Status på Røgfrit København 2025

Indstilling

Sundheds- og Omsorgsforvaltningen indstiller til Sundheds- og Omsorgsudvalget

1. at Sundheds- og Omsorgsudvalget tager orientering om, at det ikke vurderes realistisk at indfri den politisk besluttede målsætning i Røgfrit København om max 4 pct. voksne daglige rygere i 2025 til efterretning

Problemstilling

I 2012 besluttede Borgerrepræsentationen, i forbindelse med vedtagelse af budget 2013, en vision om et Røgfrit København 2025. Målet er max. 4 pct. voksne daglige rygere i 2025 mod 21 pct. i 2012.

Sundheds- og Omsorgsudvalget har siden 2015 haft som supplerende mål, at ingen børn og unge født efter 2005 begynder at ryge, at der ikke er rygere i folkeskolens afgangsklasser, og at unge rygere ved, hvor de kan få hjælp til at holde op med at ryge.

Mandatet i Røgfrit København 2025 er baseret på frivillighed og venlige henstillinger samt støtte og omsorg for de borgere, der ønsker hjælp til rygestop. Det er fremhævet, at der skal tages hensyn til alle borgere, både til rygere og ikke-rygere, jf. bilag 1. Forvaltningerne kan med Røgfrit København 2025 arbejde med forebyggelse af rygestart hos børn og unge, udbredelse af røgfrie arealer, tilbyde hjælp til rygestop, indgå partnerskaber og udarbejde oplysningskampagner.

Sundhedsprofilen fra 2021 viser, at andelen af daglige rygere i København i 2021 var 14 pct. mod 21 pct. i 2012. Udviklingen går således i den rigtige retning, men på trods af, at der i København, og på nationalt niveau, er taget en række initiativer, vurderer Sundheds- og Omsorgsforvaltningen, at det inden for den politiske ramme, ikke er realistisk at realisere målet om max. 4 pct. voksne daglige rygere i København i 2025. Seneste tal siger 14 pct. daglige rygere i København og Sundheds- og Omsorgsforvaltningen skønner, at andelen kan være faldet til ca. 12 pct. i 2025.

Løsning

Rygning er den væsentligste enkeltstående risikofaktor for danskernes og Københavnernes sundhed. Hvert år koster rygning ca. 13.500 danskere livet og i gennemsnit mister en person, der ryger, ca. 7-10 år af sit liv på grund af tobak. For samfundet medfører rygning derfor store udgifter til behandling og pleje.

Der ses en høj grad af social ulighed i andelen, der ryger dagligt i forskellige befolkningsgrupper og dermed også i de helbredsmæssige konsekvenser, som rygning giver. Andelen af borgere der ryger, er oftere afhængig af hjælp i deres sidste leveår og får oftere førtidspension. Tobaksrygning er således den største årsag til færre gode leveår.

I takt med den faldende andel af borgere der ryger, er der inden for de seneste to år sket en stigning i brugen af snus og andre nikotinprodukter blandt Københavnerne. Unges brug af snus og andre nikotinprodukter er forbundet med øget risiko for at blive afhængige af nikotin, der kan give varige skader, og øger risikoen for rygestart og indtag af andre rusmidler, samt sandsynligvis en øget risiko for at få kræft. 

Nationale rammer nødvendige for at kunne realisere et røgfrit København

Realisering af visionen om et Røgfrit København med maksimalt fire pct. daglig rygere i København i 2025 beror i vidt omfang på de nationale politiske ambitioner på området, og at de nødvendige lovgivningsmæssige rammer findes. Den nationale ramme er afsættet for på kommunalt niveau at kunne arbejde effektivt med at fremme røgfrihed. Da rammerne ikke har været tilstrækkelige, vurderer forvaltningen, at det ikke er muligt at realisere målsætningen om Røgfrit København allerede i 2025.

Den politiske beslutning i 2012 Københavns Kommune om Røgfrit København 2012 blev bl.a. truffet i kølvandet på en række nationale initiativer med henblik at forebygge rygning. I årene op mod vedtagelse af visionen tiltrådte Danmark WHO’s rammekonvention om tobakskontrol, lov om røgfri miljøer blev gennemført i 2007 og i 2012 udvidet med bl.a. et bredere anvendelsesområde, ligesom der blev indført højere afgifter på tobak. I 2008 blev der indført et forbud mod salg af tobak til unge under 18 år.

Med Kræftplan IV blev der sat målsætning om en røgfri generation inden 2030. Der har imidlertid ikke været fulgt op med de nødvendige rammer og initiativer for at kunne indfri dette mål. I de senere år er der på baggrund af den nationale handleplan mod børn og unges rygning fra 2020 indført højere tobaksafgifter, neutrale cigaretpakker, krav om, at tobak skal være gemt væk i butikker samt røgfri skoletid på grundskoler og ungdomsuddannelser.

Indsatser i Røgfrit København 2025

Sundheds- og Omsorgsforvaltningen har siden 2013 arbejdet målrettet med at indfri visionen om et Røgfrit København 2025. I det følgende fremgår en række eksempler på de mange indsatser og initiativer, der er igangsat og etableret på baggrund af visionens tre spor:

• et røgfrit København, hvor mennesker, som ryger, kan få hjælp og støtte til at blive røgfrie
• et røgfrit København, hvor børn, unge og voksne kan færdes uden at blive generet af røg
• et røgfrit København, hvor børn og unge ikke begynder at ryge

Indsatser og initiativer er uddybende beskrevet i bilag 2.

Et røgfrit København, hvor mennesker, som ryger, kan få hjælp og støtte til at blive røgfrie

Et centralt element i Røgfrit København er tilbud om hjælp til rygestop i form af kurser og rådgivning. Gennem partnerskaber med forskellige aktører og organisationer er der udviklet en lang række rygestoptilbud med fokus på forskellige målgrupper. Der er bl.a. etableret tilbud om hjælp til rygestop på væresteder målrettet nogle af de mest udsatte borgere i København.

Der afholdes kurser på private og offentlige arbejdspladser, samt på forskellige lokaliteter i byen, indendørs såvel som udendørs og online. Rådgivning tilbydes også telefonisk i samarbejde med Stoplinien og via rygestopappsene E-kvit og Xhale. Som en del af kurserne tilbydes deltagende borgere gratis rygestopmedicin. Mere end 80 pct. af deltagerne er røgfrie efter gennemførsel af et rygestopkursus, heraf er omkring 40 pct. fortsat røgfrie ved opfølgning efter seks måneder.

Rekruttering af borgere til rygestoptilbud er en vigtig forudsætning for Røgfrit København. Sundheds- og Omsorgsforvaltningen arbejder derfor løbende på at udbrede kendskabet til de gratis rygestoptilbud, bl.a. ved målrettet markedsføring på sociale medier og i byrummet.

Sundheds- og Omsorgsforvaltningen arbejder også på at fremme den korte henvisningsmetode Very Brief Advice (VBA), så flere rygere får rådgivning om rygestoptilbud af egen læge eller andet sundhedspersonale. VBA-metoden blev fx anvendt på de københavnske COVID-vaccinationscentre i 2021, hvor der var kontakt med ca. 60.000 københavnske borgere.

Et røgfrit København, hvor børn, unge og voksne kan færdes uden at blive generet af røg

I samarbejde med bl.a. Teknik- og Miljøforvaltningen er 125 legepladser i Københavns Kommune gjort røgfrie ved hjælp af venlige henstillinger. Sundheds- og Omsorgsforvaltningen har desuden gjort 14 idrætsanlæg og 6 kulturinstitutioner røgfrie i samarbejde med Kultur- og Fritidsforvaltningen i 2020-2022.

Udover legepladser og idrætsanlæg har Sundheds og Omsorgsforvaltningen siden 2018, i et samarbejde med DGI Storkøbenhavn, haft fokus på at skabe røgfrie rammer for børn og unge i de københavnske idrætsforeninger. Som led i samarbejdet har flere idrætsforeninger valgt at gøre deres aktiviteter røgfrie. Forvaltningen samarbejder fortsat med Kultur- og Fritidsforvaltningen og DGI Storkøbenhavn om at gøre flere arealer og idrætsforeninger røgfrie.

Et røgfrit København, hvor børn og unge ikke begynder at ryge

Sundheds- og Omsorgsforvaltningen har arbejdet med forskellige rygeforebyggende tiltag med henblik på at skabe sunde og røgfrie rammer for børn og unge på:

• de kommunale og private skoler 2015 – 2022
• ungdomsuddannelser i København 2016 og frem

Arbejdet gik forud for beslutningen i Børne- og Ungdomsudvalget om at indføre Røgfri Skoletid for elever på alle københavnske grundskoler og specialskoler fra 1. januar 2019, samt den nationale handleplan mod børn og unges rygning, der med den efterfølgende lovgivning indebar, at ungdomsuddannelser med optag af elever under 18 år, har skullet have røgfri skoletid august måned 2021.

I tillæg til de tre spor i visionen har Sundheds- og Omsorgsforvaltningen:

• indført røgfri arbejdstid i centralforvaltningen med virkning fra den 1. juli 2018. En rundspørge foretaget januar 2023 peger desuden på, at godt 55 pct. af forvaltningens decentrale enheder også har indført røgfri arbejdstid
• tilbud om konsulentstøtte til private arbejdspladser om at indføre røgfri arbejdstid. Ni arbejdspladser er i gang eller har indført røgfri arbejdstid, med tilsammen omkring 7.000 medarbejdere.

Økonomi

Indstillingen har ingen selvstændige økonomiske konsekvenser. 

Videre proces