Godkendelse af høringssvar til Transportministeriet om nyt lovforslag om ændring af færdselsloven mv.
Transportministeriet har sendt et revideret lovforslag om ændring af færdselsloven og lov om private fællesveje i høring, og Teknik- og Miljøudvalget skal tage stilling til kommunens høringssvar til Transportministeriet. Med lovforslaget fastholdes gældende praksis som udgangspunkt, hvilket står i modsætning til den tidligere udgave af lovforslaget, der havde omfattende betydning for kommunens projekter og handlerum. I høringssvaret er der bl.a. fokus på også fremadrettet at sikre retten til frit skøn og helhedsvurderinger i bekendtgørelser mv., når der skal træffes afgørelser om færdselsindskrænkninger, hastighedsnedsættelser og afmærkning.
Indstilling
Teknik- og Miljøforvaltningen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget godkender,
- at Københavns Kommunes sender høringssvar til Transportministeriet om lovforslag om ændring af færdselsloven og lov om private fællesveje (bilag 2).
Problemstilling
Transportministeriet sendte den 2. december 2025 et lovforslag i høring om ændring af færdselsloven og lov om private fællesveje. Fristen for høringssvar er den 7. januar 2026. Med forslaget vil kommunerne fremadrettet kunne træffe beslutninger om vejes udnyttelse og indretning samt hastighedsgrænser, uden politiets godkendelse. Dog gælder dette kun strækninger med en begrænset mængde af motoriseret færdsel.
Lovforslaget er en revidering af et tidligere forslag, der blev sendt i høring i december 2024, som Københavns Kommune også afgav et høringssvar til (BR 29. januar 2025).
Løsning
Teknik- og Miljøforvaltningen har udarbejdet et høringssvar på vegne af Københavns Kommune (bilag 2), hvori det fremgår, at kommunen er positivt indstillet. Med det reviderede lovforslag kan kommunen selvstændigt træffe afgørelser om færdselsindskrænkninger, såsom ensretning, vejafspærringer mv., på strækninger med årsdøgntrafik op til 1.000, mens der ved hastighedsnedsættelser gælder en årsdøgntrafikgrænse på til 6.000. Dertil kan kommunen selvstændigt træffe afgørelser om afmærkning, medmindre der gælder særlige færdselsmæssige eller beredskabsmæssige hensyn.
Færdselsindskrænkninger og hastighedsnedsættelser på strækninger med en større mængde trafik vil fortsat skulle ske med politiets samtykke. Henset til trafikmængden på størstedelen af Københavns Kommunes vejnet, vurderes det, at hovedparten af kommunens vejprojekter fortsat vil kræve samtykke fra politiet.
De nærmere rammer for politiets godkendelse af færdselsindskrænkninger, hastighedsnedsættelser og afmærkning, skal reguleres i bekendtgørelser, som kommunen endnu ikke kender indholdet af. Derfor er det også uklart, hvilken betydning lovændringen måtte få for kommunens aktuelle og kommende projekter.
Indholdet i den første udgave af lovforslaget havde efter kommunens vurdering vidtrækkende konsekvenser for bl.a. trafiksikkerhed og det kommunale handlerum til byplanlægning og -udvikling. Derudover måtte flere kommunale projekter enten annulleres, sættes i bero eller omprojekteres, da lovforslaget ikke indeholdt nogen mulighed for at gennemføre projekter på veje med en højere årsdøgntrafik end den fastsatte grænse. Det fremgik derfor af kommunens første høringssvar, at lovforslaget måtte ændres.
Det aktuelle lovforslag lægger i højere grad op til at fastholde gældende ret og altså nuværende praksis. I det reviderede lovforslag vil der stadig være mulighed for med politiets samtykke at indføre færdselsindskrænkninger og hastighedsnedsættelser på strækninger med en højere årsdøgntrafik end de fastsatte grænser. Derudover gjaldt nogle af bestemmelserne i det første forslag med tilbagevirkende kraft, hvilket havde store konsekvenser for flere igangværende projekter, men den tilbagevirkende kraft indgår ikke i det reviderede lovforslag.
I høringssvaret fremgår det også, at kommunen trods den positive indstilling finder det ærgerligt, at Transportministeriet fortsat finder det nødvendigt at stille krav om samtykke fra politiet på en række områder. Der er efter kommunens vurdering ikke er en saglig begrundelse for, at en objektiv årsdøgntrafikgrænse skulle indikere, at der er mobilitets- og fremkommelighedshensyn, der nødvendiggør politiets involvering. Der bør i stedet fortsat være tale om et frit skøn og en helhedsvurdering, så hensyn til trafiksikkerhed mv. kan vægtes på lige fod med hensyn til fremkommelighed.
Kommunen vil følge det kommende arbejde med de nye bekendtgørelser tæt.
Politisk handlerum
Det kan politiske besluttes at tilføje eller fjerne pointer i høringssvaret. Det bemærkes, at fristen for afgivelse af høringssvaret er den 7. januar 2026, dvs. forud for næste udvalgsmøde. Et eventuelt ønske om fornyet politisk godkendelse forudsætter således, at der kan opnås fristudsættelse fra Transportministeriet.
Økonomi
Denne indstilling har ikke i sig selv økonomiske konsekvenser for Københavns Kommune.
Videre proces
Når Teknik- og Miljøudvalget har godkendt indstillingen, fremsendes høringssvaret til Transportministeriet inden fristen den 7. januar 2026.
Søren Wille
/ Peter Højer
Beslutning
Teknik- og Miljøudvalgets beslutning den 15. december 2025
Det Konservative Folkeparti stillede følgende ændringsforslag som tilføjelse til 1. at-punkt:
”dog således, at der tilføjes opfordring i høringssvaret om, at grænserne for årsdøgntrafikken halveres til henholdsvis 500 og 3.000 trafikanter.”
Ændringsforslaget blev forkastet med 3 stemmer mod 8. Ingen undlod at stemme.
For stemte: C og V
Imod stemte: A, B, F, T og Ø
Indstillingen blev godkendt med 8 stemmer mod 3. Ingen undlod at stemme.
For stemte: A, B, F, T og Ø
Imod stemte: C og V
Venstre afgav følgende protokolbemærkning:
”Venstre er altid bekymret for enhver indskrænkning af det kommunale selvstyre. I det konkrete tilfælde er det dog fortsat Venstres opfattelse, at lovforslaget kan sikre ensartede regler på tværs af landets kommuner, en hurtigere sagsbehandling og at uhensigtsmæssige indskrænkninger for bilister undgås.”