Mødedato: 01.11.2006, kl. 16:00

Medlemsforslag om drøftelse vedrørende gårdparkering i København

Se alle bilag

Medlemsforslag om drøftelse vedrørende gårdparkering i København

Teknik- og Miljøudvalget

 

DAGSORDEN

for ekstraordinært møde onsdag den 1. november 2006

 

 

Sager til beslutning

 

1.      Medlemsforslag om drøftelse vedrørende gårdparkering i København

 

TMU 844/2006  J.nr. 427.0004/06

 

 

INDSTILLING

"Jeg vil gerne bede om at få en drøftelsessag optaget på dagsordenen i Teknik- og MIljøudvalget

 

Drøftelsessag vedrørende gårdparkering i København

 

Mange steder i København er der gårdparkering. Det har der været siden automobilen blev introduceret. Imidlertid har jeg erfaret, at man nogle steder nu beder beboerne om at fjerne disse parkeringspladser uagtet de altid har været der, eller der ligefrem - som i vedlagte eksempel fra Østerbro - har været autoværksted i gården og fortsat er garager.

 

Skal Københavns Kommune forfølge den politik, så skal vi til at bygge rigtig mange flere parkeringshuse til beboerne for så får vi en endog meget stor mængde biler ud fra gårdene og ud på gaden. Jeg ønsker derfor udvalget - med udgangspunkt i den konkrete sag - drøfter hvordan vi ønsker at forholde os.

 

Jeg vil bede om de vedlagte bilag indgår i sagen.

 

Med venlig hilsen


Jesper Schou Hansen"

 

Bilag vedlagt:

1.      Brev af 5. oktober 2006 fra Ejerforeningen Sortedam Dossering 93A&B til Jesper Schou Hansen inkl. bilag

Udsendt med dagsordenen for Teknik- og Miljøudvalgets møde den 25. oktober 2006

 

 

 

Teknik- og Miljøudvalgets beslutning i mødet den 25. oktober 2006

Sagen blev udsat

 

 



 

Til top