Offentlig høring af Klimastrategi 2035 og Klimahandleplan 2026-2028
Indstilling
Økonomiforvaltningen indstiller, at Økonomiudvalget godkender,
- at Klimastrategi 2035 indeholder en 2030-målsætning om reduktion af CO2-udledningen fra kommunens indkøb pr. københavner med 25 % samt fastholdelse af 2035-målsætningen på 50 % ift. referenceår 2019, jf. tabel 1, delmål 18-19.
- at Klimastrategi 2035 inden for indsatsområderne ”Energisystem” og ”Energiforbrug” indeholder delmål 1-7, jf. tabel 1.
- at Klimastrategi 2035 inden for indsatsområde ”Håndaftryk” indeholder løftestængerne 21-22, jf. tabel 1.
Teknik- og Miljøforvaltningen og Økonomiforvaltningen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget og Økonomiudvalget godkender,
- at Klimastrategi 2035 og Klimahandleplan 2026-2028 er justeret pba. høring i fagudvalg, lokaludvalg og råd, jf. bilag 2.
- at Klimastrategi 2035 og Klimahandleplan 2026-2028 sendes i offentlig høring af otte ugers varighed jf. bilag 3-6 og 10.
Problemstilling
I november 2024 blev indsatsområder og delmål i Klimastrategi 2035 behandlet i Teknik- og Miljøudvalget og Økonomiudvalget. Teknik- og Miljøudvalget godkendte de indstillede delmål, mens Økonomiudvalget den 19. november 2024 sendte sagen retur til Økonomiforvaltningen med bemærkning om, at sagen skulle i udvalgshøring, hvorefter Økonomiudvalget ønskede at se en samlet sag.
Udkast til Klimastrategi 2035 og Klimahandleplan 2026-2028 har fra den 11. marts frem til 24. april 2025 været i høring i alle udvalg, lokaludvalg og råd. Teknik - og Miljøudvalget og Økonomiudvalget forelægges på den baggrund en justeret version af Klimastrategi 2035 og Klimahandleplan 2026-2028. Udvalgene skal beslutte, om klimastrategien, -handleplanen og tilhørende metodebilag samt appendiks til handleplan (bilag 3-6 og 10) kan sendes i offentlig høring i otte uger. Økonomiudvalget skal ligeledes tage stilling til delmål inden for Økonomiforvaltningens ressort.
Løsning
Økonomiforvaltningen og Teknik- og Miljøforvaltningen har med afsæt i de indkomne høringssvar justeret Klimastrategi 2035 og Klimahandleplan 2026-2028. Efter godkendelse af indstillingen til Teknik- og Miljøudvalget og Økonomiudvalget sendes udkastet til Klimastrategi 2035 og Klimahandleplan 2026-2028, inkl. tilhørende bilag, i offentlig høring af otte ugers varighed (bilag 3-6 og 10).
Udkast til Klimastrategi 2035 tager afsæt i pejlemærkerne for Københavns klimaindsats, der blev besluttet af Borgerrepræsentationen i september 2021, herunder et mål om klimapositivitet, en halvering af Københavns globale klimaaftryk og fra kommunens eget indkøb. Klimastrategi 2035 beskriver ambitionerne frem mod 2035 for de geografiske og forbrugsbaserede udledninger, strategiens indsatsområder, omstillingsgreb samt investeringsbehov og fastlægger dermed rammen for klimaarbejdet i det næste årti (bilag 3). I løbet af strategiperioden udarbejdes i alt tre klimahandleplaner, der understøtter, at klimastrategien omsættes til handling og beskriver de initiativer, der skal igangsættes for at nå målene i Klimastrategi 2035. Den første Klimahandleplan dækker perioden 2026-2028 (bilag 4). Af bilag 10 fremgår appendiks til den første klimahandleplan med oversigt over områder, kommunen allerede arbejder med inden for mobilitet, fødevarer, forbrugsprodukter, rejser og oplevelser samt tværgående og understøttende greb.
Indsatsområder
og delmål
Udkast til Klimastrategi 2035 og Klimahandleplan 2026-2028 indeholder en række
indsatsområder og delmål, der tager afsæt i ambitionsniveauet, der blev
fastlagt af udvalgene i december 2023.
Indsatsområderne (tabel 1) er: ”Energisystem”, ”Energiforbrug”, ”Mobilitet”, ”Byggeri og anlæg”, ”Fødevarer”, ”Rejser og oplevelser” og ”Forbrugsprodukter”. Herudover er der to indsatsområder for kommunens indkøb ”byggeri og ejendomme” og ”øvrige indkøb” såvel som indsatsområdet ”håndaftryk”, der omfatter kommunens indsatser med en klimaeffekt, der rækker udover kommunens eget klimaftryk. Hvert indsatsområde knytter an til og understøtter indfrielsen af de overordnede målsætninger i Klimastrategi 2035. Delmålene angiver i forlængelse heraf de konkrete skridt, som kommunen skal tage for at kommunen sammen med københavnerne og relevante aktører kan gennemføre omstillingen. Delmålene gælder i hele perioden, og opgøres som reduktion af den årlige udledning i 2035 i forhold til 2019.
Økonomiudvalget skal tage stilling til delmål og løftestænger inden for Økonomiforvaltningens ressort, herunder delmål 1-7 under indsatsområderne ”Energisystem” og ”Energiforbrug, delmål 18-19 under Københavns Kommunes indkøb og løftestænger 21-22 inden for indsatsområdet ”Håndaftryk” jf. tabel 1.
Tabel 1: Oversigt over delmål for klimastrategiens indsatsområder
Metode,
effekt og økonomi
Klimastrategi 2035 hviler på en bestemt metodik og afgrænsninger, udstukket af FNs
Klimapanel IPCC for de geografiske udledninger og af Energistyrelsen for de
forbrugsbaserede udledninger, der har betydning for bl.a. opgørelsen af
klimaaftrykket og effektberegninger i Klimastrategi 2035. I bilag 5 uddybes
forudsætningerne, som strategien bygger på ift. afgrænsning, opgørelsesmetoder,
fremskrivninger og effektvurderinger, ligesom et oplæg til fremtidig
fremgangsmåde for monitering præsenteres. Initiativerne beskrevet i
Klimahandleplan 2026-2028 hviler på en række antagelser, der uddybes i bilag 6.
Bilaget indeholder dybdegående beskrivelse af hvert initiativ, herunder
initiativets virkningskæder, de konkrete CO2-reducerende aktiviteter,
antagelser bag CO2-beregningerne, de forventede CO2-effekter i 2035 samt de
økonomiske konsekvenser i 2035 for borgere, virksomheder og Københavns Kommune.
Høring i
udvalg, lokaludvalg og råd
Der er modtaget 18 høringssvar fra de stående politiske udvalg, lokaludvalg og
råd. Der udestår høringssvar fra Børne- og Ungdomsudvalget og Sundheds- og
Omsorgsudvalget, der behandler sagerne den 23. og 24. april. Høringssvarene
vedlægges denne sag, når udvalgshøringen er behandlet i udvalgene. Alle øvrige
høringssvar er vedlagt sagen (bilag 7-9). I hvidbog (bilag 2) er de indkomne
høringssvar er fordelt i fire tabeller og organiseret efter emne.
De indkomne høringssvar omfatter både generelle og tekstnære bemærkninger til strategi og handleplan. Der er en række høringssvar vedrørende Klimastrategiens målsætninger, Københavns Kommunes handlerum samt kommunen i rollen som facilitator. Flere høringsparter påpeger, at målsætningerne for de forbrugsbaserede udledninger er urealistiske eller bliver svære at nå, bl.a. fordi målindfrielsen afhænger af adfærdsændringer for borgere og private virksomheder. I forlængelse heraf bemærkes det også i nogle høringssvar, at Klimastrategi 2035 med fordel kunne fokusere på national lovgivning og landsdækkende tiltag som fx afgifter. Tilsvarende fremhæver en række andre høringsparter det positive i, at København med målsætningerne i Klimastrategi 2035 går forrest i klimakampen, herunder bliver et internationalt forbillede. Samlet set har bemærkningerne ikke givet anledning til ændringer i de overordnede målsætninger. Der henvises til pejlemærkerne for kommunens klimaindsats, der blev besluttet af Borgerrepræsentationen i september 2021.
Økonomiudvalget har en række tværgående bemærkninger til Klimastrategi 2035 og Klimahandleplanen 2026-2028. Økonomiudvalget bemærker bl.a., at der er behov for uddybning af kommunens handlerum og de konkrete handlinger, der skal igangsættes i de enkelte initiativer. Forvaltningerne bemærker, at dette er håndteret med bilag 6 ”Antagelser bag initiativerne i Klimahandleplan 2026-2028". Økonomiudvalget efterspørger desuden en årlig status på de enkelte initiativer. Forvaltningerne bemærker, at den løbende status for initiativerne vil være en del af porteføljestyringsmodellen for Klimastrategi 2035, der er under udvikling. Fremadrettet vil Teknik- og Miljøforvaltningen hvert år forud for budgetforhandlingerne koordinere en status for finansiering af handleplanens initiativer, så man politisk kan prioritere udarbejdelse af budgetnotater til ny finansiering og dermed endeligt beslutte iværksættelse af klimahandleplanens initiativer. Derudover bemærker Økonomiudvalget, at det anses for misvisende at beskrive potentielle effekter i Klimahandleplan 2026-2028, hvorfor disse bør udgå. Samlet set har bemærkningerne givet anledning til ændringer og justering i handleplanens tekst.
For indsatsområdet Energisystem er der indkommet en række bemærkninger vedrørende bl.a. solceller, biomasse, biogas, lagerkapacitet for el, placering af varmelagre uden for kommunen m.v. Dertil har Beskæftigelses- og Integrationsudvalget fremhævet merværdien i henhold til grønne jobs og beskæftigelse i forbindelse med initiativer om udbredelse af varmepumper, udbygning af elnettet samt udbygning af vedvarende energi fra vind og sol i Klimahandleplan 2026-2028. Som svar på høringssvarene er der udarbejdet en række faglige afklaringer i hvidbogen i henhold til indsatsområdet. Der er derudover foretaget en præcisering vedrørende HFC-gasser i handleplanen samt tilføjet potentialet i henhold til skabelsen af grønne jobs for initiativ 1.1, 1.5 og 1.7 i Klimahandleplan 2026-2028.
For indsatsområdet Mobilitet er der indkommet en række bemærkninger om behovet for fortsat at kunne køre og parkere i København. Derudover er der en række bemærkninger til behovet for at udvide kapaciteten på cykelstierne, samt at styrke og sænke priserne for den kollektive transport. Samlet set har bemærkningerne givet anledning til ændringer og justering i handleplanens tekst. Forvaltningerne bemærker, at der løbende arbejdes med at forbedre den kollektive transport og kapaciteten på cykelstierne, samt at der med Kommuneplan 2024 er opstillet mål for biltrafikken i 2030.
En række lokaludvalg fremhæver det væsentlige i en bydelsbaseret klimaindsats, herunder at de værdsætter samarbejdet med kommunen på klimaområdet. Det påpeges, at en velfungerende bydelsdrevet klimaindsats kræver finansiering og ressourcer. Forvaltningerne bemærker, at finansieringsbehovet løbende afdækkes op mod de årlige budgetforhandlinger.
Politisk handlerum
Teknik- og Miljøudvalget og Økonomiudvalget kan beslutte en anden håndtering af de indkomne høringssvar end den i hvidbogen foreslåede tilgang, herunder justering af Klimastrategi 2035 og Klimahandleplan 2026-2028.
Teknik- og Miljøudvalget kan foreslå ændringer inden for Teknik- og Miljøudvalgets ressort; indsatsområderne:
- ”Energisystem”
- ”Energiforbrug”
- ”Mobilitet”
- ”Byggeri og anlæg”
- ”Fødevarer”
- ”Rejser og oplevelser”
- ”Forbrugsprodukter”
- ”Understøttende og Tværgående”
- ”Håndaftryk”.
Økonomiudvalget kan foreslå ændringer inden for Økonomiforvaltningens ressort, dvs. indsatsområderne:
- ”Energisystem”
- ”Energiforbrug”
- ”Københavns Kommunes indkøb”
- ”Håndaftryk”.
Teknik- og Miljøudvalget og Økonomiudvalget kan beslutte at justere perioden for den offentlige høring.
Økonomi
Denne indstilling har ikke i sig selv økonomiske konsekvenser for Københavns Kommune.
Videre proces
Når Teknik- og Miljøudvalget og Økonomiudvalget har godkendt indstillingen, sendes Klimastrategi 2035 og Klimahandleplan 2026-2028, herunder metodebilag 5 og 6 samt bilag 10 i offentlig høring.
Søren Hartmann Hede Søren Wille
Beslutning
Teknik- og Miljøudvalgets beslutning den 28. april 2025
Ændringsforslag vedr. klimastrategien:
Radikale Venstre stillede følgende ændringsforslag (ÆF1) som tilføjelse til 4. at-punkt:
”dog således, at delmål 1 i klimastrategien ændres til følgende: ”Københavns Kommune bidrager til en reduktion af mindst 1/3 af biomasseforbruget i Hovedstadsområdet i 2035 og op imod halvdelen i 2050 ved at etablere decentral, elbaseret varmeproduktion i form af geotermi, 300MW varmepumper og 550 MW elkedler i København inden 2035.”
Ændringsforslaget (ÆF1) blev vedtaget med 6 stemmer mod 4. Ingen undlod at stemme.
For stemte: B, F, Ø og Å
Imod stemte: A, C og V
Radikale Venstre stillede følgende ændringsforslag (ÆF2) som tilføjelse til 4. at-punkt:
”dog således, at følgende nye delmål tilføjes til klimastrategien under indsatsområdet ”Energiforbrug”: "Alle boliger energieffektiviseres til en energimærkning over D med mindre kulturelle eller sociale hensyn taler imod det." ”
Ændringsforslaget (ÆF2) blev forkastet med 2 stemmer mod 8. Ingen undlod at stemme.
For stemte: B og Å
Imod stemte: A, F, C, V og Ø
Radikale Venstre stillede følgende ændringsforslag (ÆF3) som tilføjelse til 4. at-punkt:
”dog således, at delmål 10 i klimastrategien ændres til følgende: "Brugen af klimatunge materialer i anlæg reduceres markant, materialer genbruges og genanvendes betydeligt mere og nybyggeri foregår i højere grad med emissionsfrie maskiner." ”
Ændringsforslaget (ÆF3) blev vedtaget med 8 stemmer mod 2. Ingen undlod at stemme.
For stemte: A, B, F, V, Ø og Å
Imod stemte: C
Venstre følgende ændringsforslag (ÆF4) som tilføjelse til 4. at-punkt:
”dog således, at ”sundere” udgår af klimastrategien, da dette er en klimastrategi og ikke en kostplan.”
Ændringsforslaget (ÆF4) blev forkastet med 3 stemmer mod 7. Ingen undlod at stemme.
For stemte: C og V
Imod stemte: A, B, F, Ø og Å
Venstre stillede følgende ændringsforslag (ÆF5) som tilføjelse til 4. at-punkt:
”dog således, at følgende tekst udgår af klimastrategien: ”Det kan ske ved bl.a. at udvikle og understøtte flere grønne forretningsmodeller i samarbejde med erhvervet og andre relevante aktører”. ”
Ændringsforslaget (ÆF5) blev forkastet med 4 stemmer mod 5. 1 undlod at stemme.
For stemte: A, C og V
Imod stemte: F, Ø og Å
Undlod at stemme: B
Ændringsforslag vedr. klimahandleplanen:
Socialdemokratiet, Radikale Venstre, Det Konservative Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Venstre og Enhedslisten stillede følgende ændringsforslag (ÆF6) som tilføjelse til 4. at-punkt:
”dog således, at kapitel 4, 5, 6, 7 og 8 udgår af Klimahandleplan 2026-2028.”
Ændringsforslaget (ÆF6) blev vedtaget med 9 stemmer mod 1. Ingen undlod at stemme.
For stemte: A, B, C, F, V og Ø
Imod stemte: Å
Ændringsforslag (ÆF7) bortfaldt.
Venstre og Enhedslisten stillede følgende ændringsforslag (ÆF8) som tilføjelse til 4. at-punkt:
”dog således, at det tilføjes til handleplanens kapitel 1, at potentialet for at udnytte overskudsvarme fra industrier, datacentre mv. i København skal undersøges, da ophævelsen af prisloftet fra sommeren 2025 muliggør dette.”
Ændringsforslaget (ÆF8) blev vedtaget uden afstemning.
Det samlede udvalget stillede følgende ændringsforslag (ÆF9) som tilføjelse til 4. at-punkt:
”dog således, at der pba. Indre By Lokaludvalgs høringssvar tilføjes følgende tekst til handleplanens kapitel 1 under ’Politiske vedtagelser og tiltag’, jf. bilag 11: ”Medlemsforslag om fossilfrihavn: Borgerrepræsentationen har vedtaget et medlemsforslag som indebærer at kommunen, gennem dialog, kan afdække hvad der skal til for en omstilling til en fossilfri havn, som kan nedbringe udledninger fra skibsfart i København.” ”
Ændringsforslaget (ÆF9) blev vedtaget uden afstemning.
Venstre og Enhedslisten stillede følgende ændringsforslag (ÆF10) som tilføjelse til 4. at-punkt:
”dog således, at følgende tilføjes til handleplanens kapitel 1, initiativ 1.7: ”Københavns Kommune vil arbejde for, at det i forbindelse med fx tagrenoveringer sikres, at ventilation og andet placeres på en måde, som gør det muligt at etablere større solenergianlæg, hvis dette bliver lovgivningsmæssigt muligt.” ”
Ændringsforslaget (ÆF10) blev vedtaget uden afstemning.
Venstre og Enhedslisten stillede følgende ændringsforslag (ÆF11) som tilføjelse til 4. at-punkt:
”dog således, at det til handleplanens kapitel 1, initiativ 1.7 ’Solceller og energifællesskaber’ tilføjes, at kommunen indfører én indgang for bygherrer, der ønsker at opsætte solceller, således at den administrative byrde lettes.”
Ændringsforslaget (ÆF11) blev vedtaget uden afstemning.
Ændringsforslag (ÆF12) blev trukket.
Venstre og Enhedslisten stillede følgende ændringsforslag (ÆF13) som tilføjelse til 4. at-punkt:
”dog således, at det til handleplanens kapitel 2, initiativ 2.1 ’Energirigtig drift’ tilføjes, at en løbende kompetenceudvikling af teknisk personale og driftsansvarlige er nødvendig for at sikre fagstærkt personale.”
Ændringsforslaget (ÆF13) blev vedtaget uden afstemning.
Venstre og Enhedslisten stillede følgende ændringsforslag (ÆF14) som tilføjelse til 4. at-punkt:
”dog således, at det til handleplanens kapitel 2, initiativ 2.2 ’Pilotprojekt om forberedelse af byens ejendomme til lavere fjernvarmetemperaturer’ tilføjes, at resultater fra pilotprojekt gøres lettilgængelige for installatører og andre tekniske rådgivere.”
Ændringsforslaget (ÆF14) blev vedtaget uden afstemning.
Venstre og Enhedslisten stillede følgende ændringsforslag (ÆF15) som tilføjelse til 4. at-punkt:
”dog således, at det til handleplanens kapitel 2, initiativ 2.3 ’Fleksible varmeforbrugere’ tilføjes, at der udarbejdes klare tekniske vejledninger til installatører om implementering af flexløsninger, så installatører og ejendomsejere nemt kan implementere disse.”
Ændringsforslaget (ÆF15) blev vedtaget uden afstemning.
Socialdemokratiet stillede følgende ændringsforslag (ÆF16) som tilføjelse til 4. at-punkt:
”dog således, at det tilføjes til handleplanens initiativ 3.1 ”Klimahensyn i myndighedsbehandling”, at det indgår som hensigt om fokus i myndighedsbehandlingen uden forventning eller mål om konkret effekt.”
Ændringsforslaget (ÆF16) blev forkastet med 4 stemmer mod 6. Ingen undlod at stemme.
For stemte: A, C og V
Imod stemte: B, F, Ø og Å
Radikale Venstre stillede følgende ændringsforslag (ÆF17) som tilføjelse til 4. at-punkt:
”dog således, at "Københavns Kommune vil" ændres til "Gennem partnerskabet Energispring vil Københavns Kommune" under handleplanens initiativ 3.2.”
Ændringsforslaget (ÆF17) blev vedtaget uden afstemning.
Socialdemokratiet stillede følgende ændringsforslag (ÆF18) som tilføjelse til 4. at-punkt:
”dog således, at handleplanens initiativ 3.4 ”Drift, vedligehold og renovering i boligforeninger” indgår i regi af Energispring.”
Ændringsforslaget (ÆF18) blev forkastet med 1 stemme mod 9. Ingen undlod at stemme.
For stemte: A
Imod stemte: B, C, F, V, Ø og Å
Radikale Venstre stillede følgende ændringsforslag (ÆF19) som tilføjelse til 4. at-punkt:
”dog således, at der under handleplanens initiativ 3.4 tilføjes følgende aktivitet: ”Finansiere energieffektivisering og energimærkning bl.a. gennem midler fra by-, område- og bygningsfornyelse." ”
Ændringsforslaget (ÆF19) bortfaldt med 5 stemmer mod 5. Ingen undlod at stemme.
For stemte: B, Ø og Å
Imod stemte: A, C, F og V
Venstre og Enhedslisten stillede følgende ændringsforslag (ÆF20) som tilføjelse til 4. at-punkt:
”dog således, at følgende tilføjes til handleplanens kapitel 3, initiativ 3.4: ”Københavns Kommune vil arbejde for, at alle F- og G-mærkede bygninger skal være energioptimeret inden 2035, hvis det er teknisk og lovgivningsmæssigt muligt.” ”
Ændringsforslaget (ÆF20) blev vedtaget uden afstemning.
Venstre og Enhedslisten stillede følgende ændringsforslag (ÆF21) som tilføjelse til 4. at-punkt:
”dog således, at følgende tilføjes til handleplanens kapitel 3, initiativ 3.4: ”En målrettet og lettilgængelig vejledning af bygningsejere med F- og G-mærkede bygninger.” ”
Ændringsforslaget (ÆF21) blev vedtaget uden afstemning.
Socialdemokratiet stillede følgende ændringsforslag (ÆF22) som tilføjelse til 4. at-punkt:
”dog således, at første del af handleplanens initiativ 3.5, der vedrører afsøgning af potentialer for fortætning og transformation (3.5.1) indgår som hensigt i myndighedsbehandlingen uden forventning eller mål om effekt, hvor der kan afsættes en mindre pulje til håndtering.”
Ændringsforslaget (ÆF22) blev forkastet med 1 stemme mod 6. 3 undlod at stemme.
For stemte: A
Imod stemte: B, F, Ø og Å
Undlod at stemme: C og V
Det samlede udvalg stillede følgende ændringsforslag (ÆF23) som tilføjelse til 4. at-punkt:
”dog således, at der pba. Indre By Lokaludvalgs høringssvar tilføjes følgende tekst under handleplanens initiativ ’3.5 Transformation og optimeret udnyttelse af eksisterende bygninger’, jf. bilag 11: ”Guiden kan bl.a. benyttes i forbindelse med myndighedsdialogen om lokalplaner og byggesager, og kan udgøre et supplement til kommunens retningslinjer for tagboliger.
• Gå i dialog med staten for at sikre bedre lovgivningsmæssige rammer for ombygninger - herunder af tagboliger (TMU 7. april 2025).” ”
Ændringsforslaget (ÆF23) blev vedtaget uden afstemning.
Radikale Venstre stillede følgende ændringsforslag (ÆF24) som tilføjelse til 4. at-punkt:
”dog således, at beskrivelsen af handleplanens initiativ 3.6 justeres, så ”fællesarealer og faciliteter” nævnes før ”borgerdrevne fællesskaber”. ”
Ændringsforslaget (ÆF24) blev vedtaget uden afstemning.
Socialdemokratiet og Venstre stillede følgende ændringsforslag (ÆF25) som tilføjelse til 4. at-punkt:
”dog således, at handleplanens initiativ 3.7 ”Lokaledeling i byens bygninger” udgår af Klimahandleplan 2026-2028, da der er for stor usikkerhed om effekten.”
Ændringsforslaget (ÆF25) blev forkastet med 4 stemmer mod 5. 1 undlod at stemme.
For stemte: A, C og V
Imod stemte: B, Ø og Å
Undlod at stemme: F
Den således ændrede indstilling blev godkendt uden afstemning.
Socialdemokratiet, Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti afgav følgende protokolbemærkning:
”Med Klimastrategi 2035 sætter vi i Københavns Borgerrepræsentation et meget højt ambitionsniveau for kommunens klimaindsats. Partierne mener, at investeringer i strukturelle og påviseligt virkningsfulde klimatiltag som CO2-fangst og vedvarende energikilder er afgørende for, at Københavns Kommune når målet om klimapositivitet i 2035. I Københavns Kommune skal vi gå forrest ved at reducere vores egen udledning fra indkøb og byggeri, stille vores viden og indsigter fra kommunens ambitiøse indsatser til rådighed for byens øvrige aktører samt skabe bedre rammer for, at grønne og klimavenlige valg bliver det nemme og attraktive valg for københavnerne i hverdagen.
Nu sendes Klimastrategi 2035 og Klimahandleplan 2026-2028 i offentlig høring for at få input fra borgere, virksomheder og organisationer i byen. Det er vigtigt for partierne, at der er sammenhæng mellem indhold i Klimastrategien 2035 og Klimahandleplanen 2026-2028, når de skal politisk behandles efter den offentlige høring.”
Socialdemokratiet afgav følgende protokolbemærkning:
”Bygge- og anlægsområdet er en stor kilde til udledninger, og vi anser det som et helt centralt område, hvor Københavns Kommune kan gå forrest med egne erfaringer og bidrage til at skubbe branchen mod mere klimavenlige løsninger. Socialdemokratiet ønsker et fokus på løsningerne, der er kendte og som forventes at have reelle CO2-effekter, samt et fokus på der, hvor Københavns Kommune kan være med til at dele viden og erfaringer, samt i en myndighedsrolle skabe de bedste forudsætninger for at branchen kan arbejde videre med klimavenlige løsninger.
Socialdemokratiet foreslår derfor, at initiativ 3.1 Klimahensyn i myndighedsbehandlingen, samt første del af initiativ 3.5, der vedrører afsøgning af potentialer for fortætning og transformation (3.5.1) begge indgår som hensigt i myndighedsbehandlingen uden forventning eller mål om effekt. For initiativ 3.5.1 foreslår Socialdemokratiet, at initiativet her kan have fokus på at afsætte en mindre pulje til pilottest.
Socialdemokratiet foreslår samtidig, at initiativ 3.4 fremadrettet indgår i regi af Energispring. Endelig foreslår vi, at initiativ 3.7 Lokaledeling i byens bygninger udgår af Klimahandleplan 2026-2028 som selvstændigt initiativ. Socialdemokratiet anser det på nuværende tidspunkt for tidligt at have initiativet med i en klimahandleplan, da der er for store usikkerheder om effekten af initiativet.”
Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten afgav følgende protokolbemærkning:
”Partierne anerkender behovet for en bred opbakning bag klimastrategi 2035 og klimaplan 2026-2028, hvilket er vigtigt for arbejdet med den grønne omstilling. For at nå de ambitiøse mål - og positive sideeffekter som mindre luft- og støjforurening - kommer vi imidlertid heller ikke uden om, at vi også skal øge indsatserne for at omstille biltrafikken fra fossildrevne til fossilfrie køretøjer, reducere behovet for bilejerskab og øge fremkommeligheden for alternative transportvalg. Selvom trængselsafgifter er en vigtig del af løsningen, der kræver lovgivning, kommer vi ikke uden om kommunen har en vigtig rolle at spille, da vi bl.a. skal sikre mere ladeinfrastruktur, sikre bedre vilkår for delebiler og massive investeringer i cykelinfrastruktur og kollektiv transport.”
Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten afgav følgende protokolbemærkning:
”Det er for partierne afgørende, at København får en ambitiøs Klimastrategi 2035 med tilhørende Klimahandleplan. Og at der er bred opbakning til Klimastrategi og Klimahandleplanen, så de mange initiativer kan finansieres i kommende budgetforhandlinger og ikke forbliver flotte ord i en plan, men rent faktisk bliver til virkelighed. Kommunen har allerede gang i mange initiativer, som det fremgår af Appendix til Klimastrategien. Og vi vil arbejde for, at der i kommende budgetter og handleplaner sættes gang i endnu flere. For både borgere og virksomheder efterspørger, at kommunen sætter turbo på den grønne omstilling.”
Alternativet afgav følgende protokolbemærkning:
”For Alternativet er de 5 kapitler, der nu desværre er fjernet fra Klimahandleplanen, væsentlige, fordi de gav et ophæng for mange borgerrettede tiltag, og en stor del af den fællesskabs-orienterede indsats, som forvaltningen har anbefalet. Det svækker i vores bedømmelse rammesætningen for den borgerorienterede indsats, der bygger på frivillige fællesskaber.”
Det Konservative Folkeparti afgav følgende protokolbemærkning:
”Vi konservative synes, at Københavns Kommune skal have en ambitiøs klimastrategi, hvor kommunen går forrest, men blander sig mindre i, hvad københavnerne gør hjemme ved køkkenet - og spisebordene. Vi er glade for de høje ambitioner med, at energirenovere kommunale bygninger og begrænse brugen af vand, varme og elektricitet. Vi er også glade for, at kommunen i sine indkøb i milliardklassen er ambitiøse og meget klimabevidste. Vi savner fokus på, hvordan kommunen kan begrænse trængslen ved bl.a. at reducere busser og udflytterbusser. Vi ser gerne, at vi får bygget flere cykelstier og mere Metro for at motivere til grøn transport. Vi ser også gerne, at prisen i den kollektive trafik reduceres. Vi savner fokus på stormflods- og skybrudssikring, der udsætter byen og mange hjem for klimamæssige, menneskelige og økonomiske katastrofer. Vi er imod, at kommunen blander sig i, hvor københavnerne holder ferie, eller begrænser københavnernes muligheder for at spise, som man vil. Vi ønsker heller ikke, at kommunen skal begynde at undervise i “klimaretfærdighed” og begynde at udskamme mennesker, der ikke handler efter bestemte kommunalt besluttede overbevisninger.
Vi siger klart nej til kommunal indblanding i københavnernes madvalg. Kommunen skal ikke blande sig i, hvad private skal og må servere rundt om i byen. Vi er derfor ikke med på et kommunalt krav om obligatoriske grønne madvalg ved stadepladser rundt i byen - hvem vil vælge kildevand og æbler til julemarked i stedet for gløgg og æbleskiver? Vi vil gerne have en klimastrategi med fokus på konkrete klimareducerende tiltag og mindre fokus på symbolske forslag uden reel CO2-reducerende effekt. Generelt ønsker vi, at fokus fastholdes på at nedbringe CO2-udledninger og ikke på at blande sig i, hvordan københavnerne indretter deres tilværelse eller spisevaner.”
Venstre afgav følgende protokolbemærkning:
”Venstre mener, vi skal have en ambitiøs Klimastrategi, der fokuserer på tiltag, hvor Københavns Kommune kan spille en afgørende rolle. Vi bakker derfor op om størstedelen af Klimastrategien og Klimahandleplanen. Vi glæder os over, at kapitel 4-8 er taget ud af Klimahandleplanen, da vi mener, mange af de tiltag gik for langt ift. kommunens rolle samt respekten for københavnernes privatliv.”