Mødedato: 17.06.2025, kl. 19:00
Mødested: Picnic Valbyparkens Spiseri, Hammelstrupvej 100, 2450 København SV

Beslutning - Oversigt datoer for valgaktiviteter og lokaludvalgsmøder 2025-2026

Se alle bilag
Valby Lokaludvalg skal godkende ændret mødedato i november 2025 og orienteres samtidig om fastlagte aktiviteter i det kommende år i forbindelse med Valg til Lokaludvalg 2026. 

Indstilling

Sekretariatet indstiller, 

1. at Valby Lokaludvalg godkender at flytte mødet 18. november 2025 til 11. november 2025.

2. at Valby Lokaludvalg tager oversigten til efterretning.

3. at Valby Lokaludvalg drøfter og beslutter, hvordan udvalget ønsker at deltage i sensommerens by- og kulturfester. 

Problemstilling

Valby Lokaludvalgsmøde i november 2025 er sammenfaldende med valgdatoen for kommunalvalget og skal derfor rykkes. 

Løsning

Sekretariatet foreslår at rykke mødet til ugen før og fremlægger samtidig en oversigt over aktiviteter i forbindelse med Valg til Lokaludvalg 2026, som særligt ambassadørerne gerne må være opmærksomme på. 

Særlige tiltag på by- og kulturfesterne skal afklares, så sekretariatet kan sætte dem i værk i tide. 

 

Videre proces

Sekretariatet udarbejder en specificeret plan for de øvrige indsatser, der fremlægges på augustmødet. 

Til top