Mødedato: 15.06.2016, kl. 09:00
Mødested: Rådhuset, stuen, værelse 8

Modeller for fremtidig afrapportering til Socialudvalget om Socialtilsyn

Se alle bilag

Socialtilsynet fører tilsyn med Socialforvaltningens anbringelsessteder, botilbud og andre sociale døgntilbud for udsatte børn og voksne. Socialudvalget skal godkende en model for fremtidig afrapportering af Socialtilsynets afgørelser.

Socialforvaltningen indstiller,

  1. at Socialudvalget godkender, at overblikket over tilsynssager indarbejdes i den nuværende årlige ledelsesinformation, og at Socialudvalget derudover orienteres løbende om tilsynsrapporter, der har medført skærpet tilsyn, påbud, pressesager eller ved særligt bekymrende vilkår eller omstændigheder (model A).

      2. at Socialudvalget tager overblik over tilsyn i perioden 1. marts 2015 til 29. marts 2016 (bilag   1) til efterretning.

 

Problemstilling

Socialtilsynet regodkender og fører tilsyn med tilbud indenfor det specialiserede socialområde, jf. Lov om socialtilsyn. Formålet med Socialtilsynet er at bidrage til at sikre, at borgerne ydes en indsats, der er i overensstemmelse med formålet med offentlige og private tilbud. 

Socialtilsynet kan stille tre typer af krav om handlinger, som skal opfyldes for, at et tilbud fortsat kan være godkendt:

  • ”Skærpet tilsyn”, som kan iværksættes i de tilfælde, hvor Socialtilsynet er så bekymret for indsatsen i tilbuddet, at der træffes afgørelse om påbud og iværksættes en proces, som kan føre til ophævelse af godkendelsen.
  • ”Påbud”, som kan udstedes ved alvorligere bekymringspunkter. Der er altid knyttet en frist til et påbud.
  • ”Vilkår”, som er forhold, der skal rettes op på før Socialtilsynet kan regodkende tilbuddet.

 

Socialtilsynets krav er graduerede, således at tilbud kun kommer under skærpet tilsyn ved de mest alvorlige bekymringspunkter, og vilkår er ved mindre alvorlige bekymringspunkter.

Socialforvaltningen har en forretningsgang for, hvordan der skal handles, når Socialtilsynet stiller krav til et tilbud, samt hvordan direktion, borgmesteren og presseberedskabet fremadrettet skal orienteres om tilsynssager. Der skal tages stilling til, hvordan Socialudvalget foretrækker at blive orienteret om tilsynssager fremadrettet.

Løsning

Socialtilsynet fører driftsorienteret tilsyn med Socialforvaltningens botilbud for at sikre, at tilbuddene har den fornødne kvalitet. Socialtilsynet fører, som led i det driftsorienterede tilsyn, kontrol med forholdene i tilbuddet og indgår i dialog med tilbuddet, for at fastholde og udvikle kvaliteten i tilbuddet. Socialtilsynet godkender nye tilbud, og besøger dem løbende – både anmeldt og uanmeldt – for at sikre, at tilbuddene fortsat lever op til deres godkendelse. Det seneste år (marts 2015-marts 2016) har Socialtilsynet ført tilsyn med 139 af Socialforvaltningens tilbud (se bilag 1). Efter et tilsyn udarbejder Socialtilsynet en rapport om det enkelte tilbud, som offentliggøres på Tilbudsportalen. Alle rapporterne kan findes på http://tilbudsportalen.dk/ ved at søge geografisk eller på det enkelte tilbud.

Antallet af tilsynsrapporter afhænger af antallet af tilbud og kan også stige, hvis eksempelvis et tilbud kommer under skærpet tilsyn. Socialforvaltningen forventer som minimum at modtage 138 rapporter i 2016. Socialtilsynet udarbejder ikke samlede årlige rapporter om de enkelte kommuners institutioner. Derfor samler Socialforvaltningen informationerne fra tilsynsrapporterne i et overblik, som præsenteres for Socialudvalget. Socialudvalget skal tage stilling til en model for fremtidig afrapportering af Socialtilsynets afgørelser. 

Model A:

Socialforvaltningen foreslår, at udvalget fremover bliver orienteret ved, at overblikket over tilsynssager indarbejdes i den nuværende årlige ledelsesinformation, hvor hovedpointerne præsenteres kort på en eller to slides. Socialudvalget vil derudover løbende blive orienteret om tilsynsrapporter, der har medført skærpet tilsyn, påbud eller er blevet til pressesager. Fordelene ved denne model er, at informationen indarbejdes i en allerede eksisterende model, og at Socialudvalget samtidig bliver løbende orienteret om tilbud med bekymrende forhold, når de endelige tilsynsrapporter foreligger.  

Som alternativ til denne model foreslår Socialforvaltningen følgende alternative modeller:

Model B:

Overblikket over tilsynssager indarbejdes i den nuværende årlige ledelsesinformation, hvor hovedpointerne præsenteres kort på en eller to slides. Der vedlægges et bilag med uddybende information om tilbud med påbud eller skærpet tilsyn samt tilsynssager, der har fået opmærksomhed i pressen. Fordelene ved denne model er, at informationen indarbejdes i en allerede eksisterende model og præsenteres på en let overskuelig måde. Ulemperne er at Socialudvalget ikke får informationer om tilbud med bekymrende forhold lige så hurtigt som i model A, og dermed ikke i samme grad er løbende orienteret om tilsynssager.

Model C: 

Overblikket over tilsyn, inklusive uddybende informationer om sager med påbud, skærpet tilsyn og sager i pressen, forelægges for Socialudvalget som en selvstændig sag hvert kvartal. Fordelen ved denne model er, at Socialudvalget løbende bliver orienteret om alle socialtilsynSocialforvaltningens tilbud. Ulemperne er at kadencen og mængden af information kan forstyrre det samlede overblik over socialtilsyn.  

Orienteringen til Socialudvalget om tilsyn vil i alle tre modeller (A, B og C) indeholde:

  • Et overblik over antallet af tilsyn i perioden, herunder antallet af vilkår, påbud og skærpede tilsyn.
  • Uddybende materiale om tilbud med påbud og/eller skærpet tilsyn.
  • Overblik over hvad Socialforvaltningen har iværksat for at imødekomme Socialtilsynets krav til de enkelte tilbud.
  • Uddybende materiale om tilsynsrapporter, der har medført omtale i pressen.

De tre modeller adskiller sig således udelukkende i formatet og kadencen af orienteringerne. 

Oversigt over de tre modeller:

 

Model A

Model B

Model C

Samlet årligt overblik

X

X

 

Løbende orientering om rapporter med bekymrende forhold

X

 

X

Løbende orientering om alle tilsynsrapporter

 

 

X

Uddybende materiale om:

 

- Tilbud med påbud og/eller skærpet tilsyn

Tilsyn, der er blevet pressesager

Socialforvaltningens handlinger ifbm. tilsyn

 

 

X

 

 

X

 

 

X

Overblik over tilsyn i perioden 1. marts 2015 til 29. marts 2016:

Socialforvaltningen har 139 tilbud, der modtog tilsyn fra Socialtilsyn Hovedstaden i perioden 1. marts 2015 til 29. marts 2016. I denne periode har forvaltningen modtaget et påbud, et skærpet tilsyn og haft en tilsynssag, der har medført omtale i pressen. Det drejer sig om Ungetilbuddet Radisevej, der har fået et påbud, CAS 5 (Nordlys), der er under skærpet tilsyn, og Sundbygård, som nu hedder Sundbygård og Sundbygårdsvej, der blev omtalt i pressen. 

Påbuddet på Ungetilbuddet Radisevej omhandlede, at tilbuddet manglede formel godkendelse til indskrivning borgere på seks af tilbuddets pladser. Der blev den 10. september 2015 fulgt op med et dialogmøde med Socialtilsynet, tilbuddet, Center Amager og Borgercenter Voksne omkring påbuddet og de bekymrende forhold i tilbuddet. Socialtilsynet har derefter ophævet påbuddet og godkendt Ungetilbuddet Radisevej med vilkår samt en række udviklings- og opmærksomhedspunkter.

CAS 5 (Nordlys) blev sat under skærpet tilsyn på baggrund af seks påbud vedrørende tilbuddets metoder, etiske kodeks, medarbejderkompetencer og antallet af magtanvendelser. Tilbuddet har i samarbejde med Center for Autisme og Specialpædagogik og Borgercenter Handicap udarbejdet handleplaner på alle de efterspurgte områder, og givet Socialtilsynet det øvrige materiale de har efterspurgt. Tilbuddet arbejder intensivt med nedbringelse af magtanvendelser.  Socialtilsynet har ultimo maj 2016 indstillet til at ophæve det skærpede tilsyn med CAS 5.

Sundbygård (som nu hedder Røde Mellemvej og Sundbygårdsvej) fik, efter et tilsyn i december 2015 der hverken indeholdt påbud eller skærpet tilsyn, stor omtale i pressen. Tilbuddet fik tre vilkår samt en række udviklingspunkter. På baggrund af Socialtilsynets kritikpunkter, har forvaltningen iværksat en bred undersøgelse af Røde Mellemvej og Sundbygårdsvej, som blev fremlagt for Socialudvalget den 20. april 2016.

 

Se uddybende materiale om Socialtilsyn i perioden 1. marts 2015  29. marts 2016 i bilag 1.

Økonomi

Indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser.

Videre proces

Socialforvaltningen vil fremadrettet orientere Socialudvalget om socialtilsynssager i det format og med den kadence, som Socialudvalget beslutter.

 

Nina Eg Hansen

/ Eva Stokbro Jensen

Beslutning

Vicekontorchef Eva Stokbro Jensen deltog under punktets behandling.

Indstillingens 1. at-punkt blev godkendt. Indstillingens 2. at-punkt blev taget til efterretning.

Til top