Temadrøftelse om Socialforvaltningens arbejde med sårbare børn og unge
Resumé
Socialudvalget introduceres med denne sag til Socialforvaltningens arbejde med sårbare børn og unge, herunder socialt udsatte børn og unge samt børn og unge med funktionsnedsættelser. Der er særligt fokus på Socialforvaltningens arbejde med pejlemærkerne skolegang, positive fællesskaber og overgang fra barn til voksen, herunder ungestøtte. Herudover beskrives Socialforvaltningens arbejde med en styrket anbringelsespraksis og den pædagogiske ramme på sikrede og delvist lukkede døgninstitutioner. Socialudvalget kan tage temadrøftelsen til efterretning og i efteråret 2026 tage stilling til, om arbejdet med sårbare børn og unge skal indgå som et af udvalgets strategiske pejlemærker for perioden 2026-2029.
Indstilling
Socialforvaltningen indstiller,
- at Socialudvalget tager orienteringen om Socialforvaltningens arbejde med sårbare børn og unge til efterretning.
Problemstilling
Center for Børn og Unge driver udførerområdet for børn og unge, herunder Socialforvaltningens børne- og ungehjem og de delvist lukkede og sikrede institutioner. Din Sociale Indgang dækker myndighedsområdet for børn og unge, som er inddelt i fem bydelsområder, der hver har børne- og ungerådgivere, som udreder og visiterer børn og unge til relevante tilbud efter behov. De fem bydele har hver et Familiehus, der tilbyder helhedsorienteret familiebehandling til familier med børn mellem 0 og 18 år gennem individuelle forløb, forældrekurser og forskellige gruppeforløb. Din Sociale Indgang varetager også myndighedsarbejdet for unge i alderen 18 til 30 år.
Indsatser og foranstaltninger til sårbare børn og unge er reguleret i Barnets Lov, der trådte i kraft den 1. januar 2024 med det formål at sikre, at sårbare børn og unge får den rette støtte, hvor barnets tarv og perspektiv er det afgørende hensyn.
Sårbare børn og unge har øget risiko for en mindre stabil eller succesfuld skolegang, og negative skoleoplevelser og -resultater kan få stor påvirkning på de sårbare børn og unges livsmuligheder. En undersøgelse fra VIVE (2025) viser, at sårbare børn og unge, herunder anbragte, har mange skoleskift, dårligere mental trivsel og forlader grundskolen uden en afgangseksamen (bilag 1). En større andel af dem har gjort skade på sig selv eller forsøgt selvmord. Undersøgelsen viser også, at børn og unge, der er eller har været anbragt uden for hjemmet, lå henholdsvis 2,4 og 2,9 karakterpoint lavere i dansk og matematik ved folkeskolens afgangsprøve i 2023/2024 end børn og unge, der ikke har været anbragt uden for hjemmet.
Samtidig har flere sårbare børn og unge behov for deltagelse i positive fællesskaber, da et liv uden relationer og fællesskaber udfordrer børn og unges kompetencer, relationer og personlige trivsel, hvilket modarbejder børnenes udvikling.
Endelig er unges overgange til voksenlivet særligt sårbare og kan påvirke de unges oplevelse af selvstændighed og muligheder for at fastholde eller påbegynde uddannelse og beskæftigelse. En overgang uden tilstrækkelig støtte kan have væsentlige negative konsekvenser for den unges langsigtede trivsel og muligheder i voksenlivet.
Der er dog flere økonomiske og faglige benspænd for udviklingen af overgangsarbejdet, fx ungestøtteindsatsen. Kommunerne afholder alle udgifter uden statslig refusion, samtidig med at gevinsterne ved Socialforvaltningens investeringer ofte realiseres i andre forvaltninger eller i region/stat. Samtidig takker nogle unge nej til støtte ved overgangen til voksenlivet, fordi de oplever systemtræthed, hvilket kan medføre øgede støttebehov senere.
Der er generelt pres på økonomien på børne- og ungeområdet. Aktiviteten på dagbehandlingsområdet er steget fra 698 til 814 helårsløb fra 2021 til 2025, og i samme periode er støttende/forebyggende indsatser steget fra 2.688 helårsforløb til 4.495 helårsforløb. Hertil kommer en stigning i enhedsprisen på private opholdssteder, og flere børn og unge anbringes på børne- og ungehjem frem for hos plejefamilier eller netværkspleje, som har en lavere enhedspris. De samlede udgifter på børneområdet er steget fra 1.638 mio. kr. 2021 til 1.800 mio. kr. i 2025, og ifm. med budget 2026 har området fået tilført 45 mio. kr. årligt til at dække de stigende udgifter. Udgifternes stigning kan også tilskrives sammenlægningen af udsatte og handicapområdet, da foranstaltningsbudgettet til handicapsagerne var lavere end de udgifter, der reelt lå i sagerne. Det medførte en udgiftsstigning fra 2024 til 2025 på 70 mio. kr.
Herudover ses der kapacitetsudfordringer i forhold til at finde de nødvendige pladser for at kunne udmønte afgørelser om anbringelse på delvist lukkede pladser. Samtidig står kommunens sikrede og delvist lukkede institutioner over for mere komplekse problemstillinger hos de anbragte børn og unge.
Løsning
Socialudvalget introduceres til Socialforvaltningens arbejde med sårbare børn og unge. Socialforvaltningen holder et oplæg under mødet, der uddyber nedenstående beskrevne arbejde, og Socialudvalget har herefter mulighed for at drøfte problemstillingerne.
Skolegang
Socialforvaltningen har et vedvarende fokus på skolegang, da positive skoleoplevelser og -resultater er afgørende for sårbare børn og unges trivsel og udvikling. Det skyldes, at skolegang er en af de væsentligste beskyttende faktorer og højner børnenes livschancer markant (bilag 2). Forvaltningen arbejder målrettet med at reducere skolefravær og styrke skoletilknytningen. Det sker gennem støtte til stabilt fremmøde, herunder transport, samt i tæt samarbejde med Børne- og Ungdomsforvaltningen, gennem indsatser som bl.a. skolesocialrådgivere, fraværsindsatser og fleksible skoletilbud. Indsatserne bygger på et koordineret samarbejde omkring det enkelte barn med henblik på at øge motivation, deltagelse og gennemførelse af skolegangen. Der er desuden et særligt fokus på skolegang hos myndigheds børne- og ungerådgivere i udarbejdelsen af handleplaner. På trods af flere indsatser på området såsom midler til skolerådgivere, er der fortsat udfordringer med sårbare børn og unge, der har en dårlig skolegang.
Derudover har flere af forvaltningens tilbud aftaler med ”Læs for livet”, som arbejder med at styrke læselysten for sårbare børn og unge. Det betyder blandt andet indretning af læsevenlige miljøer på Center for Børns og Unges børne- og ungehjem.
Positive fællesskaber
Socialforvaltningen arbejder med at opbygge og vedligeholde stærke relationer og fællesskaber for børn og unge i både skole og fritid. Det skyldes, at deltagelse i positive fællesskaber styrker sårbare børn og unges sociale kompetencer, relationer og personlige trivsel, som er afgørende for deres udvikling. Socialforvaltningen ser desuden, at flere anbragte børn og unge ikke har en baggrund med stabil tilknytning, og der arbejdes derfor på at styrke denne under anbringelsen.
Socialforvaltningen har flere indsatser og samarbejder på tværs af forvaltninger om indsatser med henblik på at skabe og styrke positive fællesskaber såsom fritidsguiderne, idrætsprojektet og pigepartnerskaber. Fritidsguiderne er en brobyggende indsats, som hjælper børn og unge i alderen 3 til 17 år med at komme i gang med en fritidsaktivitet herunder sårbare børn og unge. Idrætsprojektet samarbejder med skoler og foreninger med visionen om at alle børn og unge i kommunen er en del af positive fællesskaber med stærke og varige relationer. Samtidig samarbejder Socialforvaltningen med foreninger i Pigepartnerskaber, som er fodboldforeninger der ønsker at styrke pige-fodboldmiljøer i lokale foreninger.
Overgang fra barn til voksen
Socialforvaltningen arbejder målrettet og helhedsorienteret med at styrke sårbare unges overgang til voksenlivet. Velfungerende overgange er afgørende for den unges muligheder for selvstændighed samt fastholdelse eller påbegyndelse af uddannelse og beskæftigelse. Det gælder både udsatte unge, der støttes til at stå på egne ben og leve et aktivt liv i uddannelse eller job med støtte fra forvaltningen efter behov, og unge med omfattende og varige funktionsnedsættelser, som skal i botilbud. Understøttelse af en god overgang har altid en stor betydning for den unges langsigtede trivsel og voksenliv.
Center for Børn og Unge samarbejder med Center for Aktivitet, Beskæftigelse og Støtte i Egen Bolig om at styrke overgange for udsatte unge gennem CTI-metoden (Housing First indsats), som gør det muligt for unge at beholde deres CTI-kontaktperson i overgangen til et selvstændigt voksenliv. Derudover har Center for Børn og Unge etableret Step-up indsatsen, som er koordinerende og bygger bro mellem unge og beskæftigelse. En fremskudt medarbejder fra Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen støtter de unge i afklaring af uddannelses- og jobmuligheder.
I forbindelse med den nye organisering i Socialforvaltningen er det hidtidige arbejde med overgange blevet videreført og styrket. Din Sociale Indgang Børn har i efteråret 2025 igangsat en revidering af arbejdet med at styrke forberedelsen til voksenlivet gennem tættere samarbejde mellem børne- og voksenområdet, herunder fælles møder forud for den unges 18. år samt udvikling af fælles metoder. Formålet er at styrke de unges forberedelse til voksenlivet og øge modtagelsen af relevant ungestøtte. Der er fortsat udviklingspotentiale, herunder i forhold til unge, der takker nej til støtte, samt en styrket pårørende inddragelse. Udviklingen af yderligere indsatser forudsætter tilførsel af ressourcer.
Styrket anbringelsespraksis og den pædagogiske ramme på sikrede og delvist lukkede institutioner
Socialforvaltningen har, udover ovenstående overordnede mål, også fokus på at styrke anbringelsespraksis og den pædagogiske ramme på kommunens sikrede og delvist lukkede institutioner, Sønderbro, Nexus og Skodsborg, for at imødekomme de mere komplekse problemstillinger og sikre øget faglighed og fælles retning.
Arbejdet har resulteret i anbefalinger til en styrket anbringelsespraksis før, under og efter anbringelsen samt en beskrivelse af det samlede pædagogiske fundament. Centralt heri står styrket relationsarbejde og traumebaseret tilgang. Sagen blev behandlet og godkendt af det daværende Socialudvalg på et udvalgsmøde den 10. december 2025 (bilag 3). Socialforvaltningen arbejder videre med implementering i praksis.
Herudover er Socialforvaltningen undervejs med en kapacitetsanalyse med henblik på at afdække behovet for og mulighederne for lokationer til nye københavnske børne- og ungehjem. I forlængelse heraf er der igangsat et arbejde med ibrugtagning af ledige lejemål samt etablering af nye børne- og ungehjem, herunder Glucksvej, som blev behandlet af Socialudvalget den 26. februar 2026.
Videre proces
Socialudvalget fortsætter med at blive introduceret til Socialforvaltningens arbejde i form af temadrøftelser med henblik på, at udvalget i efteråret 2026 kan tage stilling til udvalgets strategiske pejlemærker i den kommende periode. Næste skridt i planen for videre onboarding er en drøftelse af forvaltningens arbejde med fastholdelse og rekruttering den 22. april 2026.
Katrine Ring
/ Eva Stokbro Jensen