Udpegelse af medlem til repræsentantskab for Pensionist Idræt København
Det er Borgerrepræsentationen, der skal udpege medlemmer til de hverv, hvor Københavns Kommune er repræsenteret. Det indstilles derfor, at der udpeges et medlem til repræsentantskabet for Pensionist Idræt København.
Indstilling
Sundheds- og Omsorgsforvaltningen indstiller, at Sundheds- og Omsorgsudvalget anbefaler overfor Borgerrepræsentationen,
- At der udpeges og indmeldes et medlem til repræsentantskabet for Pensionist Idræt København blandt Sundheds-og Omsorgsudvalgets medlemmer.
Problemstilling
Det er Borgerrepræsentationen, der efter kommunestyrelsesloven udpeger til hverv, råd, nævn, bestyrelser mv., når de udpegede personer repræsenterer Københavns Kommune.
Pensionist Idræt er en selvejende institution, som har til formål at aktivere ældre pensionister gennem gymnastik, svømning, boldspil og andre legemsøvelser.
Det fremgår af Pensionist Idræts vedtægter § 12, at repræsentantskabet skal bestå af mindst 12 personer med stemmeret. Heraf bør repræsentantskabet bl.a. være repræsenteret af den bidragydende kommune, som er Københavns Kommune, jf. vedtægtens § 5.
Pensionist Idræt København har henvendt sig til Københavns Kommune, idet de siden seneste kommunalvalg i efteråret 2025 ikke har haft en politisk udpeget kommunalt medlem i repræsentantskabet.
Pensionist Idræt København anmoder derfor om, at der udpeges et nyt medlem til repræsentantskabet. Vedtægter for Pensionist Idræt København er vedlagt som bilag.
Løsning
Det fremgår af Pensionist Idræts vedtægter § 12, at repræsentantskabet skal bestå af mindst 12 personer med stemmeret. Heraf bør repræsentantskabet bl.a. være repræsenteret af den bidragydende kommune, som er Københavns Kommune, jf. vedtægtens § 5. Det fremgår ligeledes af § 5, det skal tilstræbes, at repræsentantskabet tæller personer for eller med direkte kendskab til aldringens problemer.
Det har tidligere været medlem af Borgerrepræsentationen og medlem af Sundheds- og Omsorgsudvalget, der har været medlem af Pensionist Idræt Københavns repræsentantskab.
Sundheds- og Omsorgsforvaltningen foreslår, at det fortsat er et medlem af Sundheds- og Omsorgsudvalget, der deltager i repræsentantskabet. Det skyldes, at de tilbud, som Pensionist Idræt København tilbyder målgruppen, er målrettet ældre borgere, og da det af vedtægterne fremgår, at det skal tilstræbes, at repræsentantskabet tæller personer for eller med direkte kendskab til aldringens problemer.
Hvervet oppebærer ikke vederlag.
Politisk handlerum
Det fremgår af Pensionist Idræt Københavns vedtægter at repræsentantskabet bl.a. skal være repræsenteret af den bidragydende kommune, samt at det tilstræbes, at repræsentantskabet tæller personer for eller med direkte kendskab til aldringens problemer.
Det har hidtil været et medlem af Borgerrepræsentationen og Sundheds-og Omsorgsudvalget der har været medlem af Pensionist Idræt Københavns repræsentantskab.
Økonomi
Indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser.
Videre proces
Efter Sundhed – og Omsorgsudvalgets behandling af sagen, vil udvalgets beslutning, blive oversendt til behandling i Borgerrepræsentationen på et kommende møde.
Per Bennetsen
/Camilla Tanghøj