Mødedato: 17.09.2026, kl. 14:30
Mødested: Rådhuset, 1. sal, værelse 102

Udmøntning af Ældreformmidlerne fra 2027 og frem

Se alle bilag

Sundheds- og Omsorgsudvalget godkendte før sommerferien, at ældrereformmidlerne prioriteres til otte indsatser. På baggrund af de politiske drøftelser på udvalgsmødet den 18. juni har forvaltningen udarbejdet et overblik over udmøntningen af ældrereformmidlerne til orientering.

Indstilling

Sundheds- og Omsorgsforvaltningen indstiller over for Sundheds- og Omsorgsudvalget,

  1. at forvaltningens overblik over udmøntning af ældrereformmidler fra 2027 og frem tages til efterretning.

Problemstilling og løsning

Sundheds- og Omsorgsudvalget (SUND) godkendte den 18. juni 2026, at der fra 2027 og frem prioriteres 15,6 mio. kr. af ældrereformmidlerne til otte indsatser.

Indsatserne har både fokus på at styrke det, der allerede fungerer godt og på at igangsætte nye tiltag. Alle indsatser tager udgangspunkt i kerneværdierne i ældrereformen om øget selvbestemmelse for ældre, større tillid til medarbejdere samt et tættere samspil med pårørende og civilsamfundet.

De otte prioriterede indsatser er:

  1. Rammeløft til plejehjem på mad- og måltidsområdet
  2. Højskoleophold i Danmark for ældre (ny overskrift jf. rettelsesblad fra den 18. juni 2026)
  3. Daghøjskole for hjemmeboende ældre (ny overskrift)
  4. Nedbringelse af forbruget af antipsykotisk medicin
  5. Styrket medicinsikkerhed på plejehjem
  6. Faste midler til kultur- og fællesskabsaktiviteter på plejehjem
  7. Styrket kommunikation om Københavns Ældreråd
  8. Aktivt medborgerskab og naboskab gennem Nabocirkler (2028 og frem)

Af bilag 1 følger forvaltningens overblik over udmøntning af de otte prioriterede indsatser. Udvalget har desuden afsat en del af ældrereformmidlerne til omkostninger forbundet med midlertidig overgang til godkendelsesmodel ved udbud af helhedspleje i 2027.

Seniorhøjskoler og daghøjskoler

Indsatsen vedrørende velfærdsrejser er justeret, så den nu omfatter højskoleophold i Danmark for ældre, jf. rettelsesblad fra mødet den 18. juni 2026. Indsatsen målrettes hjemmeboende ældre med begrænset netværk og risiko for ensomhed. Fra 2027 afsættes der årligt 1,985 mio. kr. til højskoleophold i Danmark.

På mødet den 18. juni 2026 godkendte udvalget at afsætte 0,685 mio. kr. til seniorhøjskoler i samarbejde med civilsamfundet. Indsatsens overskrift er ændret til "daghøjskoler for hjemmeboende ældre". Formålet er at fokusere på hjemmeboende ældre i risiko for ensomhed i samarbejde med civilsamfundsaktører. Selve indsatsen er ikke justeret. Midlerne er justeret en smule, og der lægges derfor op til at afsætte 0,700 mio. kr. årligt til daghøjskoler for hjemmeboende ældre.

Justeringerne ændrer ikke den overordnede økonomiske ramme eller den politiske prioritering af midlerne til seniorhøjskoler og daghøjskoler fra 2027 og frem.

Nabocirkler

SUND traf beslutning om, at der fra 2028 skal etableres Nabocirkler, og at finansieringen skal findes ved reduktion af budgettet til højskoleophold. Forvaltningen foreslår, at finansieringen af Nabocirklerne drøftes i forbindelse med udmøntningen af de resterende ældrereformmidler – herunder om finansieringen skal findes ved reduktion af højskoleophold eller ved disponering af de resterende ca. 17 mio. kr. Ved drøftelsen vil udvalget desuden få mulighed for at få udfoldet konceptet omkring Nabocirkler yderligere.

Økonomi

Initiativerne er finansieret i sin helhed af ældrereformmidlerne, som er en del af Sundheds- og Omsorgsudvalgets eksisterende budgetramme. Udmøntningen til de konkrete initiativer indebærer dermed alene en omplacering af budgetmidler, inden for udvalgets ramme.

Tabel 1. Udmøntning af ældrereformmidler til konkrete indsatser

Udmøntning af ældrereformmidler (1.000 kr. 2027 p/l)

2027

2028

2029

2030

Varig

1. Rammeløft til plejehjem på mad- og måltidsområdet

10.000

10.000

10.000

10.000

10.000

2. Højskoleophold i Danmark for ældre

1.985

1.985

1.985

1.985

1.985

3. Daghøjskoler for hjemmeboende ældre

700

700

700

700

700

4. Nedbringelse af forbruget af antipsykotisk medicin

1.425

-

-

-

-

5. Styrket medicinsikkerhed på plejehjem

-

1.420

1.420

1.420

1.420

6. Faste midler til kultur- og fælleskabsaktiviteter på plejehjem

1.300

1.300

1.300

1.300

1.300

7. Styrket kommunikation om Københavns Ældreråd

200

200

200

200

200

8. Aktivt medborger- og naboskab gennem Nabocirkler

[0]

[1.000]

[1.000]

[1.000]

[1.000]

Udmøntet i alt

15.610

15.605

15.605

15.605

15.605

Midler fra ældrereform (afsat i budget 2025 fra 2027 og frem)

30.610

33.448

33.448

33.448

33.448

Difference (overskud/underskud)

15.000

17.843

17.843

17.843

17.843

Godkendelsesmodel ifm. udbud af helhedspleje

15.000

-

-

-

-

Difference (overskud)

0

17.843

17.843

17.843

17.843

Videre proces

SUND vil i 2027 blive præsenteret for et forslag til prioritering af de resterende ældrereformmidler fra 2028 og frem.

Karen Nørskov Toke

                                / Nanna Skriver

 

Til top