Mødedato: 16.06.2025, kl. 13:00
Mødested: Rådhuset, 1. sal, værelse 51

Annullering af ni anlægsprojekter

Se alle bilag
Borgerrepræsentationen skal tage stilling til annulleringen af ni anlægsprojekter på Teknik- og Miljøudvalgets område, der er vedtaget i perioden 2015-2024. Indstillingen vil medføre en samlet tilbageførsel af 102,6 mio. kr. til kommunekassen. Heraf udgør 91,8 mio. kr. anlægsmidler og 10,8 mio. kr. serviceudgifter, mens 0,8 mio. kr. overføres til byfornyelsesrammen. For projekter, hvor der allerede er afholdt udgifter, forventes det, at resterende midler på samlet 9,3 mio. kr. kan tilbageføres til kommunekassen i forbindelse med den endelige aflæggelse af anlægsregnskaberne.

Indstilling

Teknik- og Miljøforvaltningen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget over for Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen anbefaler,

  1. at godkende annullering af klimatilpasningsprojektet Vennemindevej m.fl., skybrudssikringog overføre restbudgettet til kommunekassen jf. økonomiafsnittet og bilag 2.
  2. at godkende annullering af klimatilpasningsprojektetVigerslevvej skybrudssikring KV35 og overføre restbudgettet til kommunekassen jf. økonomiafsnittet og jf. bilag 3.
  3. at godkende annullering af klimatilpasningsprojektetKorsgade og Hans Tavsens Gade (Skybrudssikring) og overføre restbudgettet til kommunekassen jf. økonomiafsnittet og jf. bilag 4.
  4. at godkende delannullering af anlægsprojektet Byrum ved Korsgade og Askovsgårdens Plads” under anlægsprojektet Hans Tavsens Park (Byrumsforbedringer ifm. skybrudssikring af Hans Tavsens Park og Hans Tavsens Gade) og overføre restbudgettet til kommunekassen jf. økonomiafsnittet og jf. bilag 5.
  5. at godkende annullering af anlægsprojektet ”Bellahøj Skole, skoleveje jf. bilag 6.
  6. at godkende annullering af anlægsprojektet ”Middelalderbyen, to foranalyser jf. bilag 7.
  7. at godkende annullering af investeringscasenOptimering af materielvedligehold jf. bilag 8.
  8. at godkende annullering af investeringscasen ”Arealoptimering af forvaltningens administrative kvadratmeter” og den tilsvarende service bevilling og overføre restbudgettet til kommunekassen jf. bilag 9.
  9. at godkende annulleringen af Bygningsfornyelsesprojektet ”Tingvej 14 A-B” og overføre restbudgettet til byfornyelsesrammen jf. økonomiafsnittet og bilag 10.

Problemstilling

Borgerrepræsentationen skal tage stilling til annulleringen af ni anlægsprojekter, der ikke kan gennemføres som politisk besluttet. Hvis Borgerrepræsentationen godkender indstillingen, vil restbudgettet blive overført til henholdsvis Byfornyelsesrammen og kommunekassen enten med denne indstilling eller i forbindelse med aflæggelse af anlægsregnskaberne. Projekter uden afholdte udgifter afregner med denne sag restbudgettet til kassen. For projekter med afholdte udgifter afregnes mindreforbrugene ved aflæggelse af anlægsregnskabet.

Løsning

Forvaltningen følger løbende op på projekter, og forelægger årligt Teknik- og Miljøudvalget en samlet sag om annullering af anlægsprojekter, der ikke vurderes mulige at gennemføre inden for det politisk fastsatte formål.

Klimatilpasningsprojekter og det supplerende byrumsforbedrende tiltag

Følgende tre klimatilpasningsprojekter indstilles til annullering;

  • ”Vennemindevej m.fl., skybrudssikring” (BR. 13. december 2018),
  • ”Vigerslevvej skybrudssikring KV35” (BR. 10. december 2020)
  • ”Korsgade og Hans Tavsens Gade (Skybrudssikring)” (BR. 26. maj 2016)

Projekterne finansieres alle af HOFOR. Da projekterne ikke må gennemføres inden for den afsatte bevilling, samt at der er ændrede forudsætninger for etablering af projekterne, indstilles projekterne til annulleret jf. bilag 2, 3 og 4. Klimabevillinger må ikke gennemføres, hvis de ikke er omkostningseffektive. Det betyder, at projekterne skal være billigere end en rørløsning for at de må gennemføres. Restbudgetterne tilbageføres til kommunekassen og nedskriver mellemfinansieringen på kommunekassen, da projekterne er finansieret af HOFOR. De afholdte udgifter på 3,1 mio. kr. til projekterne er omposteret til forvaltningens servicebevilling (TM40) (BR 1. oktober 2021).

Det supplerende byrumsprojekt Byrum ved Korsgade og Askovsgårdens Plads” (BR. 3. maj 2018) kan ikke gennemføres som oprindeligt vedtaget, da projektet er integreret med projektet vedr. skybrudssikring i samme område. Projektet indstilles som en delannullering som følge af annulleringen af skybrudsprojektet.

Annulleringen af hhv. byrumsprojektet ” Byrum ved Korsgade og Askovsgårdens Plads” og skybrudsprojektet ”Korsgade og Hans Tavsens Gade” vil ikke påvirke skybrudsprojektet i Hans Tavsens Park.

Skoleprojektet

Projektet Bellahøj Skole, skoleveje” (BR. 1. oktober 2020) indstilles annulleret. Formålet med projektet var oprindeligt at etablere en sikker skolevej på tværs af Hareskovvej. Dog tilbagerulles skoledistriktssammenlægningen af distrikterne Bellahøj Skole og Utterslev Skole fra og med skoleåret 2025/2026, hvorfor det oprindelige formål med anlægsprojektet ikke længere vurderes relevant. Yderligere kræver projektet en tilladelse fra Vejdirektoratet, da der er tale om en statsvej. Skolen og lokaludvalget blev den 12. maj 2025 orienteret om udfordringen med projektet.  jf. bilag 6.

Foranalyser

Teknik- og Miljøudvalget blev 27. maj 2024 informeret om, at flagskibsprojekterne A og B er mindre komplekse end først antaget. Forvaltningen vurderer derfor, at det er muligt at udarbejde en tidsplan samt anlægs- og driftsoverslag på projekterne uden en forudgående foranalyse. Der blev udarbejdet budgetnotat til budget 2025 vedr. anlæg af flagskibsprojekter A og B i Middelalderbyen (TM074) hvor midlerne fra foranalysen indgik som finansiering. I denne fremgik, at hvis der ikke blev afsat finansiering til projektet i budget 2025, ville forvaltningen indstille foranalyserne til annullering, jf. bilag 7.

Investeringscases

 Teknik- og Miljøudvalget har den 28. april 2025 besluttet at indstille to investeringscasees til annullering. Investeringsforslaget Optimering af materielvedligehold blev vedtaget i overførselssagen 2023-2024. Forslaget indstilles til annullering, da den vedtagne effektivisering på 1,0 mio. kr. ikke kan realiseres. Det skyldes blandt andet, at det ikke har vist sig muligt at ansætte mekanikere til implementering af indsatsen, jf. bilag 8.

Investeringsforslaget Arealoptimering af forvaltningens administrative kvadratmeter blev vedtaget med Budget 2025. Forslaget indstilles til annullering, da Københavns Ejendomme har varslet store forsinkelser i renoveringsprojekter, der har tæt kobling til investeringsforslaget. Investeringsforslaget kan derfor ikke på nuværende tidspunkt gennemføres som forudsat, jf. bilag 9. Forvaltningen vurderer fortsat casen relevant og vil genfremsætte ny investeringscase i kommende budgetforhandlinger.

Byfornyelsesprojekt

Bygningsfornyelsesprojektet ”Tingvej 14 A-B” kan ikke gennemføres, da ejeren af boligen ikke ønsker bygningsfornyelsen, og kommunen derfor ikke kan udbetale tilskuddet til boligens ændring, jf. bilag 10.

Politisk handlerum
Det kan politisk vælges ikke at annullere alle eller enkelte projekter.

  • Der er ikke noget politisk handrum vedr. de tre klimatilpasningsprojekter. Projekterne er ikke omkostningseffektive og dermed kan HOFOR ikke længere finansiere det, hvorfor der ikke er finansiering bag bevillingen.
  • Der kan politisk stilles ændringsforslag om at gennemføre byrumsforbedringerne ved Korsgade og Askovgårdens Plads. En gennemførelse af projektet vil forudsætte en undersøgelse af, hvordan og i hvilken grad byrumsprojektet kan omprojekteres og anlægges for den resterende del af skattebevillingen. Det vurderes muligt at gennemføre projektet i en nedskaleret version, så projektet holdes inden for den skattefinansieret bevilling. En gennemførsel af projektet vil medføre større ændringer og behov for nyt anlægsprogram som skal godkendes politisk.
  • Der kan stilles politisk ændringsforslag om at gennemføre ”Bellahøj skole, skoleveje” som beskrevet i budgetnotatet. Dette vil dog ikke give en sikker skolevej, da vejen grundet skoledistriktsændringer ikke længere fungerer som en sådan. Yderligere vil det kræve en tilladelse fra Vejdirektoratet, da det er en statsvej.
  • Der kan stilles politisk ændringsforslag om at gennemføre "Middelalderbyen, to foranalyser", herefter vil forvaltningen udarbejde foranalyserne og fremlægge dem for udvalget. Alternativt kan der stilles ændringsforslag om ikke at annullere forananlyserne, men i stedet få et budgetnotat for middelalderbyen, hvor foranalysernes midler indgår som finansieringen.
  • Der er ikke noget politisk handlerum vedr. de to investeringscases, da effektiviseringen ikke kan realiseres og casene derfor ikke efterlever investeringspuljens kriterier. Derved skal projektet annulleres og midlerne tilbageføres til kommunekassen.
  • Der er ikke noget politisk handlerum vedr. ”Tingvej 14 A-B”, da projektet kan ikke gennemføres, og kommunens tilskud hertil kan ikke udbetales, da bygningsejeren ikke ønsker at gennemføre projektet.

Økonomi

Det forventede restbudget på anlæg der med denne indstilling tilbageføres til kommunekassen efter Borgerrepræsentationens godkendelse, vil være 91,8 mio. kr. Medfinansieringen af klimaprojekterne vil reduceres med 50,7 mio. kr., hvorefter Borgerrepræsentationen kan disponere midler for 41,1 mio.kr. til andre formål. Yderligere overføres der i alt 10,8 mio. kr. til kommunekassen fra forvaltningens service ramme. Der frigives ikke anlægsmåltal med indstillingen, idet ingen af projekterne har forventede anlægsudgifter i 2025.

Der tilbageføres ved Borgerrepræsentationens godkendelse af indstillingen 0,8 mio. kr. til Byfornyelsesrammen. Borgerrepræsentationen kan herefter disponere midlerne til andre bygningsfornyelser.

Restbudgetter, der ikke tilbageføres med denne indstilling, vil blive overført til kommunekassen i forbindelse med at anlægsregnskaberne bliver aflagt til Borgerrepræsentationen, dette forventes at udgøre ca. 9,3 mio. kr.  

På de tre projekter på bevillingen Klima anlæg har der været et samlet forbrug på i alt 3,1 mio. kr., som afholdes på servicerammen. Dette skyldes, at hvis det i forbindelse med et klimaprojekts udarbejdelse viser sig, at projektet ikke skal gennemføres, finansieres de afholdte udgifter ikke af HOFOR, men i stedet af Teknik- og Miljøudvalgets driftsbevilling afsat i Budget 2022. Bevillingen har et årligt budget på 1,7 mio. kr. og fremkommer derfor med et merforbrug i 2025 på forventet 1,5 mio. kr., jf. sag om Forventet regnskab (TMU 16. juni 2025).

De bevillingsmæssige konsekvenser af indstillingen fremgår af nedenstående tabel 1.

Tabel 1. Bevillingsmæssige konsekvenser (Beløb i 1.000 kr. og 2025-PL)

At-punkt

Udvalg

Bevilling
(nr. og navn)

Indtægt (I)/
Udgift (U)

2025

2026

2033

Varig?
ja/nej

1

TMU

2030 – Kllima anlæg

Vennemindevej m.fl., skybrudssikring

U

 

 

-28.942

Nej

2

TMU

2030 – Kllima anlæg Vigerslevvej skybrudssikring KV35

U

 

 

-5.880

Nej

3

TMU

2030 – Kllima anlæg Korsgade og Hans Tavsens Gade (Skybrudssikring)

U

 

 

-15.831

Nej

4

TMU

2000 – Ordinær anlæg Byrum ved Korsgade og Askovsgårdens Plads

U

 

 

-8.840

Nej

8

TMU

1000 – Ordinær drift

Areal optimering (ABI projekt)

U

-5.134

-5.659

 

Nej

8

TMU

2000 – Ordinær anlæg Areal optimering (ABI projekt)

U

 

 

-32.284

Nej

8

ØU

Kassen

U

5.134

5.659

91.767

Nej

9

TMU

2010 - Byfornyelse anlæg

Tingvej 14 A-B

U

 

 

-847

Nej

9

TMU

2010 – Byfornyelse anlæg

Byfornyelsesrammen

U

 

 

847

Nej

I alt

 

 

 

0

0

0

 

Videre proces

Når Teknik- og Miljøudvalget har godkendt indstillingen om, at projekterne annulleres, bliver indstillingen forelagt Økonomiudvalget den 12. august 2025 og Borgerrepræsentationen den 21. august 2025. Herefter vil forvaltningen udarbejde anlægsregnskaber for de relevante projekter, som forelægges Borgerrepræsentationen forventeligt i løbet af 2026.

Søren Wille

                        / Marie-Louise Kudsk Hædersdal

Til top