Kvartalsrapport 2. kvartal 2012
Sundheds- og Omsorgsforvaltningen fremlægger Kvartalsrapport for 2. kvartal 2012.
Indstilling og beslutning
Sundheds- og Omsorgsforvaltningen indstiller,
-
at Sundheds- og Omsorgsudvalget tager Kvartalsrapport 2. kvartal 2012 (bilag 1) til efterretning.
Problemstilling
Kvartalsrapporten for 2. kvartal 2012 tegner et samlet billede af, hvordan kvartalet forløb i forhold til de gældende politiske mål, som kan opgøres kvartalsvist. Desuden indeholder kvartalsrapporten en status på medicinområdet, som udvalget besluttede på mødet den 9. februar 2012, og på indsatserne i forbindelse med 'Aktiv og Tryg Hele Livet' og 'Længe Leve København'.
Løsning
Nedenfor gives en status på de politiske mål, som kan opgøres kvartalsvist.
De fremhævede tendenser sammenlignes med 2. kvartal 2010 frem for 2. kvartal 2011 for at give Sundheds- og Omsorgsudvalget et længere perspektiv, de steder, hvor data giver mulighed for det.
Målopfølgning på hjemme- og sygepleje (kapitel 4 og 5 i kvartalsrapporten for 2. kvartal 2012)
Sagsbehandling: Målet er, at mindst 80 % af alle sager skal behandles inden for sagsbehandlingsfristen. For både personlig pleje, praktisk hjælp og madservice blev 88 % af sagerne behandlet inden for sagsbehandlingsfristerne i 2. kvartal 2012. For de tekniske og personlige hjælpemidler blev sagsbehandlingsfristerne overholdt i henholdsvis 74 % og 86 % af sagerne. Der er iværksat en særlig indsats for at nedbringe sagsbehandlingstiden for tekniske hjælpemidler.
Aktiverende ydelser: Sundheds- og Omsorgsudvalget har et mål om, at borgere i stigende grad skal visiteres til aktiverende ydelser. Det fremgår derfor af ‘Længe Leve København’, at andelen af nyvisiterede borgere, der modtager aktiverende ydelser, skal stige til 20 % i 2014. I 2. kvartal 2012 blev 23 % af de nyvisiterede borgere visiteret til aktiverende ydelser, og derved har forvaltningen på nuværende tidspunkt indfriet målet for 2014.
Det er på tilsvarende vis en målsætning i 'Aktiv og Tryg Hele Livet', at alle, som modtager praktisk hjælp, bliver trænet til at klare sig selv bedst muligt. Her viser data for 2. kvartal 2012, at 6 % af borgerne med praktisk hjælp modtog hverdagsrehabiliterende ydelser. Dette er en stigning på 4 %-point siden 4. kvartal 2011. Der henvises til sagen om 'Status på hverdagsrehabilitering', som ligeledes behandles på dette udvalgsmøde.
Forskellige hjælpere: Sundheds- og Omsorgsudvalget har besluttet, at to ud af tre hjemmeplejebesøg (66 %) skal varetages af primær eller sekundær hjælper hos borgere med op til 12 timers hjælp om ugen. I daghjemmeplejen blev 61 % af besøgene leveret af primær eller sekundær hjælper i 2. kvartal 2012. Det tilsvarende tal for aftenhjemmeplejen var 66 %. Målet er således opnået i aftenhjemmeplejen, men ikke i daghjemmeplejen. Situationen har stort set været status quo siden 2. kvartal 2010. Forvaltningen arbejder løbende med at forbedre planlægningsfunktionen, og er i 2012 i gang med at indføre faste teams af hjælpere til alle borgere. Der er stor opmærksomhed på at nedbringe antallet af forskellige hjælpere, men det har vist sig vanskeligt at indfri målet, bl.a. på grund af andre indsatser vedrørende demografitilpasning, kompetenceudvikling mv. Det vil formentlig fortsat være vanskeligt at opfylde målet fremover, men der kan måske opnåes en forbedring af målopfyldelsen, når faste teams er fuldt implementeret ved udgangen af 2012.
Sygeplejeklinik: Sundheds- og Omsorgsforvaltningens mål er, at 90 % af de borgere, der fysisk og psykisk er i stand til at møde op på sygeplejeklinik, skal modtage sygepleje på klinik. Ultimo 2. kvartal 2012 modtog 40 % af borgerne i målgruppen sygepleje på en sygeplejeklinik mod 26 % ultimo 2. kvartal 2010. Udviklingen går dermed i den rigtige retning, samtidig med, at der stadig er langt til målet. Ansættelsen af sygeplejekoordinatorer har medvirket til at øge anvendelsen af sygeplejeklinikkerne. Koordinatorerne gennemgår jævnligt borgere med sygepleje med henblik på at øge andelen af borgere, der får sygepleje i klinik.
Målopfølgning på plejeboliger (kapitel 6 i kvartalsrapporten for 2. kvartal 2012)
Sagsbehandling: Målet er, at mindst 80 % af alle sager behandles indenfor sagsbehandlingsfristen, og at alle borgere skal have tilbud om en bolig inden for fire uger. I andet kvartal 2012 blev 92 % af sagerne om ansøgning til plejebolig behandlet inden for fristen, og 96 % af borgerne fik tilbudt en bolig indenfor 4 uger. Derved er målene overholdt.
Tidligere dialog og flytning til plejebolig: Det er et mål i reformprogrammet ’Aktiv og Tryg Hele Livet’, at svage ældre skal flytte tidligere i plejebolig. Ultimo 2. kvartal 2012 var 27 % af borgere med mere end 12 timers hjælp om ugen blevet godkendt til plejebolig. Denne andel har ligget på et stabilt niveau siden 2. kvartal 2010. Visitationen har fokus på at få de borgere, der har et stort plejebehov, motiveret til at søge plejebolig, men der er et stort pres på plejeboligerne som følge af moderniseringsplanen, hvor der er lukket en række plejehjem. Der kan være behov for yderligere indsatser for at øge indflytningen i plejeboliger, og der er derfor fremsat nogle budgetforslag for 2013 på dette område, herunder forslag om profilplejehjem.
Målopfølgning på hjemtagning, genoptræning og forebyggelse (kapitel 7 i kvartalsrapporten for 2. kvartal 2012)
Ventetid på hjemtagning: Ifølge Sundhedsaftale 2011-2014 skal Københavns Kommune hjemtage færdigbehandlede borgere fra hospital hurtigst muligt og senest 14 dage efter færdigbehandling. I 2. kvartal 2012 ventede 10 borgere ud af 260, svarende til 4 %, mere end 14 dage på hjemtagning. Til sammenligning ventede 17 borgere mere end 14 dage i 2. kvartal 2010. Forvaltningen er således tæt på at opfylde sundhedsaftalens mål.
Ventende patienter per dag: Sundheds- og Omsorgsudvalget har fastlagt et mål om, at der i gennemsnit maksimalt må være 11 færdigbehandlede patienter per dag, der venter på hjemtagning. I 2012 (rullende år) var der 31 ventende patienter pr. dag, hvilket er på niveau med 2010. Kommunen lever derved ikke op til målsætningen. Forklaringen er bl.a., at der på grund af moderniseringsplanen er et stort pres på plejehjemspladserne, hvilket også giver en afsmittende effekt på rehabiliteringspladserne, der er der, hvor borgerne bl.a. hjemtages til.
Forebyggelige indlæggelser: Det er et mål i ‘Længe Leve København’, at antallet af forebyggelige indlæggelser af 65+ årige borgere, som kommunen er i kontakt med, skal falde til 1.125 indlæggelser om året i 2014. I 1. kvartal 2012 var der 766 forebyggelige indlæggelser, svarende til ca. 3.000 indlæggelser på et år. Der er således et godt stykke vej til målet for 2014. Forvaltningen har iværksat forskellige indsatser med henblik på at mindske forebyggelige indlæggelser, blandet andet systematisk faldforebyggelse og forskellige modeller med samarbejde mellem hospitaler, praktiserende læger og forvaltningen. Det forventes dog ikke, at indsatserne når at påvirke antallet af forebyggelige indlæggelser i 2012, da der er en vis indkøringstid, før der kan opnås effekter i form af færre indlæggelser.
Ventetider på genoptræning: I 2. kvartal 2012 blev målene på ventetid på genoptræning efter sundhedsloven overholdt i 99 % af de normale forløb og i 98 % af de accelererede forløb. For genoptræning efter serviceloven blev målet for ventetid overholdt i 96 % af tilfældene.
Forebyggende hjemmebesøg: Ifølge serviceloven skal alle hjemmeboende borgere over 75 år tilbydes mindst ét årligt forebyggende hjemmebesøg. I 2. kvartal 2012 modtog 98 % hjemmeboende borgere et rettidigt tilbud, hvilket er en stigning fra 85 % i 2. kvartal 2010.
Patientrettede forløb: Det er et mål i ‘Længe Leve København’, at 2.000 københavnere med kroniske sygdomme i 2014 skal modtage forebyggelsesforløb. Samlet set modtog 990 kronisk syge borgere et patientrettet forebyggelsesforløb i 1. halvår 2012, hvilket tyder på at forvaltningen allerede i 2012 vil komme tæt på at nå målet for 2014.
Telemedicin: Det er et mål i ‘Længe Leve København’, at antallet af borgere med sår og KOL, som understøttes af telemedicin, skal stige til 800 borgere i alt i 2014. I 2012 er der fastlagt et administrativt delmål om telemedicinsk understøttelse af hhv. 250 borgere med sår og 75 borgere med KOL. Efter 1. halvår 2012 er 48 % af målet vedrørende sårbehandlingsborgere opfyldt og det tyder derfor på, at forvaltningen kan nå delmålet for sårbehandling i 2012. Telemedicinsk undersøttelse af KOL-patienter er først startet i 2. kvartal 2012, så det er endnu for tidligt at vurdere, om måltallet for KOL-behandling kan nås i 2012.
Borgerrettede forløb: Det er et mål i ‘Længe Leve København’, at 8.000 borgere i 2014 skal modtage forebyggelsestilbud vedrørende kost, rygning, alkohol eller fysisk aktivitet. Det administrative delmål for 2012 er 7.720 borgere. I 1. halvår 2012 fik 3.799 borgere et forbyggelsestilbud, hvilket indikerer at forvaltningen kan indfri målet for 2012.
Rygestopsamtaler: Det er et mål i ‘Længe Leve København’, at andelen af rygestopsamtaler med kortuddannede københavnere via STOPLINIEN skal stige fra 33 % i 2011 til 40 % i 2014. I 1. halvår 2012 var 53 % af alle rygestopsamtaler med kortuddannede københavnere. Målet for 2014 er således opfyldt i 1. halvår 2012.
Målopfølgning på dokumentation og tilsyn (kapitel 8 i kvartalsrapporten for 2. kvartal 2012)
Kommunale tilsyn - hjemmepleje: Ifølge Københavns Kommunes kvalitetsmål må ingen plejeboliger eller hjemmeplejeenheder gå igennem et kalenderår uden at blive godkendt ved tilsynet. På grund af justeringer i tilsynskonceptet i 1. kvartal 2012 er der i første halvår 2012 kun gennemført og afrapporteret ét opfølgende tilsyn med hjemmeplejen/sygeplejen, nemlig et opfølgende tilsyn med sygeplejen Nørrebro. Tilsynet blev ikke godkendt. Der er iværksat en række indsatser for at forbedre kvaliteten af medicinhåndteringen i sygeplejen Nørrebro.
Kommunale tilsyn - plejeboliger: Der er i 1. halvår 2012 gennemført og afrapporteret fire kommunale uanmeldte tilsyn med plejeboligenheder. Alle fire tilsyn blev godkendt.
Målopfølgning på medarbejdere (kapitel 9 i kvartalsrapporten for 2. kvartal 2012)
Andel mænd: Det er et mål i Reformprogrammet ’Aktiv og Tryg Hele Livet’, at 20 % af de fastansatte medarbejdere skal være mænd i 2015. Andelen af fastansatte mænd i Sundheds- og Omsorgsforvaltningen var 15,5 % i 2. kvartal 2012, hvilket er en stigning på 0,7 %-point siden 2. kvartal 2010. Forvaltningen har iværksat en række indsatser for at øge andelen af mænd. På elevområdet er der stor fokus på rekruttering af mænd med fokus på sundhedsteknologi. Det forventes, at der kan rekrutteres mænd fra andre målgrupper via denne indsats. I forbindelse med kommunens ligestillingshandlingsplan er der iværksat yderligere tværgående initiativer for at styrke rekrutteringen og fastholdelsen af mænd.
Sygefravær: Borgerrepræsentationen har besluttet, at alle forvaltninger skal nedbringe sygefraværet med én dag per fastansat medarbejder per år med udgangspunkt i 2009. Forvaltningens sygefravær var 3,9 kalenderdage per fastansat medarbejder i 2. kvartal 2012, hvilket er et fald på 0,5 kalenderdage siden 2. kvartal 2010. Med den nuværende udvikling vil forvaltningen opfylde målet for 2012.
Fastholdelsesrater: Reformprogrammet 'Aktiv og Tryg Hele Livet' indeholder et mål for 2015 om, at 80 % af nye medarbejdere fortsat er ansat ét år efter ansættelsen. En kortlægning har vist, at en stor del af de medarbejdere, der stopper deres ansættelse inden for et år stopper, fordi de er ansat i tidsbegrænsede stillinger. Disse medarbejdere skal ikke indgå i opgørelsen af fastholdelsesraten. Forvaltningen vil til kvartalsrapporten for 3. kvartal 2012 udarbejde en opgørelse af fastholdelsesraten, som udelukkende omfatter fastansatte medarbejdere.
Økonomi
Videre proces
Hanne Baastrup
/Thomas Karlsson