Resultater af brugerundersøgelser (BRUS) for 2025

Hvert år gennemfører SUF brugerundersøgelser (BRUS) for at følge borgernes oplevelse og vurdering af de serviceydelser, de modtager af SUF. Sundheds- og Omsorgsudvalget (SUND) forelægges her de overordnede årsresultater af undersøgelserne fra 2025 og den videre proces for offentliggørelse. Resultaterne er på nuværende tidspunkt formidlet bredt til forvaltningens driftsenheder, og hovedrapporterne har været i høring i Ældrerådet. SUND præsenteres med denne sag for de overordnede resultater sammen med Ældrerådets høringssvar, samt forvaltningens kommentering af høringssvaret.

Sundheds- og Omsorgsforvaltningen indstiller over for Sundheds- og Omsorgsudvalget,

Gennemførte brugerundersøgelser i 2025

I 2025 er der gennemført brugerundersøgelser på 10 følgende områder:

Dataindsamlingen er foretaget løbende månedsvis over hele året, undtaget BRUS for Plejebolig og BRUS Pårørende, der begge er foretaget i 4. kvartal 2025. Det er femte gang, at brugertilfredshedsundersøgelserne gennemføres efter det nuværende BRUS-koncept.

Resultaterne af BRUS 2025 er sammenfattet kort nedenfor og mere udfoldet i bilag 1, hvor de vigtigste resultater og tendenser fremgår.  Derudover kan resultaterne på hvert af de 10 områder ses på dette link: Brugerundersøgelser i Sundheds- og Omsorgsforvaltningen | Københavns Kommune.

Resultaterne for samlet tilfredshed i 2025 er på niveau med 2024
Tilfredshedscoren på de 10 områder ligger mellem 3,7 og 4,5 på en svarskala fra 1-5.

Tabel 1 viser udviklingen i den samlede tilfredshed fra 2023 til 2025.

Fra og med 2025 er der ikke længere brugerundersøgelser på områderne aktivitetscentre og visitationen. I forhold til aktivitetscentrene er der tale om et frivilligt tilbud, som borgeren til kan vælge fra, hvis tilbuddet ikke opleves som relevant. For visitationen bliver der i stedet iværksat en løsning, hvor borgerne efter endt telefonsamtale får mulighed for at besvare to korte spørgsmål om deres oplevelse. Dette giver forvaltningen et løbende og direkte indblik i brugertilfredsheden og styrker grundlaget for at følge op og tilpasse indsatsen i visitationen.

For størstedelen af områderne (9) er den samlede tilfredshed status quo. På et ud af 10 områder er den samlede tilfredshed faldet. Det gælder hjemmeplejeborgere (fra 3,8 til 3,7).

I den seneste tid år har der været fokus på beboernes trivsel og tilfredshed på en række plejehjem. Der er flere plejehjem, som skiller sig ud både positivt og negativt i forhold til den overordnede tilfredshed. Tre plejehjem ligger lavest: Bispebjerghjemmet med 3,6, Ryholtgård med 3,4 og Deborah Centret med 3,4. Der er også plejehjem, som skiller sig positivt ud, særligt Slottet med en tilfredshed på 4,7 og Tingbjerghjemmet med 4,6.

På hjemmeplejeområdet er der høj tilfredshed ved spørgsmålet om medarbejderne er venlige og imødekommende (4,3 i 2025). Der er ligeledes også høj tilfredshed med den støtte, borgerne får ved skærmbesøg (4,2 i 2025). Tilfredsheden med borger- og pårørendeinddragelse er faldet - både i forhold til oplevelsen af, at medarbejderne forstår borgernes behov (3,7 i 2025 og 3,8 i 2024), og at borgerne inddrages i beslutninger om deres hjælp (2,9 i 2025 og 3,0 i 2024).

Tilfredsheden med informationsniveauet i hjemmeplejen er steget - herunder spørgsmålet om borgerne bliver informeret, hvis der kommer en anden medarbejder end de faste medarbejdere (1,8 i 2025 og 1,7 i 2024). Der er fortsat tale om et lavt tilfredshedsniveau. Forvaltningen arbejder målrettet på at styrke informationsniveauet samt borgernes oplevelse af kontinuitet i hjemmeplejen. Siden maj 2025 har hjemmeplejen været organiseret i mindre, faste og tværfaglige teams med bl.a. det formål at sikre sammenhæng og høj kontinuitet. Borgerne tilknyttes dermed et begrænset antal medarbejdere, som kender dem og deres behov. Hvis borger undtagelsesvist planlægges til besøg fra andre medarbejdere, end dem der er tilknyttet det faste team, vil borger få besked om dette.

Tilfredsheden på forvaltningens rehabiliteringscentre viser, at beboerne i nogen grad er tilfredse (3,6) med deres rehabiliteringsophold. Der har været et fald i tilfredsheden på 0,2 point siden 2024, dog ikke på et statistisk signifikant niveau. Tilfredsheden ligger på niveau med sidste år på flere øvrige spørgsmål, bl.a. i forhold til medarbejderne samt mulighederne for at træne selv under opholdet. Bl.a. i forlængelse af resultaterne af brugerundersøgelsen planlægges forbedringer af de fysiske rammer på rehabiliteringscentrene, som pt. er ved at blive vurderet.

Resultaterne fra genoptræningscentrene viser, at tilfredsheden ligger på et højt og generelt stabilt niveau. Tilfredsheden på de bydækkende enheder er ligeledes høj og stabil med en samlet tilfredshed på mellem 4,2 og 4,5.

Opfølgning på resultaterne sker på de enkelte enheder. For at understøtte dette, vil resultaterne bl.a. blive drøftet i kvalitetsorganisationen for plejehjem og hjemmepleje.

Ældrerådets høringssvar og SUF’s opfølgning

Ældrerådet har haft hovedrapporterne i høring en 4-ugers periode i februar 2026 – høringssvaret er vedlagt i bilag 2. SUF har i bilag 3 svaret på de opmærksomhedspunkter, der rejses af Ældrerådet. 

Screeningsværktøj som opfølgningsredskab.

BRUS anvendes først og fremmest som et lokalt opfølgningsredskab indenfor de forskellige ydelsesområder. På plejehjem, i hjemmeplejen og på rehabiliteringscentre, er der de seneste år ydermere blevet udarbejdet handleplaner til politisk afrapportering på baggrund af resultaterne. Fremadrettet vil BRUS indgå som én af flere indikatorer i et nyt screeningsværktøj for plejehjem. Vurderingen af behovet for eventuelle handleplaner vil derfor ske på baggrund af den samlede anvendelse af screeningsværktøjet og ikke alene på BRUS-resultaterne.

Der er ingen økonomiske konsekvenser forbundet med indstillingen.

SUF fortsætter arbejdet med systematisk at følge op på resultaterne. Dette vil ske på de enkelte enheder, ligesom resultaterne af brugerundersøgelserne på plejehjems- og hjemmeplejeområdet vil indgå som kvalitetsindikator i screeningsredskabet for kvalitet, og evt. i de handleplaner enkelte enheder udarbejder for at løfte kvaliteten.

Anna Schou Johansen /

                                      Thomas Tarp Thorgaard