Retningslinjer for byggeri af ungdomsboliger

Indstilling

Teknik- og Miljøforvaltningen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget godkender,

1. at forvaltningen anvender de vedlagte retningslinjer for byggeri af ungdomsboliger (bilag 2) som dialogværktøj i byggesagsbehandlingen.

Problemstilling

Den 8. juni 2020 behandlede Teknik- og Miljøudvalget en indstilling om byggesagsbehandling af ungdomsboliger. Indstillingen blev forelagt på baggrund af et medlemsforslag den 13. januar 2020 fra Socialistisk Folkeparti (F) og Radikale Venstre (B) om mere systematiseret byggesagsbehandling af kollegie-, ungdoms- og studieboliger (herefter ungdomsboliger). Ved udvalgets behandling af indstillingen blev der gjort op med medlemsforslaget.

Udvalget vedtog derudover, at forvaltningen skulle udarbejde retningslinjer som et dialogværktøj, der kan give ansøgere og relevante aktører indsigt i de krav og rammer, forvaltningen lægger vægt på i byggesagsbehandlingen af ungdomsboliger. Desuden blev det politisk tilkendegivet, at man ønskede at retningslinjerne blev udarbejdet i samarbejde med studerende og aktører, der har en viden og erfaring med at bo i og bygge ungdomsboliger.

Med denne indstilling fremlægges retningslinjerne (bilag 2) til politisk godkendelse.

Løsning

Begrebsafklaring af ungdomsboliger

Der findes flere forskellige betegnelser for boligtyper tiltænkt unge og studerende, da de, som beskrevet nedenfor, giver forskellige reguleringsmuligheder. De nye retningslinjer er målrettet kollegie-, studie- og ungdomsboliger, da der i byggesagsbehandlingen ikke er forskel på disse boligtyper. Der findes et særskilt administrationsgrundlag for almene ungdomsboliger.

Kollegie- og ungdomsbolig

Begrebet dækker over privatopførte boliger, som i henhold til kommuneplanen er tiltænkt unge. Forvaltningen har i denne type byggeri ikke hjemmel til at kræve, at boligerne bebos af unge og/eller studerende. Forvaltningen har heller ikke hjemmel til at stille krav om prislejet.

Studiebolig (midlertidig)

Begrebet studiebolig er nævnt i planlovens § 19, som i strid med principperne i en lokalplan, giver mulighed for tidsbegrænsede dispensationer, i op til 10 år, til midlertidige studieboliger.

En studiebolig defineres som en bolig, der udlejes til studieaktive studerende. Forvaltningen kan kun meddele dispensation til projekter, hvor hensigten er at udleje boligerne til personer under uddannelse, og det vil være et vilkår for dispensationen, at boligerne lejes ud til studieaktive personer.

Almen ungdomsbolig

Disse boliger opføres af en almen boligorganisation med kommunal støtte. Byggeri af almene ungdomsboliger har afsæt i almenboligloven og skal godkendes politisk. Forvaltningen stiller, i forbindelse med tilsagn om grundkapital til opførelse af alment nybyggeri og renovering af almene boliger, særlige vilkår til boligens udformning.

Almene ungdomsboliger behandles efter et særskilt administrationsgrundlag, som blev vedtaget af Borgerrepræsentationen den 11. oktober 2021.

Retningslinjer for byggeri af ungdomsboliger

Forvaltningen har hidtil benyttet interne retningslinjer fra 2014 i byggesagsbehandlingen af ungdomsboliger. De tidligere interne retningslinjer bliver således opdateret og erstattet med den nye og reviderede udgave (bilag 2), som kan bruges i dialogen med bygherrer. 

Forvaltningen har i forbindelse med udarbejdelsen af nærværende retningslinjer været i dialog med to entreprenører, der bygger ungdomsboliger, da deres studieboligkoncepter er udviklet pba. brugerundersøgelser entreprenørerne selv har iværksat. Forvaltningen har opsummeret de relevante resultater fra deres undersøgelser i vedlagte bilag 3.

Retningslinjerne er inddelt, så de indledningsvist beskriver de lovmæssige rammer, herunder de væsentligste krav forvaltningen, i medfør af bygningsreglementet og planloven, kan stille til ungdomsboligbyggeri. Dernæst kommer retningslinjerne ind på politiske visioner og intentioner for byggeri i København og gode eksempler på velfungerende elementer i ungdomsboligbyggerier. Dette bliver beskrevet igennem tre temaer:

• Boligkvalitet: Har fokus på boligens indretning og funktioner.
• Byrum og bygning: Har fokus på bygningen og omgivelserne.
• Miljø og klima: Har fokus på de politiske visioner for bæredygtigt byggeri.

Håndhævelse af retningslinjerne
Retningslinjerne har til hensigt at beskrive de juridiske og politiske rammer for ungdomsboliger og er et vejledende redskab. 

Politisk handlerum

Retningslinjerne beskriver primært de forhold, forvaltningen har hjemmel til at regulere og er fastlagt på baggrund af forvaltningens vurderinger.

• Hvis udvalget ønsker, at retningslinjerne skal suppleres med konkrete politiske tilkendegivelser og anbefalinger for denne boligtype, kan retningslinjerne justeres herefter.

Større ændringer som fx muligheden for at kræve, at privatopførte ungdomsboliger kun udlejes til studieaktive, vil kræve en lovændring.

Økonomi

Denne indstilling har ikke i sig selv økonomiske konsekvenser for Københavns Kommune.

Videre proces