Retning for Københavns Kommunes arbejde ift. folkesundhedsloven

Indstilling

Sundheds- og Omsorgsforvaltningen indstiller over for Sundheds- og Omsorgsudvalget,

1. at Sundheds- og Omsorgsudvalget godkender de overordnede rammer og sætter retning for, hvordan Københavns Kommune bør forholde sig til og søge at påvirke den lovgivningsmæssige og faglige udmøntning af aftalen om en folkesundhedslov.

Problemstilling

Den 15. november 2024 blev der indgået en aftale om en sundhedsreform mellem regeringen, Danmarksdemokraterne, SF, Det Konservative Folkeparti og Radikale Venstre. Aftaleparterne er enige om, at der skal indføres en folkesundhedslov for at styrke den strukturelle forebyggelse i kommunerne og mindske uligheden i sundhed.

Med aftalen er der lagt op til, at den strukturelle forebyggelse i kommunerne skal styrkes for at mindske uligheden i sundhed, og at kommunerne skal kunne sætte konkrete mål for deres indsats og samarbejde med bl.a. civilsamfundet, almene boligselskaber og lokale virksomheder. Der er samtidig lagt op til, at kommunerne skal arbejde systematisk og på tværs af velfærdsområder.

Lovforslaget ventes fremsat i oktober 2026, og det lovforberedende arbejde er gået i gang i første halvår 2025. Loven forventes at træde i kraft 1. januar 2027.

Løsning

Der er frem mod den endelige vedtagelse af en folkesundhedslov mulighed for at præge det lovgivningsmæssige og faglige afsæt for folkesundhedsloven, så der på tværs af stat, regioner og kommuner etableres gode rammer for at styrke borgernes sundhed og afbøde den stigende ulighed i sundhed – og til at arbejde forebyggende både i forhold til fysisk og mental sundhed.

Det foreslås at KK’s interessevaretagelse i forhold til den kommende folkesundhedslov sker med udgangspunkt i følgende fem hovedpositioner. Se bilag 1 for uddybning:

1. Folkesundhedsloven skal sikre, at der etableres rammer for, at danskernes sundhed prioriteres på statsligt, regionalt og kommunalt niveau 
2. Folkesundhedsloven skal give kommunerne konkret hjemmel til fortsat at kunne tage initiativer på individ- og strukturelt niveau og udvikle nye initiativer som svar på fremtidige ukendte udfordringer
3. Der skal være bedre adgang for kommunerne til relevante folkesundhedsdata og de skal kunne anvendes lokalt
4. Der skal være en entydig placering i den enkelte kommune af det koordinerende ansvar for at fremme folkesundhed mellem fagområder
5. Kommunerne skal være i centrum for forskning og udvikling på folkesundhedsområdet

En styrket folkesundhed er til gavn for den enkelte og samtidig en god investering i et bæredygtigt velfærdssamfund, da risikofaktorer og sygdomme medfører store økonomiske omkostninger, produktionstab og et øget pres på sundhedsvæsenet. I sidste ende er en styrket folkesundhed en forudsætning for, at vi i fremtiden har råd til at bevare et godt og solidt sundhedsvæsen, der har kapacitet til at tage sig af både fysisk og psykisk syge.

Den politiske aftale om indførsel af en folkesundhedslov flugter langt hed ad vejen med den snart tiårige tilgang til folkesundhedsområdet i KK, hvor fundamentet har været strukturel forebyggelse. Det vil sige at påvirke de rammer eller vilkår, vi alle – på tværs af sociale skel - lever under, og derved gøre det sunde valg til det nemme valg.

Konkrete eksempler på strukturelle forebyggelsesinitiativer i KK er udvikling af en app med varslingssystem, der viser forventede niveauer af luftforening samt handleanvisninger til, hvordan sårbare borgere kan forholde sig, hvis der forventes høje niveauer. Et andet eksempel er kommunens forpligtende samarbejde med 32 københavnske ungdomsuddannelser om at forbedre trivsel og sundhed blandt eleverne og dermed bidrage til, at flest muligt gennemfører en ungdomsuddannelse.

Endelig vurderer SUF, at der bør være et overordnet fokus på, at lovgivningen udformes, så den bedst muligt understøtter lokal prioritering af forebyggende initiativer på baggrund af eksisterende viden om, hvad der virker på området. Samtidig skal lovgivningen være fremtidssikret, med handlerum til, at kommunerne og andre vil kunne handle på udfordringer, som ikke er kendte i dag.

Økonomi

Indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser.

Videre proces

SOU vil løbende blive orienteret og inddraget i forhold til folkesundhedsloven.