Mødedato: 19.08.2025, kl. 18:30
Mødested: Valby Kulturhus, 5. sal

Beslutning - Høring af budgetforslag 2026: 2. høringsrunde

Se alle bilag
Valby Lokaludvalg har allerede tidligere på året indgivet budgetønsker til hhv. Gruppeforpersonkredsen og Teknik- og Miljøudvalget (TMU), som der atter er henvist til ved besvarelse af 1. høringsrunde 20. juni 2025. Valby Lokaludvalg kan nu beslutte, om udvalget vil kommentere på andre sager, der indgår i behandlingen af Budget 2026 i 2. høringsrunde, der har frist 1. september 2025. Hvis udvalget vil afgive kommentar, skal et lokaludvalgsmedlem bemyndiges til at skrive svaret. 

Indstilling

Sekretariatet indstiller,

1. at Valby Lokaludvalg drøfter, om der skal sendes svar på Augustindstillingen, og i så fald bemyndiger et lokaludvalgsmedlem til at skrive svaret. 

 

Problemstilling

Valby Lokaludvalg har allerede tidligere på året indgivet egne budgetønsker, besvaret Juniindstillingen til Budget 2026 og givet input til sager med relation til Valby på forvaltningernes opfordring. TMU har behandlet alle lokaludvalgenes budgetønsker på sit budgetseminar og har besluttet at tage ønsket om cykelstier ved Valby Tingsted med i budgetforhandlingerne.

Lokaludvalget har nu for anden gang mulighed for at kommentere selve budgetforslaget og for at sende supplerende budgetønsker.  

Eventuelle nye budgetønsker skal som de allerede indsendte formuleres kort og målrettet og indeholde estimerede udgifter til drift og/eller anlæg. 

Valby Lokaludvalgs budgetønsker og svar på juniindstillingen er vedlagt som bilag. 

Løsning

Augustindstillingen er modtaget 28. maj og kan tilgås her

Førstebehandling af budgetforslag 2026 og overslagsårene 2027-2029 | Københavns Kommune

(Hvis linket stopper med at virke, kan også I finde dagsordenen på kk.dk / Politik / Dagsordener og Referater / Økonomiudvalget / Møde d. 20.08.2025).


Følgende bilag i indstillingen kan være relevante for jer:

  • Bilag 7-8-9: Forvaltningsspecifikke effektiviseringsforslag samt tværgående investerings- og effektiviseringsforslag
  • Bilag 12: Oversigt over bevillingsudløb i budget 2026
  • Bilag 13: Sager henvist fra tidligere budgetaftaler, overførelsessager samt beslutninger i ØU og BR. Bilaget indeholder en oversigt over planlagte anlægsprojekter, der skal findes midler til at gennemføre, samt hensigtserklæringer, der skal drøftes politisk. Hensigtserklæringer kan fx være igangsættelse af analyser eller en udskudt beslutning om finansiering af et projekt

Valby nævnes direkte i 

  • Bilag 3 s. 92 - Takster i Valby Vandkulturhus
  • Bilag 13, s. 12 - Ny skolebygning ved Torveporten i Valby, samt ombygning af Lykkebo skole og Kirsebærhavens skole (oversigt på sager)
  • Bilag 14 s. 1 - Biblioteksbyggeri, Valby Idrætsparks udvikling, s. 3 Ny skolebygning ved Torveporten i Valby, samt ombygning af Lykkebo skole og Kirsebærhavens skole, s. 5 Udbygningsaftale - Ny Hotel- og Restaurantskole  (oversigt på sager)

Høringsfrist: mandag den 1. september kl. 12.

 

Videre proces

Lokaludvalgenes høringssvar indgår i den videre proces, og budgettet behandles i Borgerrepræsentationen 2. oktober.  

Til top