Temadrøftelse om Socialforvaltningens brug af driftsoverenskomster

Resumé

Socialudvalget skal drøfte rammerne for forvaltningens indgåelse af driftsoverenskomster med selvejende tilbud, og om forvaltningen i højere grad skal anvende udbud frem for driftsoverenskomster. Det er et valg ift. samarbejdsform og indkøbsmetode, som giver forskellige frihedsgrader for forvaltningen og de selvejende tilbud. Et udbud giver en fast beskrevet ydelse til en bestemt pris i en afgrænset kontraktperiode, mens driftsoverenskomsten giver et tæt reguleret samarbejde med en leverandør, hvor forvaltningen køber minimum 80 % af ydelserne så længe begge parter ønsker det. Udvalget blev orienteret om forvaltningens arbejde med driftsoverenskomster på udvalgsmødet den 11. november 2020, og bad i den forbindelse om at få en temadrøftelse om emnet.

Indstilling

Socialforvaltningen indstiller, 

1. at Socialudvalget drøfter rammerne for Socialforvaltningens indgåelse af driftsoverenskomster med selvejende tilbud.
2. at Socialudvalget drøfter, om udvalget ønsker øget anvendelse af udbud frem for driftsoverenskomster.

Problemstilling

Socialforvaltningen samarbejder med en række selvejende tilbud, som løser socialfaglige opgaver for forvaltningen. Samarbejdet kan etableres igennem et udbud eller ved indgåelse af driftsoverenskomster. Denne sag fokuserer på driftsoverenskomster, men skitserer også hovedforskellene på de krav, som stilles i hhv. driftsoverenskomster og udbud. Forskellen på selvejende og private tilbud er beskrevet i bilag 1.

Løsning

Forvaltningens samarbejde med selvejende tilbud kan ske igennem et udbud eller ved driftsoverenskomster. De to løsninger giver forskellige frihedsgrader for forvaltningen og de selvejende tilbud. Der er tale om et valg af både samarbejdsform og indkøbsmetode, og forvaltningen skal derfor træffe valget ud fra de parametre, der er oplistet i bilag 2.

Forskellen på udbud og driftsoverenskomster
Hovedforskellen på de to løsninger er samarbejds- og indkøbsformen. Ved  et udbud køber forvaltningen en fast beskrevet ydelse til en bestemt pris i en afgrænset kontraktperiode og styrer leverancen via kontrakten. Denne kan ikke genforhandles eller revideres i kontraktperioden. Ved en driftsoverenskomst indgår forvaltningen i et tæt reguleret, langsigtet samarbejde med en leverandør og køber minimum 80 % af ydelserne i en periode, der kun afgrænses af parternes ønsker til samarbejdet.

Når forvaltningen sender en opgave i udbud, er forvaltningens krav til leverandøren beskrevet i udbudsmaterialet. Det kan f.eks. være krav om en bestemt faglig metode, antal pladser, medarbejdernes kvalifikationer eller en særlig geografisk placering af tilbuddet. De faglige krav kan dog også fastsættes af en kvalitetsstandard, hvor forvaltningen giver metodefrihed inden for denne ramme. Desuden er det også en mulighed, at forvaltningen i udbuddet lægger op til, at leverandøren kommer med sit bud på en løsning af opgaven, så kvaliteten og den leverede ydelse fastlægges i en forhandling om pris og kvalitet.

Sammenlignet hermed er der ved indgåelse af driftsoverenskomst ikke krav om lige så præcis definition af ydelserne på forhånd, hvilket gør samarbejdsformen mere fleksibel. Tilsvarende er relationen med de selvejende tilbud i praksis præget af, at de indgår på lige fod med kommunens egne tilbud, hvorimod relationen ved et udbud er præget af en køber-leverandør relation (se bilag 2). 

Økonomiske og administrative krav til driftsoverenskomster
Forvaltningen er ved en driftsoverenskomst forpligtet til at stille samme administrative kontrolkrav til de selvejende tilbud, som forvaltningens egne tilbud er underlagt. Ellers er det ikke lovligt at undlade et udbud. Advokatfirmaet Horten har konkluderet, at forvaltningens betingelser ved indgåelse af en driftsoverenskomst er relevante og i nogle tilfælde bør udbygges yderligere for at opnå et fyldestgørende juridisk aftalegrundlag (se bilag 3).      

Som det også fremgik af drøftelsen på udvalgsmødet den 11. november 2020 har det igangværende arbejde med at opdatere og indgå nye driftsoverenskomster vist et behov for øget forudsigelighed og transparens i forhandlingsprocessen. Forvaltningen er med det formål i gang med at opdatere proces og materiale, hvilket forventes at være klar i løbet af 1. halvår 2021 mhp. de fremtidige forhandlinger om driftsoverenskomster. Desuagtet er det en omfattende proces at indgå en driftsoverenskomst, da der nødvendigvis skal ske en afdækning af en lang række juridiske og faglige forhold hos det selvejende tilbud. 

Forvaltningen skal godkende de selvejende tilbuds vedtægter (retningslinjer for tilbuddets drift, herunder ledelse) og væsentlige økonomiske dispositioner. Desuden skal forvaltningen godkende ansættelse og afskedigelse af leder og de selvejende tilbud følge forvaltningens regnskabs- og budgetregler.

De selvejende tilbud har mulighed for at anvende kommunens økonomi- og lønsystem, men det er ikke et krav. De selvejende tilbud skal anvende forvaltningens journaliseringssystemer, hvis borgerne visiteres til tilbuddet, da der gælder et særligt myndighedsansvar. På udsatteområdet er der en rammeaftale mellem forvaltningen og de selvejende tilbud, som beskriver principperne for samarbejdet og de krav, som de selvejende tilbud skal leve op til. De skal f.eks. udarbejde en opholdsplan for borgerne, hvilket er en del af den samlede myndighedsplan hos Hjemløseenheden, som har myndighedsrollen på området.  

Faglige krav til driftsoverenskomster
Forvaltningen har ansvaret for, at opgaverne udføres fagligt tilfredsstillende og i overensstemmelse med det politisk bestemte serviceniveau. Socialstrategien sætter den overordnede faglige ramme, og derunder er der konkrete udviklingsplaner og vejledninger. Borgercentret er omdrejningspunktet for det faglige samarbejde mellem de selvejende og kommunale tilbud – ofte i centerfællesskaber. De selvejende tilbud indgår dermed i beslutningerne om udfyldelse af de rammer, der er stillet for den sociale indsats.

På det socialpsykiatriske område er det f.eks. Grundfortællingen, der sætter rammen for det faglige indhold for tilbuddene, som er omsat i et grundlagspapir for Center for støtte i egen bolig og aktivitets- og samværstilbud, som flere selvejende tilbud hører under. I grundlagspapiret er der beskrevet konkrete visioner, mål og retning for tilbuddenes praksisnære arbejde med borgerne, som de selvejende tilbud har været med til at udforme sammen med de kommunale tilbud, borgere, pårørende og medarbejdere.

Grundlæggende er der et stort fagligt manøvrerum for de selvejende tilbud, som forvaltningen indgår driftsoverenskomster med. Tilbuddene kan dermed selv vælge deres faglige metoder, så længe de holder sig inden for overordnede faglige rammer. De selvejende tilbuds faglige metodefrihed gør dem til attraktive samarbejdspartnere for forvaltningen og betyder, at der samlet kan tilbydes en bredere portefølje af ydelser til borgerne.

I Borgercenter Voksnes nye/opdaterede driftsoverenskomster er der et fagligt bilag, hvor tilbuddene beskriver, hvordan deres generelle indsatser fremmer den enkelte borger i at opnå 1) øget mestring og selvhjulpenhed, 2) fællesskab, netværk og aktivt medborgerskab, 3) meningsfuld hverdag, aktiviteter, uddannelse og beskæftigelse og 4) trivsel, fysisk og mental sundhed. Temaerne er baseret på den nuværende socialstrategi.

Forvaltningen stiller ikke krav til de selvejende tilbud om opfyldelse af konkrete effektmål eller aktivitetstal og indgår ikke kontrakter, hvor betaling er afhængig af opfyldelse af specifikke succesmål. I det nye koncept for driftsoverenskomster bliver tilbuddene bedt om at beskrive den effekt, som de forventer indsatsen har for borgerne og forvaltningen forventer, at spørgsmålet om effekt vil indgå som en del af dialogen med tilbuddene i de kommende år. Det kan dog ikke erstatte de øvrige krav til tilbuddene. På det socialpsykiatriske område er der ikke krav om visitation til aktivitets- og samværstilbud, så borgerne kan komme ind fra gaden og gøre brug af tilbuddene. I den forbindelse beder forvaltningen om, at de selvejende tilbud leverer tal om fremmøderegistrering/brugeroptælling og udarbejder en aktivitetsplan, som er offentligt tilgængelig for borgerne. Derudover skal de selvejende tilbud i det faglige bilag beskrive deres åbningstider, så centerfællesskabet kan samarbejde om at sikre balance i åbningstiderne på tværs af byen.

Tilsynet med aktivitets- og samværstilbud er baseret på en kvalitetsmodel, der er ens for de selvejende og kommunale tilbud. Grundlæggende stiller forvaltningen ikke krav til de selvejende tilbud, som ikke også gælder for forvaltningens egne tilbud.

Økonomi

Indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser.

Videre proces

Forvaltningen fortsætter arbejdet med at opdatere eksisterende driftsoverenskomster og indgå nye, hvor det er relevant.

Mikkel Boje

                                                     / Lone Berner Wolff

Indstillingen blev drøftet.

Enhedslisten havde følgende protokolbemærkning:

I Enhedslisten vægter vi det meget højt, at der ikke skabes profit på kernevelfærd. Den sikreste måde at undgå samarbejdspartnere der skaber profit på velfærd er igennem driftsoverenskomster. Vi mener at samarbejde med driftsoverenskomster er det mest forsvarlige, både ift. at bekæmpe profit på kernevelfærd og ift. at holde overblik og have indsigt i økonomien generelt, for de sociale tilsyn har ingen reelle muligheder for at gennemskue økonomien når der er tale om aftaler fra udbud. De seneste skandaler der har været omkring profit på kernevelfærd, viser os i al sin tydelighed, at vi enten selv er nødt til at eje eller også lave driftsoverenskomster for at undgå lignende i fremtiden.

Kontorchef Lone Berner Wolff deltog under sagens behandling.