Boligsociale helhedsplaner på Amager og Nørrebro

Der skal tages stilling til anbefaling af støtte til to nye boligsociale helhedsplaner på Amager (Amagerplanen 2026-2029) og Nørrebro (NørreBrobyggerne 2026-2028) samt frigivelse af midler til indsatserne. Helhedsplanerne er fornyelser af eksisterende boligsociale indsatser, som begge udløber den 31. december 2025. Helhedsplanerne er godkendt af alle berørte boligafdelinger. De boligsociale indsatser har til formål at forbedre beboernes livschancer og øge trygheden i områderne.

Teknik- og Miljøforvaltningen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget godkender,

Københavns Kommune har med Almenboligaftalen 2024-2027 med BL 1. Kreds (BR 14. december 2023) forpligtet sig til at støtte op om et samarbejde om boligsociale helhedsplaner. De eksisterende boligsociale helhedsplaner på Amager og Nørrebro udløber den 31. december 2025. Der er samlet set en positiv udvikling i områderne, hvad angår beboernes livschancer og tryghed. Men der er endnu et stykke vej, før beboerne har de samme muligheder for fx uddannelse og beskæftigelse samt oplever samme tryghed og trivsel i deres boligområde som den gennemsnitlige københavner. Med Budget 2026 (BR 02. oktober 2025) (A, B, C, D, F, H, I, O, V, Ø, Å, Finn Rudaizky, Helle Jønch, Troels Chr. Jakobsen) blev det besluttet at afsætte 7,4 mio. kr. til kommunal medfinansiering for at kunne fortsætte en stabil og effektiv boligsocial indsats på Amager og Nørrebro.

Boligsociale helhedsplaner er forebyggende sociale indsatser i de mest udsatte almene boligområder. Helhedsplanerne løber typisk i fire år ad gangen og er centrale tværfaglige indsatser i Københavns Kommunes arbejde med at understøtte en positiv udvikling i områderne. Den kommende helhedsplan på Amager vil løbe i fire år, imens helhedsplanen på Nørrebro vil løbe i tre år, da Nørrebros eksisterende helhedsplan tidligere er blevet forlænget med ét år (TMU-møde 20. juni .2022, se bilag 1).

Helhedsplanerne, som er lokalt forankret, skaber kontakt til beboere og iværksætter aktiviteter, der styrker deres muligheder for uddannelse og beskæftigelse samt forebygger kriminalitet. Dette sker i samarbejde med områdets velfærdsindsatser og den kommunale kernedrift, herunder fx jobcenterkontakt og uddannelsesvejledning.

Der er gennemført en faglig vurdering, som har vist, at der fortsat er sociale udfordringer i boligafdelingerne på Amager og Nørrebro. Vurderingen er gennemført i samarbejde mellem Københavns Kommunes syv forvaltninger og de almene boligorganisationer fsb, AAB, VIBO, SAB, 3B og AKB København v. KAB, DFB v. Domea.dk samt HAB v. DAB (se bilag 4 med kort over områderne).

På Amager har den faglige vurdering afdækket, at der er 26,1 % af de 18-64-årige, der er uden tilknytning til arbejde og uddannelse, hvor gennemsnittet er 8,3 % i København. Hertil er 3,9 % af de 15-29-årige i helhedsplanens område sigtet for overtrædelse af loven mindst én gang mod et københavnergennemsnit på 1,5 %. I boligafdelingerne på Nørrebro er karaktergennemsnittet i dansk og matematik for 9. klasses elever på 5,3 mod et københavnergennemsnit på 7,3. Hertil er andelen af beboere over 18 år, der føler sig grundlæggende trygge i deres boligområde, i en af boligafdelingerne i helhedsplanens område nede på 65 % mod et københavnergennemsnit på 88 %.

Helhedsplanerne finansieres med 75 % støtte fra Landsbyggefonden og forudsætter medfinansiering fra både kommunen og boligorganisationerne med minimum 12,5 % hver. Landsbyggefonden har prækvalificeret boligafdelingerne på Amager og Nørrebro til at modtage økonomisk støtte til boligsociale helhedsplaner. Beboerdemokratiet i alle 32 berørte boligafdelinger har ligeledes godkendt, at de vil medfinansiere og dermed være en del af helhedsplanerne.

I september 2025 besluttede Landsbyggefonden, at en ekstra afdeling, Abildgården, skulle indgå i helhedsplanen for Amager. Landsbyggefonden øgede sin samlede medfinansiering i forbindelse med udvidelsen. Imidlertid betød udvidelsen, at der kom en nedgang i midler per afdeling i den samlede helhedsplan. Boligorganisationen kan ikke selv øge medfinansiering, da de har udgifter til en ny social vicevært, som skal samarbejde med helhedsplanen. Københavns Kommune øger derfor medfinansieringen, så helhedsplanen ikke oplever nedgang i midler per afdeling ved inklusion af Abildgården. Det betyder, at Københavns Kommune øger den planlagte medfinansiering fra 12,5 % til 13.46 % i forhold til Amager helhedsplanen. Københavns økonomiske medfinansiering holder sig stadig indenfor den økonomiske ramme, der blev afsat i forbindelse med Budget 2026.

Nørrebro helhedsplanen har ikke nogen nye afdelinger i sin kommende helhedsplan, hvorfor den planlagte medfinansiering vil være uændret på 12,5%. 

Medfinansieringsprocenten fra kommunen for de to helhedsplaner er dermed 12,5% for Nørrebro og 13,46% for Amager.

Helhedsplanernes mål og indsatsområder

De boligsociale helhedsplaner vil komme til at omfatte 32 boligafdelinger (7.532 lejemål og ca. 16.700 beboere). Landsbyggefonden yder tilskud til en social og forebyggende indsats i problemramte boligområder med særlig fokus på boligområder, der figurerer eller har figureret på statens parallelsamfundslister.

Helhedsplanerne indeholder en strategisk samarbejdsaftale med fire delaftaler (bilag 2) og et budget for hver helhedsplan (bilag 3). Den strategiske samarbejdsaftale sætter rammer og retning for den samlede indsats, herunder strategiske målsætninger og styringsredskaber til at følge udviklingen i området. De fire delaftaler beskriver, hvordan forvaltningerne og boligorganisationerne vil samarbejde om at løse udfordringerne inden for følgende indsatsområder: ”Uddannelse og livschancer”, ”Beskæftigelse”, ”Kriminalitetsforebyggelse” og ”Sammenhængskraft og medborgerskab”.

Indsatsområderne er fastsat i Landsbyggefondens regulativ om tilskud til boligsociale indsatser i udsatte almene boligafdelinger. Med godkendelse af de boligsociale helhedsplaner tilkendegiver kommunen, at den på lige fod med boligorganisationerne støtter op om og arbejder for at indfri helhedsplanernes målsætninger nedenfor (se bilag 5):

Alle forvaltninger i kommunen samarbejder med helhedsplanerne på forskellige måder. Nogle forvaltninger har delte partnerskabsstillinger, andre finansierer medarbejdere i helhedsplanen, mens andre igen brobygger til helhedsplanens indsatser. Med de boligsociale helhedsplaner arbejdes der for at understøtte målsætningerne i Københavns Kommunes Politik for Udsatte Byområder 2025-2035 med henblik på, at alle københavnere skal have gode livschancer og muligheder, uanset hvor de bor, samt opleve trygge og attraktive byområder, der skaber rammerne for et godt liv.

Teknik- og Miljøudvalget kan beslutte ændringer i forhold til indholdet i de strategiske aftaler og i delaftalerne (bilag 2). Udvalget kan komme med forslag til ændringer i delaftalerne inden for forvaltningens egne indsatsområder, fx bemandede legepladser. Hertil kan de påvirke konkrete formuleringer i de strategiske aftaler og delaftaler samt komme med forslag til særlige opmærksomhedspunkter, som Teknik- og Miljøforvaltningen kan bringe videre til ressortforvaltningerne. De ønskede ændringer vil herefter skulle afstemmes med boligorganisationerne og de øvrige forvaltninger, og det vil kræve en ny indstilling til udvalget. Hvis indholdet i helhedsplanerne ikke godkendes af Københavns Kommune, vil støtten fra Landsbyggefonden falde bort, og planerne kan ikke gennemføres.

Ved Budget 2026 blev der afsat 7,4 mio. kr.  til kommunal medfinansiering til nye boligsociale helhedsplaner for Amager og Nørrebro (bilag 6). De 7,4 mio. kr. blev afsat før størrelsen på den endelige medfinansiering blev afklaret. Med denne indstilling frigives Københavns Kommunes kontante medfinansiering på 5,7 mio. kr. samt 5% til uforudsete udgifter i helhedsplanernes periode på 0,3 mio. kr., dvs. samlet 6,0 mio. kr. Hvis der er uforbrugte midler af den frigivne kontante medfinansiering, vil de blive tilbageført kommunekassen sammen med udisponeret restbevilling.

Kommunens medfinansiering går udelukkende til boligsocialt arbejde i helhedsplanerne og indeholder ikke udgifter til administration i kommunen eller i boligorganisationen.

Tabel 1. Anlægsbevillinger - frigivelse af midler

Samarbejdsaftalerne i helhedsplanernes delaftaler har ikke økonomiske konsekvenser for øvrige politiske udvalg, idet de ressourcer, der investeres i samarbejdet, er en del af den allerede eksisterende kommunale kerneindsats i boligområdet.

Når Borgerrepræsentationen har godkendt indstillingen, vil helhedsplanerne blive endeligt behandlet i Landsbyggefonden med henblik på igangsættelse af indsatserne den 1. januar 2026.

                                            Søren Wille

                                                                      / Karsten Biering Nielsen