Medlemsforslag om Styrket brug af dansk sprog i socialindsatsen
Det foreslås, at Socialudvalget pålægger Socialforvaltningen,
1. at gennemgå eksisterende materiale: Kortlægge brugen af engelske begreber og forkortelser i kommunens sociale indsatser.
2. at indføre danske betegnelser som udgangspunkt: Hvor det er muligt, skal engelske begreber erstattes af danske ord eller oversættelser.
3. at sikre forklaring, hvor engelske begreber fastholdes: Internationale metoder skal altid forklares klart på dansk.
4. at styrke borgerrettet kommunikation: Materiale til borgere skal være let at forstå – uden unødvendige fagtermer.
5. at indarbejde sproglige principper fremadrettet: Fremtidige indsatser skal tage udgangspunkt i princippet: Kan det siges på dansk – så skal det siges på dansk.
(Stillet af Det Konservative Folkeparti)
Motivering
Dette medlemsforslag tager udgangspunkt i en artikel i Altinget skrevet af leder af Kofoeds Skole, Robert Olsen, som peger på en bekymrende udvikling i brugen af sprog på det sociale område.
Sprog er ikke bare ord.
I socialt arbejde er sproget en del af relationen mellem mennesker – og en del af magtbalancen mellem borger og system.
Alligevel ser vi i stigende grad, at engelske begreber, forkortelser og metodenavne vinder indpas i lovgivning, vejledninger og praksis.
Eksempler som Housing First, ACT, CTI, ICM, empowerment, recovery og case management anvendes i dag uden oversættelse – og ofte uden forklaring.
For mange borgere – og også for en del fagpersoner – er det ikke et sprog, der skaber klarhed.
Det er et sprog, der skaber afstand.
Når en borger siger: “Jeg er en CTI’er” uden at vide, hvad det betyder, har sproget mistet sin funktion.
Så er det ikke længere et redskab til forståelse – men et tegn på et system, man er en del af, uden at forstå det.
Problemstilling
Socialområdet er i forvejen præget af en skæv relation mellem borger og system.
Når sproget samtidig bliver teknisk, fremmed og engelsksproget, forstærkes afstanden.
Det svækker:
• borgerens mulighed for at forstå sin egen sag
• inddragelsen i egen indsats
• tilliden til systemet
• og i sidste ende kvaliteten af indsatsen
Samtidig bliver engelske termer ofte brugt som faglige markører – som noget, der signalerer modernitet og professionalisme.
Formål
Formålet er at sikre, at sproget på det sociale område er:
• forståeligt
• tilgængeligt
• og i øjenhøjde med borgerne
Et klart dansk sprog styrker både faglighed, retssikkerhed og relationen mellem borger og system.
Beslutning
Der var afstemning om medlemsforslaget.
Stemmer for: 2 (C)
Stemmer imod: 8 (Ø, A, SF, I og B)
Undlod at stemme: 0
Indstillingen blev dermed forkastet.
Enhedslisten, Liberal Alliance, Socialistisk Folkeparti og Socialdemokratiet afgav følgende protokolbemærkning:
”Enhedslisten, Socialdemokratiet, Liberal Alliance og Socialistisk Folkeparti er enig med forslagsstiller i, at det er vigtigt, at der i sproget ikke skabes afstand mellem borger og medarbejder ved fx unødig brug af engelske fagudtryk eller forkortelser. Partierne anser det dog vanskeligt at omsætte forslaget i praksis uden risiko for juridisk og faglige uklarheder om, hvad en dansk oversættelse af blandt andet Housing First og de evidenbaserede bostøttemetoder (CTI, ICM og ACT) dækker over. Partierne kan på den baggrund ikke bakke om forslaget, men ønsker i stedet at følge forvaltningens arbejde med at klæde medarbejderne på til at møde borgerne i øjenhøjde og at engelske forkortelser forklares på dansk. Generelt skal den målgruppeorienterede kommunikation styrkes i blandt andet breve fra forvaltningen og på hjemmesider.”
Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre og Enhedslisten afgav følgende protokolbemærkning:
”I kommunikationen imellem borgere og medarbejdere er det vigtigt, at Socialforvaltningens medarbejdere har mulighed for at bruge deres flersproglige sproglige kompetencer. Dette inkluderer bl.a., at hvis en medarbejder og en borger bedre kan forstå hinanden ved at kommunikere på et sprog, der ikke er dansk, kan de vælge at gøre det.
Brugen af et andet sprog end dansk, som er mere forståeligt for begge parter, kan forbedre effekten og servicen i de opgaver, som løses i mødet mellem medarbejderen og borgeren.”