Resultat af foranalyse om forslag til nulemissionszone

På baggrund af Budget 2023 er mulighed for nulemissionszone i København undersøgt med en foranalyse og med ændring af lov om miljøbeskyttelse er det muligt at beslutte en nulemissionszone i et afgrænset byområde. Der skal derfor tages stilling til at sende forslag om etablering af nulemissionszone på Indre Vesterbro i offentlig høring og sideløbende i høring hos Miljøstyrelsen. Sammenlignet med andre undersøgte zoneafgrænsninger vil en nulemissionszone på Indre Vesterbro trods en mindre geografisk størrelse have væsentlig effekt på miljø og klima og medføre begrænset omvejskørsel. Det foreslås, at zonen træder i kraft for persontrafik primo 2027 og for erhvervstrafik medio 2028. Dette forudsætter dog, at der afsættes midler i forhandlingerne om Budget 2026.

Indstilling

Teknik- og Miljøforvaltningen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget over for Borgerrepræsentationen anbefaler,

at Københavns Kommune sender forslag om at etablere en nulemissionszone på Indre Vesterbro med ikrafttrædelse for persontrafik primo 2027 og for erhvervstrafik medio 2028 i otte ugers offentlig høring og i høring hos Miljøstyrelsen, jf. løsningsafsnit.
at Teknik- og Miljøforvaltningens forslag til drift og etablering af nulemissionszonen indgår i forhandlingerne om Budget 2026, jf. løsningsafsnit og økonomiafsnit.

Problemstilling

Ved Budget 2023 (BR 6. oktober 2022) (B, C, D, I, O, V, Ø og Å) blev der afsat 0,8 mio. kr. til foranalyse og udarbejdelse af forslag til at indføre nulemissionszoner, jf. bilag 2. Med ændring af lov om miljøbeskyttelse, som trådte i kraft den 1. januar 2025, gives kommunalbestyrelsen bemyndigelse til at beslutte én nulemissionszone i et afgrænset, sammenhængende byområde for enten persontrafik (beboere undtaget) eller for al trafik. Miljøstyrelsen kan gøre indsigelse mod kommunens forslag til zone inden for 10 uger efter modtagelse af høringssvar, hvis styrelsen vurderer, at etableringen strider mod overordnede samfundsmæssige interesser eller ikke overholder kravene i lovgivningen. Etablering af zonen skal varsles mindst seks måneder før ikrafttrædelse for private køretøjer og mindst 12 måneder før ikrafttrædelse for erhvervskøretøjer. Teknik- og Miljøudvalget har besluttet (TMU 10. marts 2025), at den kommende nulemissionszone omfatter al trafik (persontrafik og erhvervstrafik), at den videre analyse af mulige nulemissionszoner afgrænses til zonerne Indre Nørrebro, Indre og Ydre Nørrebro sammenlagt, Indre Østerbro og Indre Vesterbro (se bilag 2 for illustration af geografisk afgrænsning), samt at mulighederne for at differentiere indfasningsperioden på erhvervskørsel inddrages i dialogen med lokale aktører.

Løsning

Anbefaling til valg af nulemissionszone
Forvaltningens analyse peger på, at de fire forslag til nulemissionszoner har forskellige fordele og ulemper. Zonen Indre Vesterbro har næststørst effekt ift. klima og miljø af de fire zoner (ca. 20 % mindre end Indre + Ydre Nørrebro), men medfører til gengæld under en fjerdedel så meget omvejskørsel som Indre + Ydre Nørrebro. Zonen Indre + Ydre Nørrebro, hvis areal er næsten dobbelt så stort som Indre Vesterbro, giver de største effekter i forhold til klima og miljø, men medfører til gengæld mest omvejskørsel og afledt trængsel. Forvaltningen indstiller på den baggrund at sende Indre Vesterbro i høring. Anbefalingen skal ses i relation til, at oplysningsgrundlaget i en offentlig høring om etablering eller udvidelse at en nulemissionszone (jf. bekendtgørelsen til lovgivningen, bilag 4) foruden oplysninger om antal beboere, elbiler og ladestandere i zonen, adgang til offentlig transport mm. bl.a. skal indeholde:

en konsekvensvurdering, der redegør for, at den påtænkte zone ikke vil medføre uforholdsmæssig øget omvejskørsel for fossile køretøjer
en konsekvensvurdering for det eksisterende erhverv i den påtænkte zone
eventuel beskrivelse af miljøgevinsten og de støj- og klimamæssige virkninger ved etablering eller geografisk udvidelse af en nulemissionszone.

Gennemgang af de enkelte zonerIndre + Ydre Nørrebro: Zonen har den største effekt på klima og miljø, men har til gengæld væsentlig mere omvejskørsel og afledt trængsel end de andre zoner, hvilket skyldes, at Jagtvej er inkluderet i zonen. Dette medfører trængsel på de alternative veje rundt om zonen og kan øge sandsynligheden for, at zonen ikke kan godkendes af Miljøstyrelsen. Zonen har samtidig den største påvirkning på erhvervslivet målt på antal arbejdspladser og næststørst antal varebiler, der skal omlægges til el. Muligheden for parkering i randområderne i dagtimerne målt på belægningsprocent varierer. Sammenlignet med de andre zoneforslag ligger denne zone i midterfeltet.

Indre Vesterbro: Zonen har den næststørste effekt på klima og miljø. Den afledte mængde omvejskørsel er næststørst, men dog væsentligt mindre end Indre + Ydre Nørrebro. Effekten på erhvervslivet målt ved antal arbejdspladser er næststørst, mens effekten målt på antal varebiler, der skal omstilles til el, er størst. Zonen har de ringeste muligheder for parkering i randzonerne i dagtimerne.

Indre Østerbro: Zonen medfører den mindste effekt på klima og miljø, mens den afledte mængde omvejskørsel er næstmindst. Zonen har den mindste effekt på erhvervslivet målt ved antal arbejdspladser, og næst mindste effekt målt på antallet af varebiler, der skal omstilles til el. Endelig har zonen de bedste muligheder for parkering i randområderne i dagtimerne.

Indre Nørrebro: Zonen medfører den næstmindste effekt på klima og miljø, mens også den afledte mængde omvejskørsel er lille. Det skyldes, at zonen allerede i dag har begrænsede muligheder for gennemkørsel. Effekten på erhvervslivet målt ved antal arbejdspladser ligger i midterfeltet af de foreslåede zoner, mens antallet af varebiler, der skal omstilles til el, er mindst. Muligheden for parkering i randområderne i dagtimerne varierer. Sammenlignet med de andre zoneforslag ligger den i midterfeltet.

Nedenstående skema viser den geografiske størrelse på zonerne og de vurderede effekter (pr. år):

	Indre Nørrebro	Indre + Ydre Nørrebro	Indre Vesterbro	Indre Østerbro
Areal i km²	1,7	3,0	1,6	1,7
Klima (ton CO²pr. år)	-12.300	-21.100	-17.400	-10.900
Bymiljø (luftforurening og støj) (enhed: samfundsøkonomisk værdi i mio. kr. pba. transportøkonomiske enhedspriser pr. år)	8	14	12	7
Omvejskørsel(km i bil pr. døgn)	3.000	33.000	10.000	7.000
Erhvervsliv (antal arbejdspladser / fossile varebiler i zonen, der skal omlægges til el)	22.800 / 330	34.100 / 690	30.400 / 710	16.100 / 470
Parkering i randområder (belægningsprocent kl. 12 /antal p-pladser)	53-96% / 21.000	53-96% / 25.000	63-96% / 25.000	45-73% / 14.000

Forvaltningen har været i dialog om blandt andet indfasningsperioden i forbindelse med etablering af en nulemissionszone med lokaludvalgene i de udvalgte bydele (Nørrebro, Vesterbro og Østerbro), med Frederiksberg Kommune samt med Dansk Industri, Dansk Erhverv, DTL – Danske Vognmænd, FDM og Dansk PersonTransport. I dialogen er der foruden bemærkninger til indfasningsperioden kommet overordnede bemærkninger til nulemissionszoner, hvilke er sammenfattet i bilag 3.

Anbefaling i forhold til indfasningsperiode
På baggrund af analysen og dialog med aktørerne foreslås en ikrafttrædelse for persontrafik primo 2027 og for erhvervstrafik medio 2028.

Udgifter til etablering og drift
Det er forvaltningens umiddelbare vurdering, at der skal afsættes midler til følgende:

Opsætning af skilte ved ind- og udkørsler til zonen samt infotavler inde i zonen (0,6-2,0 mio. kr.).
Etablering og drift af softwaresystem til administration af ordningen (1,5 – 10 mio. kr.).
Kommunikation (0,5 mio. kr.).
Ekstra p-vagt til kontrol af ordningen (0,7 mio. kr. årligt).
Sagsbehandling (dispensationer og klager) (1,3 mio. kr. årligt).
Mindreindtægter på parkeringsområdet (0,4-0,7 mio. kr. årligt).

Politisk handlerum

Teknik- og Miljøudvalget kan beslutte, at:

En anden nulemissionszone end den indstillede (dvs. Indre Østerbro, Indre Nørrebro eller Indre og Ydre Nørrebro samlet) sendes i offentlig høring og i høring hos Miljøstyrelsen.
Vælge andre ikrafttrædelsestidspunkter end de foreslåede for erhvervstrafik og/eller persontrafik. Det kan fx være, at ikrafttrædelse for alle typer trafik træder i kraft i 2028.
Pålægge forvaltningen at gennemføre en længere offentlig høringsperiode, hvilket dog kan forsinke den samlede tidsplan.

Økonomi

Gennemførelse af etablering og drift af nulemissionszonen afhænger af, at Borgerrepræsentationen afsætter finansiering i Budget 2026, jf. ovenstående. Teknik- og Miljøforvaltningen er forpligtet til at udarbejde budgetnotat på baggrund af foranalyse, jf. Økonomiforvaltningens årlige indkaldelsescirkulære.

Videre proces

Når Teknik- og Miljøudvalget har godkendt indstillingen, vil forvaltningen udarbejde et budgetnotat om etablering og drift af zonen, der kan indgå i forhandlingerne om Budget 2026. Teknik- og Miljøforvaltningen er forpligtet til at udarbejde budgetnotat på baggrund af foranalyse, jf. Økonomiforvaltningens årlige indkaldelsescirkulære.

Når Borgerrepræsentationen har godkendt indstillingen, vil forvaltningen udarbejde høringsmateriale, som sendes i otte ugers offentlig høring og i høring hos Miljøstyrelsen, som også skal modtage de høringssvar, der kommer ind som led i den offentlige høring. Hvis Miljøstyrelsen ikke har indsigelse pba. forslaget og de indkomne høringssvar, vil zonen efterfølgende skulle godkendes endeligt af Borgerrepræsentationen.

Søren Wille

/Peter Højer

Beslutning

Teknik- og Miljøudvalgets beslutning den 16. juni 2025

Det Konservative Folkeparti og Venstre stillede følgende ændringsforslag (ÆF1) som tilføjelse til 1. at-punkt:

”dog således, at der sikres samtidighed ift. private køretøjer og erhvervskøretøjer med ikrafttrædelse medio 2028 og med mindst 12 måneders varsling.”

Ændringsforslaget (ÆF1) blev forkastet med 4 stemmer mod 5. 2 undlod at stemme.

For stemte: C, F og V

Imod stemte: B, Ø og Å

Undlod at stemme: A

Enhedslisten, Socialistisk Folkeparti og Socialdemokratiet stillede følgende ændringsforslag (ÆF2) som tilføjelse til 1. at-punkt:

”dog således, at den sydlige zonegrænse alene udgøres af hele Ingerslevsgade frem til Tietgensgade i stedet for Kalvebod Brygge.”

Ændringsforslaget (ÆF2) blev vedtaget uden afstemning.

Enhedslisten, Socialistisk Folkeparti og Socialdemokratiet stillede følgende ændringsforslag (ÆF3) som tilføjelse til 1. at-punkt:

”dog således at der sikres mulighed for en adgang for varetransport til Kødbyen via Ingerslevsgade.”

Ændringsforslaget (ÆF3) blev vedtaget uden afstemning.

Socialdemokratiet stillede følgende ændringsforslag (ÆF4) som tilføjelse til 1. at-punkt:

”dog således at der gennemføres en evaluering efter et år.”

Ændringsforslaget (ÆF4) blev vedtaget uden afstemning.

Den således ændrede indstilling blev godkendt med 8 stemmer mod 3. Ingen undlod at stemme.

For stemte: A, B, F, Ø og Å

Imod stemte: C og V

Det Konservative Folkeparti afgav følgende protokolbemærkning:

”Det Konservative Folkeparti støtter op omkring den grønne dagsorden, men er også meget optaget af de sociale og økonomiske konsekvenser for borgerne - derfor støtter vi en tilgang baseret på “gulerod” fremfor “pisk”, vi mener, at vi i stedet for forbud bør arbejde på at øge tilgængeligheden til metroen samt arbejde på at fremme overgangen til fossilfri biler, f.eks. via gratis beboerparkering for københavnere med fossilfri biler.”

Socialdemokratiet afgav følgende protokolbemærkning:

”Vi socialdemokrater er glade for at beboerne i zonen er undtaget. Vi synes godt københavnerne må have en bil i byen, men vi ser gerne at den kører på grøn strøm. Dette forslag skubber i denne retning og vi støtter det derfor, men ser samtidig gerne, at det evalueres og genvurderes efter et år.”

Venstre afgav følgende protokolbemærkning:

”Venstre er imod at indføre en nulemissionszone af flere årsager. For det første er vi grundlæggende imod at splitte byen op og indføre en politik, der handler om at gøre det så besværlig som muligt at være bilist. For det andet vil det føre til over 10.000 km omvejskørsel om dagen, hvilket betyder, at beboere uden for zonen vil opleve øget trafik. For det tredje koster det op med 15 mio. kr. at indføre. For det fjerde vil nulemissionszonen først være fuldt implementeret i 2028, og københavnerne er allerede i dag i fuld gang med at omstille til elbiler. For det femte har vi tidligere udført et forsøg med en nulemissionsgade på Nørrebro, der gik utrolig dårligt, fordi det er politiet, der skal sikre, at det bliver overholdt, og det har de ikke tid til. For det sjette kommer 93% af luftforureningen fra kilder udenfor København.”

Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten, Socialdemokratiet og Alternativet afgav følgende protokolbemærkning:

”Det er vigtigt med en god dialog med Frederiksberg Kommune samt borgere og erhverv i København om nulemissionszonen. Partierne bemærker sig, at sagen har en udvidet høringsperiode, som skal sikre tid til dette.”