Meddelelser
Ressortændringer
Borgerrepræsentationen har indgået aftale om ressortændringer og det betyder blandt andet, at der fremover
- kun vil være én telefonisk indgang til Københavns Kommune
- kommunens erhvervsindsats samles i én forvaltning
- hjemme- og sygeplejen samles i én forvaltning
Aftalen har ingen konsekvenser for lokaludvalgene.
Læs mere om aftalen, der træder i kraft fra 1. januar 2026 eller hurtigst muligt derefter:
Bibliotekstal
Kultur & Fritid Valby har sendt disse oplysninger om biblioteksdriften i Valby som uddybning af oplægget på Lokaludvalgsmødet 22. april 2025.
Kvadratmeter
- Det nuværende bibliotek er 1133 kvm. inkl. 180 kvm kælder à 953 kvm. til biblioteksdrift
- Her er der mange spildkvadratmeter til gangareal og utilgængelige områder for borgerne
- Det nye bibliotek bliver 1684 kvm. Inkl. 306 kvm. kælder à 1378 kvm til biblioteksdrift
- Altså bliver der flere bibliotekskvadratmeter
- Her bliver det kun kontor- og logistikområdet, der ikke er tilgængeligt for borgerne
Udlån
- Landsdækkende stigning på 800.000 fysiske udlån
- 357.000 af de udlån er fra Københavns biblioteker, altså 44% af den samlede udlånsstigning
- I Kbh. er stigningen fra 2023 til 2024 på 15%, der kan holdes op mod de øvrige storbyer (Århus, Aalborg og Odense), hvor stigningen har været mellem 0 og 6 %
- Lokalt i Valby steg udlånet følgende fra 2023 til 2024
- Valby Bibliotek: fra 158.733 til 171.157 udlån
- Vigerslev Bibliotek: fra 61.340 til 68.027 udlån
- Valby var dermed den bydel i København, hvor udlånet steg mest
- De lokale stigninger skal også ses i lyset af, at udlånet på Valbys biblioteker fra 2022 – 2023 steg med knap 25%
Valbi inspirerer København
I 2020 satte Valby Miljøgruppe gang i en ambitiøs plan: At gøre Valby til en bi-venlig bydel gennem Valbi-planen, hvor borgere, foreninger og institutioner blev opfordret til at donere vilde m² til gavn for insekter og natur.
Allerede i 2022 blev Valby udnævnt til bi-venlig bydel af Dansk Biavlerforening, da projektet nåede 50.000 vilde m². Nu – bare få år senere – har vi nået det store mål på 70.000 m². Det svarer til cirka én vild kvadratmeter pr. borger i Valby.
Valbi-planens succes har inspireret til en ny, bydækkende indsats for biodiversitet. Den nye platform Vildt Nok København giver alle københavnere mulighed for at registrere vilde m² – og mange andre grønne initiativer – på tværs af hele byen.
Se mere på Vildt nok København
Sager vedtaget siden sidst
Endelig vedtagelse af Plantillæg 2025 til Spildevandsplan 2018 | Københavns Kommune
Overførselssagen 2024-2025 | Københavns Kommune
Høringsnotat - Miljøkonsekvensvurdering af Metro M5 | Københavns Kommune
Medlemsforslag om nedlæggelse af profiler på X og undersøgelse af kommunens brug af sociale medier | Københavns Kommune – forslaget blev vedtaget og sekretariatet har derfor lukket Valby Lokaludvalgs X-profil.
Tillykke til Margrethehaven, Folehavekvarterets nye centrale byrum
Byrummets nye navn blev afsløret af Teknik- og Miljøborgmester Line Barfod. Margrethehaven blev valgt iblandt mange lokale forslag, som havde været til afstemning lokalt. Navnet blev endeligt udvalgt af Teknik- og Miljøudvalget, som valgte at følge resultatet af den lokale afstemning.
Det nye byrum på 8.000 m² ligger i hjertet af Folehavekvarteret – med grønne omgivelser, plads til leg, ophold og fællesskab. Byrummet ligger på Kirsebærhaven 14, lige overfor Vigerslev Bibliotek, og er skabt med udgangspunkt i ønsker fra områdets beboere gennem Områdefornyelsen Folehavekvarteret.
Området rummer:
- 91 nyplantede træer og grønne opholdszoner
- Orangeri, pergola, legeplads med gynger og boldbane
- Sansebede, balancesti og nye stiforbindelser
- Forbedret overgang til biblioteket med øget trafiksikkerhed
- Ny belysning med master, spots og pullerter for større tryghed
Formålet med det nye byrum er at skabe attraktive rammer for hverdagsliv og fællesskab i Folehaven. Projektet er blevet til i et samarbejde mellem Københavns Kommune, Realdania, Lokale og Anlægsfonden og boligafdelingen 3B Folehaven