Dispositionsforslag for Mobilitetsstrategi

Indstilling

Teknik- og Miljøforvaltningen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget godkender,

1. at det videre arbejde med Mobilitetsstrategi følger dispositionsforslaget jf. Løsning.

Problemstilling

Otte strategier og fire handleplaner skal realisere visionen Vores København i første etape (TMU 16. september 2024) og konsolidere udvalgets eksisterende 45 planer, politikker og strategier i de nye og bredere strategier (bilag 2). Med dispositionsforslag for Mobilitetsstrategi skal udvalget godkende temaer for den nye strategi, hvilke eksterne aktører, der som minimum skal inddrages i strategiudviklingen, samt hvilke metodiske greb forvaltningen skal arbejde videre med i forslag til strategi.  

Løsning

Vores København sætter retning for udviklingen af teknik- og miljøområdet indtil 2035 og tager afsæt i udfordringer og dilemmaer indenfor fire overordnede temaer: Plads til byens liv, Klimavenlig Hverdag, En by for alle og Samarbejde om byen (TMU 29. januar 2024) (bilag 3).

Mobilitetsstrategien skal bidrage til at realisere visionens prioriteringer om, at:

• transporten mellem byens rum sker så grønt og bæredygtigt som muligt og med en prioritering af de mest pladseffektive transportformer,
• vi styrker fremkommeligheden og sammenhængskraften i byen i gamle som nye byområder samt i byen som helhed og samtidig indretter byen, så det ikke sker på bekostning af opholdsmuligheder,
• det grønne valg altid skal være det lette valg, og at vi angiver handlemuligheder til en mere klimavenlig adfærd for både københavnere, erhverv, interessenter og gæster,
• funktioner og kvaliteter i byen bliver fordelt ligeligt mellem bydelene, så alle københavnere har adgang til de væsentligste daglige funktioner inden for kort afstand af deres bopæl enten til fods eller på cykel.

Derudover skal Mobilitetsstrategien konsolidere ti eksisterende planer, politikker og strategier: Cykelstrategi (2011- 2025), Handlingsplan for grøn mobilitet (2012), Nul-vision for dræbte og alvorligt tilskadekomne i trafikken i 2025 (2017), Handlingsplan for trafiksikkerhed (2021), Handlingsplan for delebilisme (2022-2025), Handlingsplan for ladeinfrastruktur (2022-2025), Handlingsplan for transport af turister (2021), Ren luft til københavnerne (2013), Cykelstiprioriteringsplan (2017-2025) og Prioriteringsplan for Cykelparkering (2018- 2025).

Mobilitet
Frem mod 2035 vil det samlede antal ture i bil, på cykel, til fods og med kollektiv transport stige med ca. 8 % i Hovedstadsområdet. Det udfordrer kapaciteten på en stor del af vejnettet, på en række banestrækninger og i særdeleshed på cykelstierne, hvor der forventes at køre 11 % flere cykler. Dertil kommer, at antallet af ladcykler og elcykler er stigende, hvilket yderligere udfordrer kapaciteten på en række strækninger og kryds, særligt i myldretiden. Omstillingen til elbiler går stærkere end forventet, og forudsætter, at der etableres tilstrækkelig ladeinfrastruktur.

Arealer og byrum, som er prioriteret til gang og ophold, er under pres fra en række andre byrumsfunktioner, som affaldssortering, udeservering, klimatilpasning, øget begrønning og cykelparkering. For næsten alle ture, der foretages, er gang naturligt en del af turen, og det er centralt, at tilgængelighed og adgang til fods sikres – ikke mindst fordi det bringer folk til den kollektive trafik. Derfor skal Mobilitetsstrategien sikre, at København i 2035 har redskaber til at sikre god mobilitet for alle københavnere ud fra en prioritering, der afspejler visionen.

Mobilitetsstrategien vil lægge et ambitiøst niveau, hvor der arbejdes proaktivt med de udfordringer, der allerede nu tegner sig for 2035 og i forhold til at udvikle den by, som er beskrevet i visionen. Mobilitetsstrategien skal præsentere både velkendte initiativer og mål, men også foreslå nytænkende, ambitiøse og adfærdsændrende greb. Mobilitetsstrategien har Kommuneplan 2024 som overordnet ramme. Her er det besluttet at fortsætte målet om, at biltrafikken i 2030 maksimalt udgør 25 % af alle ture, der foretages i København, samt at antallet af ture fordeler sig på hhv. mindst 25 % gang, cykling og kollektiv transport. Desuden er det målet, at biltrafikken reduceres med to procent årligt.

Forslag til temaer
For at imødekomme ovenstående og realisere visionen foreslås det at arbejde med nedenstående tre temaer, som tilsammen favner mobilitetsområdet. Det skal bemærkes, at temaerne i nogen tilfælde overlapper, og at nogle fagområder vil være relevante i alle temaer. Foreløbigt er hvert fagområde kun angivet under ét tema.

• Sammenhængende og effektiv mobilitet:

  I dette tema er fokus på, hvordan sammenhængende og effektiv mobilitet kan være med til at realisere visionen om en by med plads til liv. Byens transportformer skal være pladseffektive, og der skal sikres høj fremkommelighed de rigtige steder. Mobiliteten i byen skal hænge sammen, og skift mellem transportformer, inkl. transport til fods, skal være så gnidningsfrit som muligt. Under dette tema vil der blive arbejdet med fagområderne; parkering (biler og cykler), trafikledelse (biler og cykler), fremkommelighed (biler, cykler og busser), delebiler, teknologiudvikling, knudepunkter, tung trafik mm.
  

• Grøn og aktiv mobilitet:

  I dette tema er fokus på, hvordan grøn og aktiv mobilitet kan være med til at realisere visionen om en klimavenlig hverdag og nedbringe københavnernes klimaaftryk. Det grønne valg skal være det letteste valg, og fodgængere og cyklister skal sikres endnu bedre rammer, end de har i dag. Omstilling til nulemissionskøretøjer skal understøttes – også for erhverv, køretøjer til specialbehov, arbejdsmaskiner osv. Under dette tema vil der blive arbejdet med fagområderne; cykling, gang, supercykelstier, støj- og luftforurening, ladeinfrastruktur, elbiler, bynatur mm.
  

• Tilgængelig og tryg mobilitet:
  I dette tema er fokus på, hvordan tilgængelig og tryg mobilitet kan være med til at realisere visionen om en by for alle. Hvis en by skal være for alle, betyder det, at byen skal have en tryg, tilgængelig og varieret mobilitet, som imødekommer forskellige behov. Særligt kollektiv trafik, der er Økonomiudvalgets ressort, spiller en rolle for at sikre lige adgang til mobilitet. Under dette tema vil der blive arbejdet med fagområderne; børn og sikre skoleveje, trafiksikkerhed, køn og social ligestilling, mm.

De tre temaer vil blive konkretiseret i udviklingen af forslag til strategien, der forelægges Teknik- og Miljøudvalget primo 2026.  

Første overvejelser om metodiske greb
Den strategiske udvikling af byens mobilitet handler i høj grad om at prioritere, omstille og udvikle plads og areal, så det understøtter gældende visioner.

Fx skal bilers fremkommelighed prioriteres på nogle strækninger og i nogle områder, mens cykler skal have forrang i andre områder og i korridorer gennem byen, og endelig kan fodgængeres fremkommelighed prioriteres i fx udvalgte kvarterer eller mindre byområder. I mange tilfælde vil det betyde, at byen indrettes i overensstemmelse med, hvordan københavnerne faktisk bruger den. Andre steder vil det have en adfærdsregulerende effekt, hvor man fremmer nogle transportformer over andre for at leve op til visionens mål.

Et overordnet greb i Mobilitetsstrategien handler om principper for prioritering, dvs. en mere tydelig prioritering af forskellige transportformer forskellige steder i byen afhængigt af typen af byrum, tæthed etc. I Mobilitetsstrategiens næste fase vil muligheden for at udarbejde differentierede mål for ture i byens forskellige geografier (fx hhv. den tætte by, brokvartererne og i villakvarterne) derfor indgå. Det vil ligeledes indgå, at der i supplement til stationsnærhedsprincippet i lokalplanlægningen, kan udarbejdes servicemål for nærheden til fx elladeinfrastruktur, delebiler etc., der sikrer, at byens brugere de fleste steder har høj adgang til grønne og pladseffektive mobilitetsformer. Derudover vil forvaltningen arbejde med universelt design som greb på tværs af temaerne til at realisere strategiens kommende målsætninger og indsatser.

Forslag til inddragelsesniveau af eksterne
Der findes allerede viden om københavnernes holdninger til mobilitet i eksisterende undersøgelser. Bl.a. Transportvaneundersøgelsen (DTU), Jysk Analyses interviews om københavnernes cykelvaner og tilfredshed samt Borgerpanelsundersøgelsen fra Grønt gennem byen. Hertil kommer borgersamlingen på Indre Østerbro og samme ifm. Amager Trafik- og byrumsplan samt borgerinddragelse ifm. øvrige trafikplaner. Derfor foreslår forvaltningen, at der ikke foretages en større inddragelsesproces før udarbejdelsen af bydelshandleplanerne.

Forvaltningen vil løbende inddrage byens aktører i arbejdet, herunder Handicaprådet, Ældrerådet og Ungerådet. Der vil skulle være dialog med erhvervslivet i forhold til fx erhvervsparkering, og med nabokommunerne om evt. fælles trafikledelse. Forvaltningen vil inddrage, hvor det er relevant, og det vil i mange tilfælde være en fortsættelse af gode igangværende samarbejder, herunder med øvrige forvaltninger.

Det foreslås desuden, at der etableres et ekspertpanel bestående af eksterne eksperter, som uafhængigt og konstruktivt kan bidrage til at kvalificere scopingen af strategien. Forvaltningen foreslår, at panelet består af repræsentanter fra eksempelvis mobilitetsforskningen, tænketanken CONCITO, Dansk Industri, Dansk Erhverv og eventuelt fra en anden kommune (Odense, Frederiksberg eller Aarhus).

Håndtering af snitflader i strategierne 
De otte strategier, der skal realisere visionen i første etape, har snitflader til hinandens fagområder. Strategierne har varierende snitflader til hinanden, mens nogen strategier har et mere overliggende samspil på tværs af alle strategier. Forvaltningen vil løbende arbejde med snitfladerne mellem strategierne i takt med, at temaerne for de enkelte strategier fastlægges. Når Teknik- og Miljøudvalget har godkendt dispositionsforslagene for alle strategierne, herunder temaerne for de enkelte strategier, vil forvaltningen i udarbejdelse af forslag til strategierne dykke ned i snitfladerne og håndtering heraf. Det vil bl.a. ske gennem faglige følge- og styregrupper i forvaltningen. Snitfladerne mellem strategierne vil indgå i sagerne om forslag til strategierne, der forventes forelagt Teknik- og Miljøudvalget primo 2026.

Politisk handlerum

Det kan besluttes, at:

• Justere vægtningen af indholdet i temaerne for strategien, fx så nogle fagområder vægtes tungere end andre.
• Til- eller fravælge eksterne aktører, der skal inddrages i udviklingen af forslag til strategi.
• Til- eller fravælge hvilke metodiske greb, forvaltningen skal arbejde videre med i udviklingen af forslag til strategi. Fx at det ikke skal være et princip at arbejde med tydeligere prioritering af transportformer forskellige steder i byen.

Økonomi

Denne indstilling har ikke i sig selv økonomiske konsekvenser for Københavns Kommune.

Videre proces

Når Teknik- og Miljøudvalget har godkendt dispositionsforslag for Mobilitetsstrategi, arbejder forvaltningen videre med forslag til strategien, der bl.a. skal indeholde målsætninger og indsatser for den enkelte strategi.  Forslag til strategi forelægges Teknik- og Miljøudvalget primo 2026, hvorefter strategien sendes i offentlig høring med henblik på at blive endelig vedtaget ultimo 2026.

De nuværende planer, politikker og strategier, der skal konsolideres, er gældende indtil strategien godkendes endeligt politisk. Afmelding af de enkelte planer, politikker og strategier vil indgå i sagen om endelig vedtagelse af strategien.

Søren Wille

/ Peter Højer