Som opfølgning på analysen om skolefravær skal udvalgene tage stilling til fælles måltal og handleplan for nedbringelse af skolefraværet..

Indstilling

Børne- og Ungdomsforvaltningen og Socialforvaltningen indstiller overfor Børne- og Ungdomsudvalget og Socialudvalget,

1. at udvalgene godkender de fælles måltal for elevfravær på hhv. 5,6 % i gennemsnit for alle kommunens folkeskoler og 6,1 % for børn og unge, der modtager en foranstaltning i Socialforvaltningen indenfor en treårig periode

2. at udvalgene tager den fælles handleplan til nedbringelse af skolefravær til efterretning

Problemstilling

Elevers fremmøde i skolen er en væsentlig forudsætning for deres skoleresultater, trivsel og chance for at få en uddannelse. En national undersøgelse fra 2014 viser, at elever med højt fravær får markant lavere karakterer og har sværere ved at gennemføre en ungdomsuddannelse. Særligt for udsatte børn og unge er stabil skolegang vigtig, da forskning viser, at skolegang er den mest betydende enkeltstående faktor for, om man kommer til at leve et selvstændigt voksenliv.

En analyse af elevfraværet, som udvalgene blev præsenteret for i efteråret 2016 (SUD 5.10., BUU 12.10.), viste, at skolefraværet blandt københavnske skoleelever ligger over landsgennemsnittet. Udvalgene besluttede, at forvaltningerne skulle vende tilbage med forslag til fælles måltal og indsatser for at reducere skolefraværet.

Løsning

Elevfraværet for almenområdet i København var på 6,9 % (13,8 fraværsdage pr. elev) i skoleåret 2014/2015 mod 5,4 % (10,8 fraværsdage pr. elev) på landsplan i 2014/15. For børn og unge med en foranstaltning i Socialforvaltningen var fraværsprocenten 12, 8 %, hvilket er næsten dobbelt så højt. Der findes ikke tal for, hvad fraværsprocenten er for børn og unge med foranstaltninger på landsplan. Den nyeste fraværsopgørelse fra Undervisningsministeriet viser, at der i hele landet er en lille stigning i elevfraværet, hvilket også gør sig gældende for København, hvor det gennemsnitlige elevfravær for skoleåret 2015/2016 var på 7,0%. Stigningen kan skyldes bedre registreringspraksis. 

Måltal

Forvaltningerne foreslår, at der fastsættes følgende fælles måltal for skolefravær: 

1) Elevfraværet skal i gennemsnit for alle kommunes folkeskoler nedbringes til landsgennemsnittet for skoleåret 2015/16 på 5,6 % inden for en 3-årsperiode fra 1.1.17 til 31.12.19.

2) Skolefraværet blandt børn og unge, der modtager en foranstaltning i Socialforvaltningen, skal i gennemsnit nedbringes til 6,1 % inden for en 3-årsperiode fra 1.1.17 til og med 31.12.19.

Måltal 2 svarer til indikator for fravær i Socialudvalgets pejlemærke ”Flere københavnske skoleelever klarer sig bedre”. Måltallet ændres, hvis der i den kommende valgperiode sker ændringer i pejlemærket.

Handleplan og indsatser

Arbejdet med nedbringelse af fraværet indgår som en del af skolernes og områdernes samlede arbejde, hvor fravær tænkes sammen med det, skolerne allerede gør for trivsel, faglig udvikling, antimobning mv. Hvis fraværet skyldes sociale problemer, kræver det en fælles indsats mellem forvaltningerne at nedbringe fraværet. Begge forvaltninger er ansvarlige for begge måltal, fordi Socialforvaltningen kan understøtte udviklingen i måltal 1 for de børn og familier, der kan få støtte til deres sociale problemer gennem de tidlige og forebyggende indsatser i Socialforvaltningens forposter som fx skolesocialrådgiverne og fraværsrådgiverne. Derudover planlægger forvaltningerne at nedbringe elevfraværet gennem følgende fem indsatsområder:

1) Skolernes arbejde med måltal

Den enkelte skole fastsætter sit måltal for elevfravær i dialog mellem forvaltning og skoleledelse med udgangspunkt i den enkelte skoles konkrete situation. For specialskolerne kan der være særlige hensyn at tage pga. elevernes særlige udfordringer. For nogle skoler vil elevfraværet være over landsgennemsnittet, og for andre skoler under. Det er forvaltningens ansvar at sikre, at det gennemsnitlige elevfravær for alle skoler samlet set nedbringes til 5,6 % over en 3-årig periode. Det skal ske med understøttelse af rettidige og konkrete redskaber og supportindsatser fra begge forvaltninger til skolerne og familierne.

Forligskredsen bag folkeskolen har i november indgået aftale med krav om bl.a. en antimobbestrategi for den enkelte skole og om en handleplan i forbindelse med bekymrende elevfravær. Godkendes lovforslaget bliver det en del af forvaltningernes indsats.

2) God ledelsesinformation og ledelsesdialog

Fælles ledelsesinformation om skolefravær benyttes i begge forvaltninger til målrettet nedbringelse af fravær. I løbet af foråret 2017 skal praksis for registrering af fravær ensartes for alle folkeskolerne, så der fra skoleåret 2017/18 kan trækkes retvisende ledelsesinformation både lokalt og centralt. Børne- og Ungdomsforvaltningen understøtter skolerne i, at både ledelser og medarbejdere har den fornødne viden og redskaber til at registrere elevfraværet ensartet i løbet af skoledagen. Forvaltningerne gør opmærksom på, at fraværstallet kan stige, når fraværsregistreringen forbedres.

Forvaltningerne vil styrke det ledelsesmæssige fokus på opgaven med at nedbringe skolefraværet  gennem dialogen i ledelsesstrengen i de to forvaltninger og i BUF-SOF samarbejdsorganiseringen. I Børne- og Ungdomsforvaltningen er det skolelederen, der har det daglige ledelsesansvar for, at det sker i et tæt samarbejde med forældre, medarbejdere og områdechefen i Socialforvaltningen. Dialogen om fraværsopgaven og status på måltal skal understøttes af relevante data og indgår som en systematisk og kontinuerlig del af kvalitets- og supportsamtalerne. Dialogen skal bl.a. afdække, om den enkelte skole har de nødvendige redskaber og får den hjælp, der er nødvendig fra BUF og SOF.

3) Rettidige og konkrete supportindsatser til skolerne

Arbejdet med nedbringelse af elevfravær er en del af skolens kerneopgave, og arbejdet tager bl.a. udgangspunkt i den fælles "Vejledning i håndtering af bekymrende fravær". Et af Børne- og Ungdomsforvaltningens pejlemærker er forældresamarbejdet, og den enkelte skole opfordres til at inddrage skolebestyrelsen aktivt i skolens arbejde med elevfravær, f.eks. i vedtagelsen af konkrete rammer for skolens arbejde med elevfravær, principper for forældresamarbejde om fravær mv.

Skolens ressourcecenter skal facilitere arbejdet med elevers opmærksomhedskrævende fravær i tæt samarbejde med skolens ledelse, områdernes tværfaglige support og Socialforvaltningen i de tilfælde, hvor fraværet skyldes elevens sociale udfordringer. Ressourcecenteret er et tværfagligt forum for medarbejderne på skolen og de forskellige ressourcepersoner såsom psykologer, skolesocialrådgivere, sundhedsplejersker, inklusionspædagoger samt en række af skolens vejledere indenfor områder som Adfærd, Kontakt og Trivsel  og dansk som andetsprog, læsning, matematik mv. Ressourcepersonerne skal træde til, når det enkelte medarbejderteam har behov for støtte i det daglige arbejde med elever og forældre om at nedbringe fravær, herunder også med indsatser i forhold til klasser/årgangsniveau, hvor fraværet er markant højere end i parallelklassen. Liste over bydækkende fraværsindsatser kan ses i bilag 1.

Skolens ressourcepersoner tager altid udgangspunkt i en helhedsorienteret tilgang til fravær, hvor der både kigges på den enkelte elev, klassen, familien og fritiden. Supporten til medarbejderteamet er rettet mod det pædagogiske og didaktiske arbejde med både den enkelte elev og hele klassen f.eks. i form af input til det daglige pædagogiske arbejde/undervisningen samt til arbejdet med klassefællesskabet, trivsel og mobning mv. På forældreniveau skal der være en dialog om deres input til håndtering af fraværet, herunder hvordan forældrene selv kan støtte op om barnets skolegang. I forhold til den enkelte elev kan supporten understøtte, at elevens egne input om årsagen til fraværet, og egne bud på hvad, der kan sættes i værk, inddrages. Supporten kan ligeledes bidrage med viden om, hvordan der arbejdes med udvikling af psykisk robusthed på hhv. individ- og gruppeniveau.       

Samarbejdet mellem skolen og Socialforvaltningen skal styrkes i de tilfælde, hvor det er nødvendigt at underrette Socialforvaltningen om et barns bekymrende fravær. Det skal bl.a. sikres, at skolen får de nødvendige informationer om, hvorvidt underretningen har ført til en undersøgelse og foranstaltning, så skolen kan tilrettelægge deres indsats derefter.  

4) Skolefraværsrådgivere og forældrekurser på skolerne

I budget 2017 blev afsat midler til at ansætte en skolefraværsrådgiver i hvert lokalområde, som kobles til de skoler, der har den største udfordring med fravær. I samarbejde med ressourcecenteret skal skolefraværsrådgiverne støtte familien i forhold til de udfordringer i hjemmet, der er årsag til elevens fravær. En beskrivelse af fraværsrådgivernes opgaver fremgår af bilag 2. Derudover er der givet midler til, at der på tolv skoler i byen kan tilbydes forældreuddannelsen ”De utrolige År” til forældre, hvis børn har et højt skolefravær, og hvor fraværet skyldes udfordringer i hjemmet. De to indsatser iværksættes i løbet af 2017.

5) Systematisk fokus på skolegang og fravær hos børn med en sag i Socialforvaltningen

I Socialforvaltningens myndighedsarbejde og indsatser er der systematisk fokus på barnets skolegang. Forvaltningen vil styrke dette fokus ved at implementere et mindset i det sociale arbejde ”skole først”. Det betyder, at der systematisk skal opstilles mål vedr. barnets skolegang, herunder fravær, i barnets handleplan, så sagsbehandler løbende følger op på dette.

Derudover skal barnets skolegang understøttes i de indsatser, der sættes i værk for barnet og familien. Fx kan der i familiebehandlingen være fokus på, hvordan forældrene understøtter barnets kognitive udvikling igennem en systematisk læseindsats, eller hvordan de strukturer hverdagen i hjemmet, så barnet kommer i skole og får lavet lektier om eftermiddagen.

Økonomi

Indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser.

Videre proces

Forvaltningerne implementerer måltal og initiativerne i handleplanen for nedbringelse af skolefravær. Børne- og Ungdomsudvalget og Socialudvalget vil få forelagt en status i forbindelse med udvalgenes årlige dialogmøder fra foråret 2018.

                             Tobias Børner Stax                          Nina Eg Hansen

Børne- og Ungdomsudvalgets beslutning den 11. januar 2017:

Indstillingens 1. at-punkt blev godkendt, idet de fælles måltal for elevfravær skal nås ved at have skærpet opmærksomhed på at reducere det fravær, der ikke er sygefravær.

 

Indstillingens 2. at-punkt blev taget til efterretning.

 

Enhedslisten ønskede følgende tilføjet beslutningsprotokollen: "Vi ønsker større brug af muligheden for en særlig sundhedssamtale som indgang og/eller supplement til de øvrige bydækkende fraværsindsatser. Samtalerne skal kunne aftales direkte med Sundhedsplejen og skal have til formål bedre at forstå og hjælpe de elever, som har meget fravær. Vi ønsker tillige, at forvaltningen gør mere for at få indblik i - og reagere på - bekymrende fravær i privatskoler."

Kontorchef Eva Stokbro Jensen deltog under punktets behandling.

Indstillingens 1. at-punkt blev godkendt, og 2. at-punkt blev taget til efterretning.

Enhedslisten videreførte protokolbemærkningen fra Børne- og Ungdomsudvalgets møde den 11. januar 2017: "Vi ønsker større brug af muligheden for en særlig sundhedssamtale som indgang og/eller supplement til de øvrige bydækkende fraværsindsatser. Samtalerne skal kunne aftales direkte med Sundhedsplejen og skal have til formål bedre at forstå og hjælpe de elever, som har meget fravær. Vi ønsker tillige, at forvaltningen gør mere for at få indblik i - og reagere på - bekymrende fravær i privatskoler."