Opfølgning på Socialforvaltningens økonomi 2026

Resumé

Socialudvalget skal tage stilling til, hvordan Socialforvaltningen kan skabe økonomisk balance ved at begrænse det forventede merforbrug i 2026 mest muligt.

Forvaltningen forventer et samlet merforbrug på 175-225 mio. kr. i 2026, hvilket er en væsentlig forværring siden Socialudvalgets behandling af 1. regnskabsprognose den 3. juni 2026, hvor merforbruget blev vurderet til ca. 120 mio. kr. Prognosen er under forudsætning af de styrings- og effektiviseringstiltag, som forvaltningen har iværksat i 1. halvår 2026 med en samlet forventet effekt på ca. 100 mio. kr. i 2026. Udvalget bad den 3. juni 2026 om en opfølgende sag med forslag til håndtering af det forventede merforbrug og mulighed for at tilvejebringe finansiering for et budget i balance.

Forvaltningen anbefaler, at udvalget vedtager konkrete styrings- og prioriteringstiltag til at reducere merforbruget i 2026. De tiltag, som forvaltningen foreslår, kan ikke håndtere merforbruget fuldt ud. Udvalget skal derfor tage stilling til, om forvaltningen skal arbejde for at optage et internt lån, der kan håndtere mest muligt af det resterende merforbrug. Et eventuelt lån vil skulle tilbagebetales i de kommende år.

Socialforvaltningen vil sideløbende fortsætte arbejdet med at reducere det underliggende udgiftspres og skabe en mere varig balance i forvaltningens økonomi. Koncernanalysen og de igangværende analyser skal understøtte faglige omstillinger, effektiviseringer og en bedre ressourceanvendelse, som kan reducere det strukturelle udgiftspres, særligt på eksterne køb af botilbud i de kommende år. Disse initiativer vil ikke have en væsentlig økonomisk effekt i 2026, men de skal bidrage til at styrke Socialforvaltningens økonomiske grundlag i de kommende år.

Indstilling

Socialforvaltningen indstiller,

1. at Socialudvalget tager den opdaterede vurdering af den økonomiske situation på baggrund af regnskabsprognosen pr. juni 2026 til efterretning.
2. at Socialudvalget godkender, at Socialforvaltningen indfører en skærpet indsats på vikarforbrug med henblik på at begrænse merforbruget i 2026, jf. punkt a under Tiltag til håndtering af merforbrug i 2026.
3.  at Socialudvalget godkender, at Socialforvaltningen indfører et midlertidigt kvalificeret ansættelsesstop for alle typer medarbejdere med henblik på at begrænse merforbruget i 2026, jf. punkt b under Tiltag til håndtering af merforbrug i 2026.

4. at Socialudvalget godkender, at Socialforvaltningen indfører skærpet tilbageholdenhed med øvrige driftsudgifter med henblik på at begrænse merforbruget i 2026, jf. punkt c under Tiltag til håndtering af merforbrug i 2026.

5. at Socialudvalget godkender, at Socialforvaltningen indleder dialog med Økonomiforvaltningen om et internt lån til delvis håndtering af et merforbrug i 2026, jf. punkt d under Tiltag til håndtering af merforbrug i 2026.
6.  at Socialudvalget tager status på Socialforvaltningens arbejde med at skabe strukturel balance i økonomien gennem koncernanalysen til efterretning.

Problemstilling

Ved behandlingen af 1. regnskabsprognose 2026 den 3. juni 2026 blev Socialudvalget orienteret om et forventet merforbrug på 120 mio. kr. på den almindelige drift, der var opgjort efter indregning af allerede iværksatte styrings- og effektiviseringstiltag med en samlet forventet effekt på ca. 100 mio. kr. i 2026. Der var således allerede indarbejdet en betydelig økonomisk indsats i prognosen, som var med til at begrænse merforbruget. Socialudvalget besluttede samtidig, at Socialforvaltningen skulle vende tilbage med forslag til den videre håndtering af den økonomiske udfordring, herunder muligheder for at reducere merforbruget og tilvejebringe finansiering med henblik på at bringe forvaltningens økonomi tættere på balance.

Økonomiudvalget behandlede den 16. juni 2026 kommunens samlede 1. regnskabsprognose, som viser et samlet forventet merforbrug på servicerammen på 145,0 mio. kr. på tværs af Københavns Kommune. Økonomiudvalget besluttede, at Socialudvalget skal arbejde for at bringe, det forventede regnskab på service i balance, og der blev ikke truffet beslutning om en fælles håndtering af merforbruget eller omfordeling af ledige servicemåltal mellem forvaltningerne.

I forbindelse med Økonomiudvalgets behandling af sagen ”Redegørelse for udvalgenes budgetbidrag til budgetforslag 2027 (juniindstillingen)” den 9. juni 2026 blev der desuden afgivet en protokolbemærkning fra SF, Enhedslisten, Socialdemokratiet, Venstre, Liberal Alliance og Alternativet. Her blev det bemærket, at Socialforvaltningen i 1. regnskabsprognose havde identificeret økonomiske udfordringer på ca. 120 mio. kr. oven i et merforbrug på ca. 100 mio. kr., som forvaltningen allerede arbejdede med at håndtere inden for den nuværende serviceramme. Det blev samtidig tilkendegivet, at Socialforvaltningen skulle igangsætte budgetanalyser inden for de nævnte områder med henblik på at adressere de strukturelle udfordringer, og at analyserne skulle være færdige forud for forhandlingerne om Budget 2027.

Den opdaterede regnskabsprognose viser, at Socialforvaltningens økonomiske situation er væsentligt forværret siden 1. regnskabsprognose. Forvaltningen vurderer nu et forventet merforbrug på den almindelige drift i størrelsesordenen 175-225 mio. kr. i 2026. Årsagerne til den forværrede prognose er uddybet i bilag 1.  

Løsning

Socialforvaltningen anbefaler, at Socialudvalget godkender styrings- og prioriteringstiltag, som samlet kan realisere besparelser på ca. 35-50 mio. kr. i 2026, ud over de 100. mio. kr., som allerede er sat i værk, da den fortsatte forværring af regnskabsprognosen viser, at den allerede iværksatte stramme økonomiske styring ikke er tilstrækkelig til at bringe økonomien i balance i 2026. Samtidig forventer forvaltningen, at økonomien hjælpes af midtvejsreguleringen af kommunernes økonomi, hvor forvaltningen forventes at blive kompenseret med 32 mio.kr.

Prognosen er opgjort under forudsætning af, at allerede iværksatte styrings- og effektiviseringstiltag med en samlet forventet effekt på ca. 100 mio. kr. realiseres i 2026. Gennemførelsen af disse tiltag er allerede i gang og kræver fortsat en væsentlig indsats for at realisere den forventede effekt.

Socialforvaltningen har identificeret en række styrings- og prioriteringstiltag, der kan hjælpe med at reducere merforbruget i 2026. Det er op til Socialudvalget at drøfte og vurdere, hvor mange af forslagene forvaltningen skal iværksætte.

Nedenfor følger en gennemgang af forvaltningens forslag til at reducere merforbruget i 2026.

Fortsat stram økonomisk styring

Socialforvaltningen har siden behandlingen af 1. regnskabsprognose fastholdt en stram økonomiske styring og intensiveret den ledelsesmæssige opfølgning på økonomien.

Forvaltningen har bl.a. skærpet visitationen, styrket kapacitetsstyringen, øget anvendelsen af egne tilbud, gennemgået købte pladser og kontrakter samt styrket den ledelsesmæssige opfølgning. På voksenområdet er styringsindsatsen yderligere skærpet i forlængelse af Socialudvalgets beslutning om at reducere tempoet i køb af eksterne botilbudspladser, mens der på børneområdet fortsat arbejdes med tættere opfølgning på sager, øget anvendelse af mindre indgribende indsatser og en mere målrettet anvendelse af eksisterende tilbud.

En væsentlig del af styringstiltagene er strukturelle og kræver tid, før de opnår fuld økonomisk effekt. Samtidig har aktivitetsudviklingen på flere områder været større end forventet, hvilket har modvirket en del af effekten af de allerede iværksatte tiltag.

Tiltag til håndtering af merforbrug i 2026

Forvaltningen anbefaler nedenstående styrings- og prioriteringstiltag, der samlet kan realisere besparelser med ca. 35-50 mio. kr. i 2026. Det er væsentligt at iværksætte tiltagene for at begrænse merforbruget mest muligt i 2026.

a) Skærpet indsats på vikarforbrug
Socialforvaltningen anbefaler en skærpet indsats for at begrænse anvendelsen af eksterne vikarer gennem tættere ledelsesmæssig opfølgning på anvendelse af interne vikarer, større tilbageholdenhed med indkaldelse af eksterne vikarer ved sygdom og andet fravær samt styrket planlægning af vagtdækningen. Begrænset brug af eksterne vikarer kan også være med til at skærpe fokus lokalt på sygefravær. Tiltaget vurderes at kunne reducere udgifterne med 5-10 mio. kr. i 2026 med udgangspunkt i en reduktion på 33 % af det månedlige forbrug på ca. 6 mio. kr. på eksterne vikarer på tværs af Socialforvaltningen resten af 2026.

b) Midlertidigt kvalificeret ansættelsesstop
Socialforvaltningen anbefaler et midlertidigt kvalificeret ansættelsesstop med øget tilbageholdenhed ved genbesættelse af vakante stillinger. Tiltaget omfatter alle typer medarbejdere og indebærer en øget tilbageholdenhed med genbesættelse af vakante stillinger på tværs af forvaltningen. Genbesættelse vil som udgangspunkt alene ske efter en konkret ledelsesmæssig vurdering af, om stillingen er nødvendig for at opretholde den lovbundne drift. Tiltaget vurderes at kunne reducere lønudgifterne med ca. 10-15 mio. kr. i 2026, hvis der realiseres en reduktion eller udskydelse af genbesættelser på 25 pct. for resten af året på tværs af forvaltningen.

c) Skærpet tilbageholdenhed med øvrige driftsudgifter
Socialforvaltningen anbefaler, at tilbuddene skærper den allerede iværksatte tilbageholdenhed med ikke-driftskritiske udgifter. Tiltaget omfatter bl.a. udskydelse af udviklingsaktiviteter og vedligeholdelsesopgaver, begrænsning af indkøb af varer og tjenesteydelser samt øvrige dispositioner, hvor dette kan ske uden at påvirke den lovbundne drift. Tiltaget vurderes at kunne reducere de resterende driftsudgifter med ca. 20-25 mio. kr. i 2026. Reduktionen er funderet i tilbageholdenhed og udskydelser af aktiviteter inden for kompetenceudvikling samt vedligehold og renovering. Den konkrete effekt vil afhænge af, hvilke udgifter der endnu ikke er disponeret, og i hvilket omfang planlagte aktiviteter kan udskydes eller bortfalde. Tiltaget vil samtidig medføre, at en række planlagte udviklingsaktiviteter, investeringer og øvrige ikke-driftskritiske dispositioner udskydes, ligesom en del af udgifterne forventeligt vil blive forskudt til 2027.

d) Finansiel håndtering (internt lån)
Socialforvaltningen anbefaler, at forvaltningen indleder dialog med Økonomiforvaltningen med henblik på at tilvejebringe et internt lån, der kan håndtere mest muligt af et eventuelt resterende merforbrug i 2026, efter at mulighederne for at begrænse merforbruget gennem styrings- og prioriteringstiltag er udnyttet mest muligt.

Et internt lån vil give mulighed for at håndtere en del af det resterende merforbrug i 2026, mens de underliggende udgifter fortsat skal håndteres gennem den løbende økonomistyring og det langsigtede arbejde med at skabe strukturel balance. Et eventuelt lån skal tilbagebetales i de efterfølgende år.

Et internt lån forudsætter, at der er ledigt servicemåltal i Københavns Kommune. Muligheden for og størrelsen på et eventuelt internt lån skal derfor afklares i dialog med Økonomiforvaltningen og fastlægges i forbindelse med regnskabsafslutningen på baggrund af Socialforvaltningens endelige økonomiske situation og kommunens samlede servicemåltal.

Tiltag med effekt i 2027 og frem

Det økonomiske pres på socialområdet fortsætter i 2027 og årene frem. Forvaltningen har derfor meldt en række specifikke udfordringer ind til forhandlingerne om Budget 2027. Det drejer sig bl.a. om nedenstående, der samlet udgør 164,1 mio. kr.:

• ”SO19 Stigning i udgifter til anbringelser og forebyggende foranstaltninger på børneområdet” på 96,0 mio. kr.,
• ”SO20 Supplerende budgetmodel på handicap- og psykiatriområdet” på 35,8 mio. kr.
• ”SO21 Økonomisk efterslæb vedrørende krisecentre og herberger” på 32,3 mio. kr.

Herudover indgår ”SO01 Nedbringelse af visitationslisten relateret til forsyningsforpligtelsen på botilbudsområdet” som en hensigtserklæring med en angivet økonomisk ramme på 258,0 mio. kr. Hensigtserklæringen vedrører en flerårig håndtering af visitationslisten og skal ses i sammenhæng med den fortsatte udvikling på botilbudsområdet.

Hvis udfordringerne ikke håndteres i forbindelse med budgetforhandlingerne, eller hvis aktivitets- og udgiftspresset udvikler sig mere negativt end forventet, vil der være behov for yderligere økonomiske tiltag.

Den aktuelle økonomiske situation understreger behovet for fortsat at arbejde med de bagvedliggende strukturelle årsager til udgiftspresset. Socialforvaltningen igangsatte i 2023 koncernanalysen med henblik på at skabe en mere robust økonomi gennem faglige omstillinger, effektiviseringer og bedre ressourceanvendelse.

Siden analysearbejdets opstart er der truffet politisk beslutning om initiativer med et samlet varigt provenu på 185 mio. kr. fuldt indfaset. Initiativerne har bidraget til at indfri Socialudvalgets årlige effektiviseringsmåltal (ca. 116 mio. kr.), håndtere økonomiske ubalancer (ca. 23 mio. kr.) og skabe økonomisk råderum til politiske prioriteringer (ca. 46 mio. kr.). Af bilag 2 fremgår en nærmere status på koncernanalysen, de allerede besluttede initiativer og de analyser, forvaltningen aktuelt arbejder med frem mod Budget 2028.

Socialforvaltningen arbejder løbende med at optimere driften og identificere muligheder for faglige omstillinger, effektiviseringer og bedre ressourceanvendelse. Dette arbejde er bl.a. blevet understøttet og systematiseret gennem koncernanalysen og fortsætter som en integreret del af Socialforvaltningens udviklings- og omstillingsarbejde. På længere sigt skal arbejdet bidrage til at reducere det strukturelle udgiftspres og skabe en mere varig balance mellem opgaver, serviceniveau og økonomi. De større omstillinger kræver imidlertid tid til analyse, politisk stillingtagen og implementering og forventes derfor ikke at kunne bidrage til håndteringen af de aktuelle økonomiske udfordringer i 2026 eller i væsentligt omfang i 2027, men skal bidrage til en mere varig strukturel balance fra 2028 og frem.

På Socialudvalgets møde den 3. juni 2026 drøftede udvalget muligheder for yderligere reduktion af merforbruget, herunder reduktion af eksterne tilskud og mulige justeringer af serviceniveauet på interne, ikke-lovbundne tilbud. Der blev ikke truffet beslutning om, at forvaltningen på nuværende tidspunkt skal udarbejde konkrete besparelsesoplæg på disse områder. Socialudvalget kan efterfølgende anmode forvaltningen om konkrete oplæg, hvis den økonomiske udvikling tilsiger behov for yderligere tiltag.

Resultatet af forhandlingerne om Budget 2027 vil foreligge forud for Socialudvalgets behandling af 2. regnskabsprognose den 7. oktober 2026. Her vil forvaltningen kunne forelægge en opdateret vurdering af det økonomiske udgangspunkt for 2027 og behovet for eventuelle yderligere tiltag.

Økonomi

Økonomien er indeholdt i indstillingen.

Politisk handlerum

Socialudvalget kan godkende de foreslåede styrings- og prioriteringsforslag til at begrænse merforbruget mest muligt i 2026 eller beslutte, at ingen eller kun udvalgte skal iværksættes. Hvis et eller flere tiltag fravælges eller begrænses, reduceres den forventede besparelse på 35-50 mio. kr., og behovet for anden finansiel håndtering øges tilsvarende.

Socialudvalget kan godkende, at Socialforvaltningen indleder dialog med Økonomiforvaltningen om et internt lån. Lånet kan delvist håndtere det forventede merforbrug og forudsætter, at der er ledigt servicemåltal i kommunen. Hvis der ikke optages et internt lån, vil det resterende merforbrug skulle håndteres gennem yderligere tiltag eller anden finansiering.

Videre proces

Socialforvaltningen vil iværksætte de af Socialudvalget besluttede styrings- og prioriteringstiltag. Forvaltningen vil forelægge en fornyet status for Socialudvalget i forbindelse med 2. regnskabsprognose i oktober. Her vil også indgå en opdateret vurdering af den økonomiske udvikling samt status på de iværksatte styringstiltag og den videre håndtering af den økonomiske udfordring.

Derudover fortsætter forvaltningen den stramme økonomiske styring og den tætte ledelsesmæssige opfølgning med henblik på at begrænse merforbruget mest muligt i 2026. Samtidig arbejdes der målrettet med at skabe et bedre udgangspunkt for økonomien i 2027 gennem fortsat implementering af de allerede iværksatte styringstiltag og handleplaner samt ved at kvalificere de budgetbehov, som indgår i forhandlingerne om Budget 2027.

 

Katrine Ring

/ Anders Johannes Kristensen