Forslag til forsøg med frigader

Teknik- og Miljøudvalget skal tage stilling til et forslag til forsøg med frigader, der er udarbejdet på baggrund af medlemsforslag fra Socialistisk Folkeparti og vedtaget af Borgerrepræsentationen den 30. november 2017.

Indstilling

Teknik- og Miljøforvaltningen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget godkender,

1. at Teknik- og Miljøforvaltningen inddrager ønsket om at sætte gaderne fri som et hensyn, når forvaltningen vurderer lokale ansøgninger om tilladelse til ændring af lokale byrum,
2. at der oprettes et frigadesekretariat til at vejlede lokale initiativtageres forsøg med frigader, såfremt der findes midler til sekretariatet i forhandlingerne om budget 2019,
3. at der hermed er gjort op med medlemsforslaget fra Socialistisk Folkeparti (bilag 1).

Problemstilling

Borgerrepræsentationen har den 30. november 2017 i forlængelse af medlemsforslaget ”Sæt gaderne fri (Byrumsforsøg med eksperimenterende gader)” fra Socialistisk Folkeparti pålagt Teknik- og Miljøforvaltningen at udarbejde ”et forslag til politisk behandling om, hvordan og i hvilket omfang, mindre gader i København kan blive udlagt til eksperimenterende frigader, der med udgangspunkt i lokale initiativer kan eksperimentere med gadens udtryk.”

Forvaltningen har udarbejdet et forslag om frigadesekretariat, der forudsætter finansiering fra 2019-2021. Hvis indstillingen godkendes, vil forvaltningen derfor udarbejde budgetnotat til forhandlingerne om 2019. Teknik- og Miljøudvalget behandlede sagen første gang den 26. februar 2018 og sendte den tilbage til forvaltningen med uddybende spørgsmål til lovgrundlag og økonomi. Denne indstilling er således en genfremlæggelse af indstillingen fra den 26. februar 2018 i revideret form. Indstillingen har samtidig fået tilføjet to bilag, der dels redegør for forsøgets økonomiske rammer, dels gennemgår regler, principper og praksis for sagsbehandlingen af frigadeprojekter.

Løsning

Det er forvaltningens vurdering, at mange borgere gerne vil have indflydelse på deres lokale byrum, og at borgerne værdsætter byrum, der lægger op til leg og fællesskab, men at manglende faglig indsigt kan gøre det vanskeligt for borgerne at finde frem til sådanne mere eksperimenterende løsninger, der kan godkendes af forvaltningen. Samtidig har erfaringer på området de seneste år vist, at initiativerne ikke opstår af sig selv og kræver, at forvaltningen understøtter processen fra idéudvikling til færdigt anlæg for at blive en succes.

Handlerum
Vejarealers indretning er et intensivt reguleret område med mange ufravigelige krav i den gældende lovgivning (Lov om offentlige veje, Lov om private fællesveje, Færdselsloven mv.). Ændringer på vejarealer kræver derfor ofte vejfaglig og trafikal indsigt. Lovgivningen kræver, at alle, der såvel midlertidigt som permanent ønsker at ændre en vej, skal søge tilladelse, og at forvaltningen skal foretage en konkret og individuel behandling. Løsningerne vil i mange tilfælde også forudsætte en godkendelse hos politiet. Overordnet skal der altid ske en vurdering af:

• trafiksikkerhed
• tilgængelighed for mennesker med funktionsnedsættelse
• fremkommelighed for de forskellige trafikantgrupper
• behovet for parkering af biler og cykler
• generelle planer og retningslinjer for byens indretning og udvikling
• hensynet til kommunens drift (renhold, snerydning, vedligehold mv.)

Derudover skal der på basis af en konkret vurdering gennemføres høring blandt de af naboerne, der bliver direkte berørt af projekterne – det være sig lokale grundejere, virksomheder, arbejdspladser og øvrige erhvervsliv. Det er dog ikke et krav, at alle berørte er enige i et projekt, men hvis projektet skal have den ønskede værdi for fællesskabet, bør der være en generel tilslutning i hele gaden. Berørte parter vil jf. forvaltningsloven kunne klage til Vejdirektoratet over tilladelsen.

Inden for disse rammer er det muligt at indrette og eksperimentere med byrummet på en lang række områder, bl.a.

• bynatur: forhaver, fortovshaver, ”lommeparker”, plantekummer, gadetræer
• inventar til ophold og aktivitet: bænke, borde, stole, fitnessudstyr, legeredskaber
• kunst og design: installationer, gadeudstillinger, lys, lyd, events
• lokale arrangementer: fællesspisning, loppemarkeder, mv.
• trafiksanering med frigivelse af plads til mødesteder mv.

Projekterne vil typisk kunne finde sted på lokalgader, der er boliggader, hvor biltrafikken skal foregå på lokalmiljøets præmisser og med størst mulig hensyntagen til fodgængere og cyklister. Det er forvaltningens erfaring med egne projekter, fx områdefornyelser, at der selv med de relativt snævre rammer, som vejlovgivningen sætter, er god mulighed for at ændre på gaders indretning og udtryk. På private fællesveje har grundejerne ofte stiftet vejlaug, der fungerer som et beslutningsforum, hvor mange forhold vedrørende vejen bliver håndteret. På offentlige veje findes der derimod typisk ikke vejlaug, hvilket gør det yderligere vanskeligt for borgerne at mødes og diskutere ønsker for indretning og anvendelse af vejen samt at mobilisere frivillige kræfter til at beskrive, ansøge om og drive konkrete projekter.

Alle ansvarlige, juridiske enheder kan søge. Det vil sige, at ikke kun vejlaug, men også enkeltpersoner, grundejere, administratorer, andelsboligforeninger, boligforeninger, ejerforeninger, grundejerforeninger, virksomheder og fonde kan søge. Den ansvarlige, juridiske enhed har ansvar for at sikre lokal opbakning, skal sørge for finansiering til anlæg og drift og er ansvarlig for, at betingelserne i de nødvendige tilladelser bliver opfyldt.

I 2017 var det en målsætning i forvaltningen at arbejde med at skabe flere midlertidige tiltag i gade- og byrummet. Fraværet af en organisatorisk enhed som fx et vejlaug, der kan stå som ansvarlig i processen for at ændre indretningen eller anvendelsen af vejen, har erfaringsmæssigt vist sig at være en barriere for at få igangsat lokale initiativer på de offentlige veje.

Enkelte veje i København har realiseret eller afprøvet ideerne bag frigadetanken. Bl.a. Krusågade (3 mdr. omdannelse af p-pladser til alternative byrumsløsninger kombineret med tilbud om andre transportformer end bil), Saxogade/Estlandsgade/Victoriagade (fleksibel brug af p-pladser til udeservering, stader og ophold om dagen og biler om natten), Griffenfeldsgade m.fl. (flytbare ”parkeringshaver” til ophold og grønt om sommeren)

Organisering
For at kunne understøtte borgernes ideer og ønsker foreslår forvaltningen, at der oprettes et frigadesekretariat, som kan informere, vejlede og hjælpe ansøgerne igennem opstarts- og ansøgningsfasen og derigennem sikre de bedst mulige rammer for at eksperimentere og. skabe de ændringer i byrummet og det lokale liv, borgerne ønsker. Et sekretariat kan gennem målrettet information udbrede frigadetanken til hele byen. Sekretariatet kan desuden understøtte og vejlede borgerne i at skabe den lokale forankring og fx få oprettet den lokale organisation, som vil være en forudsætning for, at projekterne lykkes, samt hjælpe borgerne med ansøgninger om fondsfinansiering. Hvis løsningerne forudsætter dispensation fra forvaltningen eller andre myndigheder, kan et sekretariat desuden rådgive herom og hjælpe med det praktiske arbejde i at indhente de nødvendige dispensationer.

Finansiering
Kommunen stiller som betingelse for tilladelsen, at ansøger påtager sig det fulde økonomiske ansvar for at gennemføre ændringen og for den efterfølgende drift og vedligehold af det opstillede udstyr og beplantning. Ansøger entrerer selv med de private firmaer, de ønsker skal etablere og drive projektet. På offentlige veje har kommunen fortsat ansvar for renhold og snerydning af kørebane og for vedligehold af fortovene, og grundejerne har fortsat har ansvar for renhold og snerydning af fortovet. Tilsvarende har grundejerne på private fællesveje fortsat ansvar for renhold, snerydning og vedligehold af både kørebaner og fortove.

Ansøger skal desuden stille garanti for at føre vejen tilbage til den oprindelige udformning, når og hvis kommunen beder om det, eller hvis ansøger ikke selv ønsker at fortsætte med drift og vedligehold. Ansøgerne kan fx søge deres projekter finansieret gennem ejerforeninger, grundejerforeninger, boligforeninger, fondsmidler og evt. kommunale områdefornyelsesmidler. Forvaltningen vurderer, at ansøgerne har særligt gode muligheder for medfinansiering hos private og almene fonde, da de typisk støtter byrumsinitiativer af mere eksperimenterende karakter.

Den økonomiske sikkerhed for, at projekterne gennemføres og vedligeholdes, opnås ofte ved, at der tinglyses en byrde på de involverede grundejere. Derved kan kommunen hente sine eventuelle udgifter hjem forud for pantegæld i disse ejendomme. Vedligeholdes udstyret/ændringen ikke forsvarligt, kan kommunen beordre det fjernet eller i sidste ende gøre det selv og efterfølgende inddrive beløbet hos de involverede grundejere.

Alternative overvejelser
Forvaltningen skønner, at det vil være muligt at virkeliggøre nogle af hensigterne med frigadeforsøget ved at tage hensyn til dem i den almindelige sagsbehandling og samtidig kommunikere de eksisterende muligheder ud til offentligheden og lokale ildsjæle. Forvaltningen kan i så fald yde konkret myndighedsbehandling og almindelig vejledning med vægt på ønsket om at sætte gaderne fri, når en ansøgning sagsbehandles. Denne alternative løsning vurderes imidlertid at have begrænset effekt, da ovenstående muligheder allerede findes, men kun udnyttes meget lidt jf. forvaltningens erfaringer fra egne projekter, fx fra områdefornyelser.

Et muligt alternativ er at afsætte anlægsmidler til en særlig frigadepulje, som ansøgerne kan søge til hel eller delvis finansiering af deres projekt. Midlerne kan tildeles af Teknik- og Miljøudvalget efter indstilling fra forvaltningen. En sådan pulje vil yderligere kunne motivere borgerne til at tage initiativ til at eksperimentere. Forsøgsperioden kan eventuelt forlænges til fire år. En mindre forsøgsperiode end tre år kan ikke anbefales, da ansøgnings- og myndighedsprocesserne for denne type eksperimenter vil være længere end ved traditionelle vejprojekter.

Økonomi

Der er ingen udgifter forbundet med 1. at-punkt (Teknik- og Miljøforvaltningen inddrager ønsket om at sætte gaderne fri som et hensyn, når forvaltningen vurderer lokale ansøgninger om tilladelse til ændring af lokale byrum), da det kan realiseres inden for de eksisterende rammer.

Udgifterne til 2. at-punkt (der oprettes et frigadesekretariat til at vejlede lokale initiativtageres forsøg med frigader, såfremt der findes midler til sekretariatet i forhandlingerne om budget 2019) vil skulle finansieres i forbindelse med forhandlingerne om budget 2019. Forslaget vil forudsætte finansiering i den treårige forsøgsperiode 2019-2021. Der er behov for at afsætte driftsmidler til to sekretariatsmedarbejdere, kommunikation, borgerinddragelse mv. på 3,3 mio. kr. Derudover kan der som foreslået i alternativet afsættes anlægsmidler til en ansøgningspulje på ca. 3 mio. kr.

Forsøg med frigader kan vise sig at have konsekvenser i form af midlertidig eller permanent nedlæggelse af parkeringspladser. Jf. bilag 2 vil en reduktion i indtægterne fra betalingsparkering på eventuelt nedlagte parkeringspladser ikke have betydning for kommunens kassebeholdning, da bruttoindtægterne for parkering altid modregnes i bloktilskuddet. Mindreindtægterne påvirker alene forvaltningens servicemåltal. Det statsligt fastsatte serviceloft for kommunerne er således fastsat med udgangspunkt i en nettobetragtning, hvor øgede indtægter giver mulighed for at afholde flere udgifter. Godkendelse af forslag, der medfører nedskrivning af forvaltningens servicemåltal, vil afhænge af, om nedskrivningen af servicemåltallet dækkes i budgetforhandlingerne. Der vil derfor blive taget stilling til projekter med konsekvenser for servicemåltallet én gang årligt i september efter budgetforhandlingerne.

Alle frigadeprojekter, der kræver nedlæggelse af parkeringspladser, vil blive forelagt til beslutning i Teknik- og Miljøudvalget og desuden bagefter forelagt Borgerrepræsentationen, hvis der er budgetmæssige konsekvenser af nedlæggelserne. Øvrige frigadeprojekter vil i lighed med andre anlægsprojekter blive forelagt Teknik- og Miljøudvalget, hvis der er tale om betydelige ændringer, som kræver udvalgets stillingtagen.

Videre proces

Når udvalget har godkendt indstillingen, vil forvaltningen udarbejde et budgetnotat til brug for forhandlingerne om budget 2019.

Pernille Andersen

                             / Anne-Sofie Degn

Teknik- og Miljøudvalgets beslutning den 9. april 2018

Det Konservative Folkeparti fremsatte følgende ændringsforslag (ÆF1):
”At forsøg med frigader aldrig må nedsætte fremkommeligheden.”

Ændringsforslaget (ÆF1) blev ikke vedtaget med en stemme mod syv. Ingen undlod at stemme.

For stemte: C.
Imod stemte: A, F, Ø og Å.

Det Konservative Folkeparti fremsatte følgende ændringsforslag (ÆF2):
”At forsøg med frigader ikke må medføre færre træer eller parkeringspladser.”

Ændringsforslaget (ÆF2) blev ikke vedtaget med en stemme mod syv. Ingen undlod at stemme.

For stemte: C.
Imod stemte: A, F, Ø og Å.

Socialistisk Folkeparti fremsatte følgende ændringsforslag (ÆF3):
”At Teknik- og Miljøforvaltningen orienterer Lokaludvalgene og andre relevante interessenter i lokalområderne om muligheder for frigader og udarbejder en generel orientering til borgerne om muligheder for frigader og de procedurer, der er fastsat. Orienteringen lægges på Københavns Kommunes hjemmeside.”

Ændringsforslaget (ÆF3) blev vedtaget med fire stemmer mod en. Tre medlemmer undlod at stemme.

For stemte: F, Ø og Å.
Imod stemte: C.
Undlod at stemme: A.

Den således ændrede indstilling blev godkendt med syv stemmer mod en. Ingen undlod at stemme.

For stemte: A, F, Ø og Å.
Imod stemte: C.

Socialdemokratiet afgav følgende protokolbemærkning:
”Socialdemokratiet lægger vægt på, at hvis fremtidige konkrete udmøntninger af frigadeforsøg medfører meromkostninger for kommunen direkte eller indirekte, bliver sagen forlagt til politisk behandling.”