Mødedato: 08.09.2015, kl. 18:30
Mødested: Valby Kulturhus, 5. sal

Drøftelse og vedtagelse af indhold til høringssvar vedr. Justering af klynger og netværk

Se alle bilag

Indstilling og beslutning

Formanden indstiller,
1) at Valby Lokaludvalg drøfter og vedtager indhold til høringsvar vedr. justering af klynger og netværk

Problemstilling

Børne- og Ungdomsforvaltningen har sendt Justering af klynger af netværk i høring. Høringsfristen er den 9. oktober 2015.

med Fremtidens Fritidstilbud ændres fritidsstrukturen i København. Det indebærer blandt andet, at fritidshjem og klubber samles organisatorisk i henholdsvis fritidsinstitutioner og fritidscentre. Dette resulterer i færre enheder/institutioner, samt at nogle af enhederne/institutionerne sammenlægges på tværs af den eksisterende klynge- og netværksstruktur.

Derfor skal den nuværende organisering af klynger og netværk justeres.

Rammen for forslaget om den konkrete organisering i klynger og netværk er Børne- og Ungdomsudvalgets beslutning om, at:
  • fritidsinstitutioner fremover skal organiseres i én samlet enhed (kommunal, selvejende eller KKFO) til én folkeskole (1:1)
  • klubber organiseres i fritidscentre ,ed én leder (kommunale eller selvejende), som dækker flere skoler.

Principperne bag forslaget om den konkrete organisering i klynger og netværk er, at klynger og netværk fremadrettet skal: 

        - Understøtte em bæredygtig stillingsstruktur ved at etablere klynger med til tilbud til børn og unge i forskellige aldre, så de ansatte kan opretholde samme
        beskæftigelsesgrad som i dag ved fx også at arbejde i en dagsinstitution i en klynge
        -  sikre institutionernes levedygtighed
        - optimere anvendelse af ressourcer til ledelse samt sikre brede kompetencer i ledelsesgruppen. 

Forslaget sendes i høring hos lokaludvalgene og andre for at give mulighed for at give aktørerne mulighed for at tilkendegive holdning til anbefalingen af den konkrete organisering i klynger og netværk. 

Forslaget stiller ikke nye krav til ledelsesformen i klynger, netværk eller enheder og forslaget påvirker ikke den lokale pædagogiske metode, der anvendes i en enhed.  

Der vedlægges Børne- og Ungdomsudvalgets beslutning fra 26. august samt relevant materiale vedr. Valby.



Løsning

Valby Lokaludvalg drøfter og vedtager indholdspunkter til høringssvar vedr. justering af klynger og netværk

Beslutning

Lokaludvalget drøftede sagen. Der blev rejst bekymringer vedr. selvejende institutioners selvstændighed. Tages der mere hensyn til voksne end børnene? Institutionerne bliver store.
Et Helt Liv laver udkast der sendes rundt til lokaludvalget inden det sendes ind.
Til top