Mødedato: 22.04.2026, kl. 16:00
Mødested: Rådhuset, stuen, værelse 8

Medlemsforslag om Styrket brug af dansk sprog i socialindsatsen

Se alle bilag

Det foreslås, at Socialudvalget pålægger Socialforvaltningen,

1. at gennemgå eksisterende materiale: Kortlægge brugen af engelske begreber og forkortelser i kommunens sociale indsatser.

2. at indføre danske betegnelser som udgangspunkt: Hvor det er muligt, skal engelske begreber erstattes af danske ord eller oversættelser.

3. at sikre forklaring, hvor engelske begreber fastholdes: Internationale metoder skal altid forklares klart på dansk.

4. at styrke borgerrettet kommunikation: Materiale til borgere skal være let at forstå – uden unødvendige fagtermer.

5. at indarbejde sproglige principper fremadrettet: Fremtidige indsatser skal tage udgangspunkt i princippet: Kan det siges på dansk – så skal det siges på dansk.

(Stillet af Det Konservative Folkeparti)

Motivering

Dette medlemsforslag tager udgangspunkt i en artikel i Altinget skrevet af leder af Kofoeds Skole, Robert Olsen, som peger på en bekymrende udvikling i brugen af sprog på det sociale område.

Sprog er ikke bare ord.

I socialt arbejde er sproget en del af relationen mellem mennesker – og en del af magtbalancen mellem borger og system.

Alligevel ser vi i stigende grad, at engelske begreber, forkortelser og metodenavne vinder indpas i lovgivning, vejledninger og praksis.

Eksempler som Housing First, ACT, CTI, ICM, empowerment, recovery og case management anvendes i dag uden oversættelse – og ofte uden forklaring.

For mange borgere – og også for en del fagpersoner – er det ikke et sprog, der skaber klarhed.

Det er et sprog, der skaber afstand.

Når en borger siger: “Jeg er en CTI’er” uden at vide, hvad det betyder, har sproget mistet sin funktion.

Så er det ikke længere et redskab til forståelse – men et tegn på et system, man er en del af, uden at forstå det.

Problemstilling

Socialområdet er i forvejen præget af en skæv relation mellem borger og system.

Når sproget samtidig bliver teknisk, fremmed og engelsksproget, forstærkes afstanden.

Det svækker:

• borgerens mulighed for at forstå sin egen sag

• inddragelsen i egen indsats

• tilliden til systemet

• og i sidste ende kvaliteten af indsatsen

Samtidig bliver engelske termer ofte brugt som faglige markører – som noget, der signalerer modernitet og professionalisme.

Formål

Formålet er at sikre, at sproget på det sociale område er:

• forståeligt

• tilgængeligt

• og i øjenhøjde med borgerne

Et klart dansk sprog styrker både faglighed, retssikkerhed og relationen mellem borger og system.

Til top