Orientering - Kommentar vedrørende manglende inddragelse i sagen om annullering af skoleprojektet på Torveporten
Indstilling
Sekretariatet indstiller,
1. at kommentaren tages til efterretning.
Problemstilling
Børne- og Ungdomsforvaltningen orienterede 27. maj 2025 om, at forvaltningen indstiller til Børne- og Ungdomsudvalget at beslutte annullering af skolebyggeriet ved Torveporten begrundet i faldende befolkningsprognoser.
Skolebestyrelsen på Harrestrup Å Skole orienteres samme dag med mulighed for høringssvar, mens Lokaludvalget tilbydes en mundtlig orientering på sit møde 17. juni 2025 og efterfølgende mulighed for at give input til budgetnotat vedr. renovering og udvikling af de to involverede grundskoler, Kirsebærhavens Skole og Lykkebo Skole.
Valby Lokaludvalg modtager efter mødet de opdaterede prognosetal.
Børne- og Ungdomsudvalget beslutter annulleringen på sit møde 18. juni 2025
Indstillingen kan tilgås her Ændring af skolestruktur og stop af anlægsprojekter på Torveporten, Lykkebo Skole og Kirsebærhavens Skole | Københavns Kommune
Løsning
Valby Lokaludvalg udtrykte på mødet stærk kritik af processen og beslutningsgrundlaget. Kritikken er samlet i kommentaren, som Benjamin Friis har skrevet på basis af Lokaludvalgets drøftelse. Kommentaren er sendt til Børne- og Ungdomsforvaltningen med kopi til Børne- og Ungdomsudvalget og til Gruppeforpersonkredsen.
Kommentaren er til orientering.