Status på miljøkrav til byggeri og anlæg og ny model

Status for det seneste års arbejde med miljøkrav til kommunens egne og støttede byggerier og anlægsprojekter skal tages til efterretning. Dette års status er den sidste i den nuværende organisering, idet vedtagelsen af Klimastrategi 2035 (BR den 23. september 2025) indeholder en implicit beslutning om at klima- og miljøkrav fremadrettet forankres i Klimastrategi 2035.

Teknik- og Miljøforvaltningen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget over for Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen anbefaler,

Borgerrepræsentationen har vedtaget, at større kommunale og støttede byggerier skal miljøcertificeres (BR den 24. juni 2020), og at anlægsprojekter og mindre byggerier skal opfylde en række klima- og miljøkrav (BR den 23. september 2021). Teknik- og Miljøforvaltningen har hidtil udarbejdet en årlig status til Borgerrepræsentationen over fremdriften i arbejdet med kravene. Denne status er den sidste i den nuværende organisering.  I sagen beskrives den nye model for status og revision af kravene til byggerier og anlægsprojekter.

Med denne status følges desuden op på en analyse af tekniske og økonomiske konsekvenser ved evt. krav om PVC-frit byggeri, som blev besluttet ved sidste års status (BR den 29. januar 2025).

Status for arbejdet med miljøkrav
Siden 1998 har Københavns Kommune arbejdet med at integrere ekstra miljøkrav ud over lovkravene til støttede og kommunale byggerier samt anlægsprojekter. Miljøkrav til byggeri og anlæg (MBA) omfatter krav til energibesparelser, klimapåvirkning, skadelig kemi, biodiversitet, klimatilpasning, ressourcer og affaldshåndtering. Der stilles klima- og miljøkrav til både mindre og større byggerier, og siden 2020 har byggerier over 20 mio. kr. desuden skullet certificeres efter certificeringssystemerne DGNB, Svanemærket eller tilsvarende. Indtil nu er omkring 875 projekter blevet omfattet af kravene - både helt store projekter, der skal certificeres, og øvrige projekter, som er omfattet på grund af miljøkrav. Hertil kommer en lang række små vedligeholdelsesprojekter, som arbejder med udvalgte krav.

Årets status fra bygge- og anlægsområderne (bilag 2-6) viser, at kravene generelt bliver anvendt i projektforløbene. Særligt de kommunale anlægsprojekter og kommunens mindre byggerier, renoveringer og vedligeholdsprojekter har i år haft fokus på, at kravene opfyldes i de endelige projekter gennem udvikling af procedurer og afholdelse af miljøaudits. Flere af områderne i kommunen har desuden arbejdet med at udvikle procedurer, der sikrer, at kravene inddrages på de rette tidspunkter i projektforløbene. Det betyder, at der tages hånd om krav, der skal inddrages tidligt for, at de teknisk og økonomisk kan indarbejdes i projekterne. Endelig har der været fokus på at tilpasse klima- og miljøkravene til udviklingen inden for lovgivning, certificeringsordninger og byggematerialer. Krav til almene byggerier og Byggeri Københavns projekter er tilpasset til en ny DGNB-manual, og anlægsområdet har arbejdet med at justere kravene til ændret lovgivning fx på affaldsområdet og til udvikling i branchen om udmøntning af miljøindsatser.  

Skadelig kemi, biodiversitet og livscyklusanalyser
Arbejdet med at begrænse skadelig kemi, fremme on site biodiversitet og arbejde med livscyklusanalyser (LCA) er særlige fokuspunkter i årets status. Arbejdet med skadelig kemi og biodiversitet er godt forankret i byggerierne. For biodiversitet er kravet generelt indarbejdet i projekter, der omfatter relevante udearealer, mens kravet ikke har været relevant ved renoveringer og vedligehold. Ved renoveringer og vedligehold kan biodiversitet dog indtænkes som ekstra element, hvis det indarbejdes tidligt i projekterne, hvilket Københavns Ejendomme vil arbejde med fremadrettet. LCA-kravene ses godt indarbejdet i kommunens nybyggerier. Beregningerne viser ofte, at bygningernes klimapåvirkning stiger fra den indledende LCA og gennem byggeprojektet. Det er et vigtigt opmærksomhedspunkt fremadrettet for at sikre, at kommunens nybyggerier kan opfylde bygningsreglementets lavemissionsklasse (BR den 22. maj 2025) samtidigt med, at klimakravene løbende bliver skærpet fra staten. For renoveringer og vedligehold ses et fagligt behov for at udvikle bedre metoder til at beregne og reducere klimapåvirkningen – et arbejde som Københavns Ejendomme er i gang med.

PVC-frit byggeri
I sidste års status indgik, at der skulle udarbejdes en analyse til baggrund for en eventuel genindførelse af et tidligere krav om at undgå PVC i kommunens eget byggeri. Analysen er gennemført af Teknik- og Miljøforvaltningen i samarbejde med Økonomiforvaltningen, og den viser, at der findes teknisk og økonomisk gode alternativer til PVC for mange områder (fx rør, afløb, fittings og kabler), men også, at det for nogle områder er svært at finde alternativer (fx gulve i vådrum). Rapporten har givet viden til brug i konkrete udbudsmaterialer og kan indgå i det videre administrative arbejde med klima- og miljøkrav.

Fremadrettet arbejde med klima- og miljøkrav i byggeri og anlæg
Teknik- og Miljøforvaltningen har med inddragelse af Byggeri København og Københavns Ejendomme i Økonomiforvaltningen udarbejdet nedenstående organisering af det fremadrettede arbejde med klima- og miljøkrav i byggeri og anlæg.

De eksisterende miljøkrav (BR den 24. juni 2020, BR den 23. september 2021, BR den 29. januar 2025) fastholdes og forankres fra januar 2026 og frem under Klimastrategi 2035. Dermed vil status på klima- og miljøkravene følge den samlede status på fremdriften af klimastrategien og dertilhørende handleplaner. Klima- og miljøkravene vil fremadrettet også afspejle øvrige relevante mål, der fastsættes i strategier under ”Vores København – Vision for teknik- og miljøområdet” og kan dermed også rumme nye kommunale klima- og miljømål med relevans for byggeri og anlæg.

Afmelding og tilføjelse af nye kravområder besluttes fortsat politisk via strategier og handleplaner på et overordnet niveau. Den løbende udmøntning og tilretninger af kravene vil ske administrativt i forvaltningerne med ansvar for kommunens bygge- og anlægsområder. Dette er en mere decentral organisering af arbejdet end i dag, men vil medvirke til at lette administrationen, idet kravene indpasses direkte i områdernes administrationsgrundlag og arbejdsgange. Samtidig vil det lette tilretning af krav, så udvikling i branchen hurtigere kan afspejles i kravene.

Teknik- og Miljøforvaltningen er fortsat tovholder og ansvarlig for koordinering af de respektive forvaltningers udmøntninger af kravene i forhold til indhold og niveau. Dette for at sikre, at klima- og miljøkravene dels flugter med de vedtagne strategier og handleplaner, dels for at de udmøntes på et ensartet niveau på tværs af bygge- og anlægsområderne.

Politisk handlerum
Hvis det vurderes, at sagen ikke er tilstrækkeligt belyst, kan det besluttes at sende sagen retur til fornyet behandling i Teknik- og Miljøforvaltningen.

Denne indstilling har ikke i sig selv økonomiske konsekvenser for Københavns Kommune.

Når Borgerrepræsentationen har taget sagen til efterretning, vil Teknik- og Miljøforvaltningen i samarbejde med Byggeri København og Københavns Ejendomme opbygge den nye organisering af arbejdet med klima- og miljøkravene.

 

                                             Søren Wille

                                                                / Karsten Biering Nielsen