Principbeslutning om ekspropriation til Svanemøllen Skybrudstunnel, Østerbro
Indstilling
Teknik- og Miljøforvaltningen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget over for Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen anbefaler,
- at principiel beslutning om ekspropriation til etablering og drift af Svanemøllen Skybrudstunnel godkendes.
- at Teknik- og Miljøudvalget bemyndiges til at godkende de endelige beslutninger om midlertidig og permanent ekspropriation til Svanemøllen Skybrudstunnel.
Problemstilling
HOFOR har den 28. marts 2025, på vegne af HOFOR Spildevand København A/S, Novafos Spildevand (A/S), Gentofte Spildevand A/S og Frederiksberg Spildevand A/S, som samlet bygherre anmodet om, at Københavns Kommune fremmer ekspropriationsprocessen i henhold til miljøbeskyttelsesloven med henblik på etablering og sikring af Svanemøllen Skybrudstunnel (bilag 2). Ligeledes er en anmodning sendt til Gentofte Kommune.
Etablering og drift af Svanemøllen Skybrudstunnel vil berøre 89 matrikler i Københavns Kommune, hhv. ca. 60 private og 30 kommunalt ejede (heraf 14 på vejarealer) og tre ambassader.
Det er forsyningsselskaberne (bygherre), der afholder udgifterne til ekspropriationerne. Teknik- og Miljøforvaltningen er myndighed og varetager dermed den officielle proces efter lovgivningen.
Teknik- og Miljøudvalget skal på den baggrund tage principiel stilling til ekspropriationen.
Løsning
Svanemøllen Skybrudstunnel er den sidste af tre skybrudstunneller, der er vedtaget som en del af kommunens Spildevandsplan (2018 med tillæg 2021 og 2023), Klimatilpasningsplan (2011) og Skybrudsplan (2012), til at håndtere regnvand, jf. Bilag 1.
Borgerrepræsentationen har truffet principiel beslutning om ekspropriation ved både Valby Skybrudstunnel (BR 01.06.2023) og Kalvebod Skybrudstunnel (BR 14.05.2020), jf. Bilag 1. For Valby Skybrudstunnel traf Teknik- og Miljøudvalget endelig beslutning om ekspropriation i foråret 2024 (TMU 08.04.2024), mens der for Kalvebod Skybrudstunnel er planlagt åstedsforretning i maj 2025 og Teknik- og Miljøudvalget forventes at kunne træffe endelig beslutning om ekspropriation i andet halvår af 2025.
Svanemøllen Skybrudstunnel er den største af de tre tunneler, og berører grundejere på tværs af Københavns Kommune og Gentofte Kommune samt tre ambassader. For at sikre, at det er muligt at anlægge og drive Svanemøllen Skybrudstunnel forsvarligt, er det nødvendigt, at bygherre kan opnå rettigheder til arealerne over og omkring tunnelen, samt ved skaktene. Dette kan gøres ved frivillige aftaler, aftaler på ekspropriationslignende vilkår eller ved ekspropriation i henhold til miljøbeskyttelsesloven. Bilag 3 indeholder en beskrivelse af lovgrundlaget for ekspropriation ifm. spildevand, samt de politiske og organisatoriske processer i forbindelse med ekspropriation.
Teknik- og Miljøforvaltningen vurderer, at etablering af Svanemøllen Skybrudstunnel er til sikring af almenvellet, hvorfor Københavns Kommune kan foretage ekspropriation i henhold til miljøbeskyttelsesloven.
For at forvaltningen kan starte ekspropriationsprocessen, er der behov for en principiel beslutning om at benytte ekspropriation til at gennemføre det ønskede projekt. Når bygherre og forvaltningen har grundlaget for den faktiske ekspropriation på plads, herunder en række tilladelser og dispensationer, samt estimeret erstatningsbeløb, skal Teknik- og Miljøudvalget godkende den endelige ekspropriationssag, forventeligt medio 2026.
Ved ekspropriation fremfor individuelle aftaler sikres et ensartet beslutningsgrundlag for alle grundejere, hvorfor Teknik- og Miljøforvaltningen vurderer, at det er mest hensigtsmæssigt at gennemføre ekspropriation. Ved en ensartet ekspropriationsproces håndteres dialog om f.eks. sikkerhedsservitutter m.v. og spørgsmål om erstatningsfastsættelse i regi af åstedsforretning og i den efterfølgende høringsproces.
Når forvaltningen benytter ekspropriation, er det med henblik på at begrænse grundejernes rettigheder, for at sikre anlæggelsen af skybrudstunnelen og den efterfølgende drift. I de fleste tilfælde ved ekspropriation til fordel for spildevandsprojekter, pålægges ejendomme kun en sikkerhedsservitut til beskyttelse af konstruktion og lignende. Her er der ikke tale om en fuldstændig overtagelse af ejendommen, men om en begrænsning i grundejers råden over ejendommen. Eksempler på sådanne servitutter kan inkludere færdselsret eller graveforbehold nær tunnelkonstruktion. Bilag 3 uddyber den juridiske baggrund.
Grundejer vil få en erstatning for den indskrænkede rådighed over det eksproprierede areal, modsvarende den gene eller mindre værdi, projektet vurderes at medføre for grundejers matrikel. I processen er grundejer sikret en række muligheder for at få prøvet vilkår og erstatningsstørrelse i hhv. Miljø- og Fødevareklagenævnet og/eller Taksationskommissionen for Hovedstadsområdet. Miljø- og Fødevareklagenævnet prøver ekspropriationens lovlighed og nødvendighed. Erstatningsspørgsmål kører i regi af taksationskommissionen.
Ved Svanemøllen Skybrudstunnel er det Teknik- og Miljøforvaltningens forventning, at indskrænkningen for de berørte grundejeres rettigheder vil være minimal på grund af tunnelens placering ca. 10 til 30 m under terræn. Forventningen bygger på erfaringer fra Valby Skybrudstunnel og fra metroanlægget, der viser, at hensynet til tunnelens bæreevne for mange grundejere ikke vil have væsentlig indvirken på deres muligheder for at bygge oven på tunnelen. 73 matrikler i Københavns Kommune vil således få en permanent rådighedsindskrænkning i form af en sikkerhedsservitut til beskyttelse af tunnelens bæreevne.
For 14 matrikler i Københavns Kommune vil der dog skulle gives permanent arealafgivelse, bl.a. hvor tunnelskaktene placeres.
Derudover bliver tre ambassadegrunde påvirket af Svanemøllen Skybrudstunnel. Umiddelbart kan forvaltningen ikke pålægge ambassadegrundene restriktioner via ekspropriation og dette skal derfor ske via en frivillig aftale. Der kan være udfordringer forbundet at ekspropriere areal fra de tre berørte ambassader, da der juridisk er tale om andre landes arealer. Forvaltningen har haft en indledende dialog med Udenrigsprotokollen, som vil være forvaltningen behjælpelige i forhold til kontakt og dialog med ambassaderne.
For at forenkle den endelige beslutningsproces for Svanemøllen Skybrudstunnel, anbefaler forvaltningen, at beslutningskompetencen for selve ekspropriationen delegeres af Borgerrepræsentationen til Teknik- og Miljøudvalget.
Parkering
Når skybrudstunnelen er færdigetableret, vil der være det samme antal p-pladser som nu - med undtagelse af ENI-lokationen (v. Lygten/Enigheden). Her vil der på den private parkeringsplads blive etableret en udluftningsskakt og styreskabe, hvilket betyder, at der vil være to færre parkeringspladser efter endt anlægsperiode.
I anlægsfasen vil der være et ukendt antal vejparkeringer, der ikke kan anvendes, men ingen af dem er markerede p-pladser. Der fjernes ingen cykelparkeringer. Byggepladsen til ENI (v. Lygten/Enigheden) etableres på en privat p-plads, og der vil blive inddraget 20 p-pladser i anlægsfasen. På Strandvænget vil der blive inddraget 15-20 p-pladser i anlægsfasen.
Træer
Projektet indebærer, at der fældes et antal træer. Antallet og arterne er ikke kendt på nuværende tidspunkt. Der vil blive genplantet det samme antal træer, som der fældes. Som udgangspunkt bliver træerne genplantet det samme sted, som de fældes, og arten vil også være den samme. Dog vil placering af træerne og arten blive aftalt med parkforvalteren i Københavns Kommune, så kommunen har mulighed for at vælge en anden placering og en anden art. Nogle af de fældede træer kan ikke genplantes dér, hvor de fældes, men vil så blive plantet i nærheden.
Politisk handlerum
Det kan besluttes, at
- Forsyningsselskabet bør indgå frivillige aftaler. Det kan medføre, at anlæggelse af skybrudstunnelen forsinkes, hvis ikke det lykkes at indgå aftaler med grundejerne. Skybrudstunnelen vil ikke være sikret, hvis der sker byudvikling i området, og derfor må vige for byggeriet, hvilket vil betyde store økonomiske omkostninger for de fire forsyningsselskaber og dermed brugerne.
- Borgerrepræsentationen fortsat skal godkende selve ekspropriationsbeslutningerne og at Teknik- og Miljøudvalget, ikke skal have delegeret kompetencen i sagen. Dette vil betyde en forlængelse af beslutningsprocessen og dermed en risiko for, at forsyningsselskabet ikke kan få overdraget arealerne til anlægget til tiden. Forsinkelser af enhver art i beslutningsprocessen kan i sidste ende medføre at anlægsprojekterne må opgives og ikke kan gennemføres, inden ændrede regler for takstfinansiering for forsyningsselskaber træder i kraft 1. januar 2027.
Økonomi
Det er HOFOR A/S, der skal udbetale kompensation ved begrænsning af rettigheder, men Teknik- og Miljøforvaltningen skal lægge ud herfor. Indstillingen har dermed ikke økonomiske konsekvenser for kommunen, ud over tinglysningsudgifter, jf. nedenfor.
I henhold til bevillingsreglerne er der dog behov for at tilpasse Teknik- og Miljøudvalgets indtægts- og udgiftsbudget i de konkrete år, hvor indbetalinger og udbetalinger skal finde sted. Beløbenes størrelse er endnu ikke kendte, da de først kan afklares senere i processen.
Teknik- og Miljøforvaltningens indtægts- og udgiftsbudget vil blive tilpasset til håndtering af de konkrete udbetalinger i kommende sager om bevillingsmæssige ændringer til Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen.
Derudover vil der blive behov for at afholde udgifter til tinglysning af de konkrete servitutter. Omfanget heraf er endnu ikke kendt, men forventes at kunne afholdes indenfor forvaltningens ramme i de konkrete budgetår.
Videre proces
Når Borgerrepræsentationen har godkendt indstillingen, vil Teknik- og Miljøforvaltningen påbegynde processen med ekspropriation til etablering og drift af Svanemøllen Skybrudstunnel.
Den endelige beslutning om ekspropriation afventer miljøkonsekvensvurderingen, udledningstilladelsen og andre væsentlige tilladelser, samt dispensationer.
Teknik- og Miljøudvalget forelægges ekspropriationsoplægget til endelig beslutning efter afholdelse af åstedsforretning.
Søren Wille
/ Lena Kongsbach