Mødedato: 24.06.2016, kl. 13:00
Mødested: Rådhuset, stuen, værelse 8

Godkendelse af dagsorden

Se alle bilag

Beslutning

Socialudvalgets beslutning i mødet den 24. juni 2016

Mødet startede kl. 13.00 og sluttede kl. 14.28.

 

Fraværende med afbud:

Ingen.

 

Bente Møller (Ø) forlod mødet kl. 13.55 under dagsordenspunkt 2 om ”Medlemsforslag om offentliggørelse af Borgerrådgiverens fortrolige rapport om undersøgelse af whistleblower-sagen Ringbo”

Mette-Katrine Ejby Buch (C) forlod mødet kl. 14.20 under dagsordenspunkt 8 om ”Meddelelser”

 

Dagsorden:

Borgerrepræsentationens Sekretariat ved souschef Morten Spangenberg varetog funktionen som protokolfører for Socialudvalget under mødet.

 

Udvalget besluttede i medfør af kommunestyrelseslovens § 20, stk. 4, 1. og 2. pkt., at følgende personer skulle overvære de konkrete sager på dagsordenen:

Borgerrådgiveren Johan Busse, chefjurist Vibeke Iversen, Økonomiforvaltningen samt advokat Jørgen Vinding og advokat Rasmus Linding fra advokatfirmaet Norrbom Vinding – dagsordenens punkt 2-3.

Kontorchef Lone Berner Wulff, Kontoret for Regnskab og Kontrakt – dagsordenens punkt 5.

 

Socialudvalget besluttede under henvisning til Borgerrepræsentationens Sekretariats notat af 23. juni 2016 (bilag 1) at optage dagsordenspunkt 2 om ”Medlemsforslag offentliggørelse af Borgerrådgiverens fortrolige rapport…” til behandling og under behandlingen af punktet at tage stilling til sekretariatets justerede beslutningsforslag.

 

Dagsordenspunkt 6 om ”Ansøgning til Europæisk Frivillighedsby 2018” blev efter anmodning fra Socialforvaltningen taget af dagsordenen.

 

Dagsordenen blev herefter godkendt.

 

Enhedslisten, Det Radikale Venstre, Venstre, Socialistisk Folkeparti, Dansk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti afgav følgende protokolbemærkning:

”Enhedslisten, Det Radikale Venstre, Venstre, Socialistisk Folkeparti, Dansk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti respekterer BR-sekretariatets vurdering af de juridiske regler og godkender dagsordenen under protest. Vi finder forvaltningens og sekretariatets rådgivning i denne sag er dybt kritisabelt. Særligt finder vi det utilfredsstillende, at forvaltningen indstiller, at Socialudvalget har kompetence til at drøfte og tage stilling til VKOs medlemsforslag d. 15. juni 2016, hvorefter BR-sekretariatet kommer med en anden vurdering til mødet d. 24. juni 2016. Sidstnævnte vurdering modtager udvalget, herunder forslagsstillerne, torsdag d. 23. juni 2016 kl. 18:32, altså mindre end 24 timer inden afholdelse af det ekstraordinære møde. Vi finder således udvalgsbetjeningen har været under al kritik.”

Til top