Det politiske handlerum for Socialudvalget i forhold til sundhedsrådenes arbejde

Resumé

Socialudvalget bestilte på udvalgsmødet den 28. januar 2026 en temadrøftelse om de nye sundhedsråds betydning for socialpolitiske kommunale prioriteringer. Med afsæt i sagen kan Socialudvalget drøfte ønsker og prioriteringer i forhold til arbejdet i Sundhedsråd Hovedstaden og give vejledende input til socialborgmesterens deltagelse i Sundhedsråd Hovedstaden. Centrale dagsordener inkluderer blandt andet børn og unge i mistrivsel, integration af somatik og psykiatri samt indsatser mod social ulighed i sundhed.

Indstilling

Socialforvaltningen indstiller,

1. at Socialudvalget drøfter ønsker og prioriteringer i forhold til arbejdet i Sundhedsråd Hovedstaden.

Problemstilling

Socialudvalget bestilte på baggrund af et oplæg på udvalgsmødet den 28. januar 2026 om sundhedsreformen en temadrøftelse om de nye sundhedsråds betydning for socialpolitiske kommunale prioriteringer. Oplægget fra mødet den 28. januar er vedlagt som bilag 1.

Med denne sag beskrives rammerne for udvalgets mulighed for at påvirke arbejdet i sundhedsrådet, sundhedsrådenes betydning for udvalgets prioriteringer og sundhedsrådets forestående opgave med at lave en nærsundhedsplan og om sundhedsrådets ramme til investering i kommunale sundhedsindsatser.

Sagen giver desuden et overblik over større dagsordener på socialområdet med relevans i forhold til sundhedsrådets arbejde, som udvalgets drøftelser kan tage udgangspunkt i.

Løsning

Sundhedsrådenes betydning for socialpolitiske kommunale prioriteringer

Med sundhedsreformen fra 2024 oprettes der fra 1. januar 2027 17 sundhedsråd i regionerne. Allerede pr. 1. januar 2026 er der etableret forberedende sundhedsråd, som skal fungere frem til 31. december 2026. Sundhedsrådene er stående udvalg under regionsrådene, men har både medlemmer fra regionsrådet og de kommunalbestyrelser, der indgår i sundhedsrådets geografiske område - dog med flertal til de regionale medlemmer.

Sundhedsrådenes opgave er indenfor deres geografiske område at udvikle det nære sundhedsvæsen og varetage den umiddelbare forvaltning af de regionale sundhedsopgaver samt at skabe mere sammenhængende forløb for borgere og understøtte kommuner og almenmedicinske tilbud i deres opgaveløsning. Sundhedsrådet kan ikke træffe beslutninger på vegne af kommunen, men med de kommunale medlemmer kan sundhedsrådet understøtte det tværsektorielle samarbejde.

Københavns Kommune (KK) er repræsenteret ved overborgmesteren, sundheds- og omsorgsborgmesteren og socialborgmesteren i Sundhedsråd Hovedstaden. Børne- og ungeborgmesteren er stedfortræder ved afbud.

Borgerrepræsentationen og de stående udvalg har ikke instruktionsbeføjelser overfor de udpegede medlemmer, men kan – hvis de ønsker det - vedtage ikke-bindende vejledende rammer for repræsentanternes deltagelse.

Sundhedsrådenes arbejde har betydning for det kommunalt socialpolitiske arbejde, fordi sundhedsrådenes arbejde bl.a. skal understøtte de kommunale sundhedsindsatser, herunder både somatiske og psykiatriske, tæt på borgerne.

Vedlagt til baggrund er en sag til Sundheds- og Omsorgsudvalgets møde den 20. august 2026 om sundhedsrådenes opgaver og det politiske handlerum for Sundheds- og Omsorgsudvalget (SUND), hvor snitfladerne er udfoldet nærmere (bilag 2).

Nærsundhedsplaner og investeringsmidler til kommunale sundhedsindsatser

En central opgave for sundhedsrådene er, at hvert sundhedsråd skal udarbejde en nærsundhedsplan for sit område, som beskriver en omstilling og udbygning af det nære sundhedsvæsen. Blandt andet skal det beskrives, hvordan sygehusene understøtter behandling tæt på borgerne, hvordan samspillet med kommunale indsatser for mennesker med psykiske lidelser understøttes, hvordan somatik og psykiatri i regionen integreres, og hvordan det lokale almenmedicinske område skal udvikles mv.

Den første nærsundhedsplan skal være vedtaget af sundhedsrådet den 1. juni 2027. Nærsundhedsplanen for Sundhedsråd Hovedstaden udarbejdes i tæt samarbejde med kommunerne i sundhedsrådet (Københavns Kommune, Frederiksberg Kommune og Bornholms Regionskommune), men der er ikke som sådan tale om en tværsektoriel plan, og nærsundhedsplanen skal ikke godkendes i kommunerne.

På nuværende tidspunkt ønsker Sundhedsråd Hovedstaden, at nærsundhedsplanen bl.a. omfatter emner som børn og unge i mistrivsel og med psykiske lidelser, den ældre medicinske patient, adgang til sundhedstilbud for bornholmske borgere, borgere over 18 år med psykiske lidelser og sundhedsindsatser for socialt udsatte borgere.

Sundhedsrådet besluttede på deres seneste møde den 16. august 2026 at arbejde med en faseinddeling af det videre arbejde med nærsundhedsplanen, hvor fase 1 i efteråret 2026 bl.a. omfatter børn og unge i mistrivsel og med psykiske lidelser, den ældre medicinske patient og adgang til sundhedstilbud for bornholmske borgere. Fase 2 løber fra foråret/forsommeren 2027, og sundhedsrådet har ønsket, at socialt udsatte borgere skal drøftes som noget af det første, ligesom voksenpsykiatri også skal drøftes i fase 2.   

Derudover er der med sundhedsreformen målrettet midler i regi af sundhedsrådene til en investering i kommunale sundhedsindsatser, svarende til 312,5 mio. kr. i 2027 stigende til 1,4 mia. kr. fra 2030 og frem. Den foreløbige fordeling af kommunale investeringsmidler i Sundhedsråd Hovedstaden lægger op til 69,3 mio. kr. i 2027, hvoraf 53,6 mio. kr. er såkaldt ”frie midler”, som sundhedsrådet kan træffe beslutning om udmøntning af.

De resterende 15,7 mio. kr. bliver udmøntet til implementering af nye kvalitetsstandarder på sundhedsområdet på baggrund af befolkningsnøgle. Aftaler om udmøntning af midler til kommunerne sker gennem aftaler mellem det enkelte sundhedsråd og de tilhørende kommuner.

Fsva. udmøntning af investeringsmidlerne til kommunale sundhedsindsatser for 2027 besluttede Sundhedsråd Hovedstaden på deres møde den 26. august 2026 at prioritere indsatser inden for emnerne for nærsundhedsplanens fase 1, herunder særligt:

• Den ældre medicinske patient
• Børn og unge i mistrivsel
• Kapacitetsopbygning af sundhedstilbud på Bornholm (bekæmpe geografisk ulighed i sundhed)

I forhold til børn og unge i mistrivsel og med psykiske lidelser vil Københavns Kommune (på tværs af Sundheds- og Omsorgsforvaltningen, Børne- og Ungdomsforvaltningen og Socialforvaltningen) lægge vægt på at prioritere tidlige kommunale indsatser, indsatser til styrket samarbejde med regionen samt målrettede indsatser for børn og unge med komplekse udfordringer og psykiske lidelser. Desuden oplever Socialforvaltningen, at der er behov for også at styrke fysisk og psykisk sundhed blandt anbragte børn og unge gennem en øget sundhedsfaglig indsats på børne- og ungehjem.  

Det forventes, at der på sundhedsrådets møde den 23. september 2026 kan træffes beslutning om den første udmøntning af investeringsmidlerne. Socialudvalget vil senere på året blive inddraget i den kommunale behandling af investeringsmidlerne til børn og unge.

Overblik over socialpolitiske dagsordener med relevans for sundhedsrådet

Nedenfor fremgår et overblik over større dagsordener på socialområdet med relevans i forhold til sundhedsrådets arbejde, som kan danne afsæt for Socialudvalgets drøftelse. Nogle punkter kan være direkte relevante i forhold til sundhedsrådets nærsundhedsplan og/eller udmøntning af midlerne til kommunale sundhedsindsatser, mens andre er relevante for sundhedsrådenes arbejde i øvrigt. Listen er ikke udtømmende, og der vil være visse overlap mellem flere af dagsordenerne.  

• Børn og unge i mistrivsel og med psykiske lidelser, herunder i forhold til en sammenhængende tilbudsvifte mellem region og kommuner og tættere samarbejde, fx på psykiatriområdet.
• Borgere over 18 år med psykiske lidelser, herunder bl.a. samarbejde mellem botilbud og psykiatri, retspsykiatri, selvmordsforebyggelse, forebyggende indsatser mv.
• Sundhed for socialt udsatte børn og unge, som er anbragt på kommunale børne- og ungehjem og ofte gennem opvæksten har haft ringere kontakt til sundhedsvæsnet, og som bl.a. også har somatiske og psykiatriske sundhedsbehov osv.
• Modvirke social ulighed i sundhed bredt set ved at sikre, at sundhedstilbud er tilgængelige for borgere med sociale problemer, psykiske lidelser mv., og at der findes eller etableres sundhedstilbud målrettet de særlige behov, som nogle borgere har som følge af social udsathed (fx som flexklinikken på Bispebjerg Hospital).
• Prioritere udbredelse af botilbudslæger/fast tilknyttede læger på botilbud, og arbejde for at ordningen på nationalt niveau udvides til også at omfatte visse midlertidige botilbud (efter servicelovens § 107) og børne- og ungehjem.
• Samarbejde i forhold til de kommende Gadens Huse under Værdighedsreformen, som skal samle en række indsatser for de mest socialt udsatte, herunder med samarbejde med regionen.
• Misbrugsbehandling, herunder implementering af det nye regionale tilbud for dobbeltdiagnosebehandling for borgere med misbrug og samtidig psykisk lidelse

Herudover er der en række af de typisk mere almene sundhedsområder, som sundhedsrådene skal arbejde med, hvor der kan være snitflader til det sociale område, fx:

• Lægereform og ny national opgavebeskrivelse for de almenmedicinske tilbud, som bl.a. skal sikre bedre mulighed for at prioritere de borgere, der har størst behov for hjælp og behandling.
• At de nye regionale sundheds- og omsorgspladser, som bl.a. etableres på baggrund af flytning og omdannelse af 70 pct. af de kommunale midlertidige pladser, også rummer socialt udsatte med misbrug, udadreagerende adfærd mv., såfremt de opfylder de somatiske kriterier for behov for ophold.
• Palliation (lindring af symptomer) og den sidste tid, herunder fx for borgere på botilbud.

Økonomi

Indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser.

Politisk handlerum

Socialudvalgets drøftelser kan fungere som vejledende input til socialborgmesterens deltagelse i Sundhedsråd Hovedstaden og forvaltningens arbejde med region og øvrige kommuner. Socialudvalget har ikke instruktionsbeføjelser i forhold til socialborgmesteren, men udvalget kan fastsætte ikke-bindende retningslinjer for socialborgmesterens deltagelse i sundhedsrådets arbejde.

Videre proces

Socialforvaltningen og socialborgmesteren vil løbende orientere Socialudvalget om relevante processer i sundhedsrådets arbejde, herunder drøftelsessager, når det er aktuelt.

 

       Katrine Ring

/ Eva Stokbro Jensen