Opsamling på Socialudvalgets strategiske indsatsområder 2021-2025

Indstilling

Socialforvaltningen indstiller,

1. at Socialudvalget tager status på de strategiske indsatsområder til efterretning.

Problemstilling

Socialudvalget vedtog på møde den 16. november 2022 fire strategiske indsatsområder, som erstattede den tidligere socialstrategi. De fire indsatsområder er: 1) Afskaffelse af hjemløshed, 2) Udsatte unge med komplekse psykiske udfordringer, 3) Sammenhængende social- og beskæftigelsesindsats samt 4) Fastholdelse og rekruttering af medarbejdere. Med denne sag modtager Socialudvalget en samlet status på indsatsområderne. Socialudvalget modtog senest en samlet status på indsatsområderne den 14. august 2024.

Løsning

I forbindelse med vedtagelsen af de fire indsatsområder besluttede Socialudvalget at opstille en række målepunkter, der skal bruges til at følge udviklingen på hvert område.
Nedenfor gives en generel status på indsatsområderne. I bilag 1 findes en mere detaljeret gennemgang af hvert indsatsområde med fokus på de konkrete målepunkter.

Indsatsområde 1: Afskaffelse af hjemløshed i København

Socialudvalget fastsatte følgende målsætning:

• at antallet af hjemløse hjemmehørende i København falder markant.

På trods af socialforvaltningens intensive arbejde er målsætningen ikke opnået. VIVEs hjemløsetælling viser, at der i 2022 var 1.370 hjemløse i København, og i 2024 var tallet 1.378. Årsagen til at målsætningen ikke er nået er primært, at der er mangel på billige boliger, som målgruppen af hjemløse kan betale.

For at nå målsætningen har Socialforvaltningen, med afsæt i kommunens hjemløseplan, iværksat en række initiativer. Der er løbende blevet arbejdet på at udvide bostøttekapaciteten samt at ansætte flere sagsbehandlere og boligrådgivere. Samtidig etableres der flere skæve boliger og botilbudspladser, og der er afsat ressourcer til hurtigere afklaringen af borgere til det rette botilbud. Der blev allerede inden bolig- hjemløsereformens implementering udviklet og implementeret et forløbsprogram, som sikrer en hurtigere overgang for borgere med ophold på herberg til egen bolig med relevant støtte. Tilgangen i programmet er, at den gode udslusning allerede starter ved borgerens indskrivning på herberget. Arbejdet med forløbsprogrammet har givet erfaringer om, hvordan man hurtigt hjælper borgere med komplekse udfordringer videre fra herberg til en stabil tilværelse i egen bolig. Socialforvaltningen har ligeledes inddraget civilsamfundet via løbende dialog samt workshops om fælles løsninger og initiativer.

I forbindelse med implementeringen af bolig- hjemløsereformen er der afsat midler til, at 10 ekstra hjemløse borgere hver måned kan modtage den nødvendige bostøtte i deres egen bolig. Socialforvaltningen forventede på den baggrund, at omkring 320 hjemløse borgere årligt kan få anvist en almen bolig fra 2025 og frem – hvilket svarer til cirka 120 flere om året end før reformen.

Forvaltningen vurderer, at disse tiltag samlet set har en positiv effekt og bidrager til, at flere borgere kan komme ud af hjemløshed.

Forvaltningen udnytter hovedparten af de boliger, der stilles til rådighed for boligsocial anvisning af de almene boligselskaber, og returnerer nu kun 21 % af dem. For familieboliger er andelen 11 %. Til sammenligning returnerede Socialforvaltningen 43 % af alle boliger i 2021.

De seneste år har forvaltningen dog fået færre boliger stillet til rådighed. Det skyldes dels, at færre lejere fraflytter de billige almene boliger, dels at flere boligafdelinger gennemgår større renoveringer, som midlertidigt begrænser adgangen til boligerne. Det færre antal tilgængelige boliger er afgørende ift., at det ikke er lykkedes at nå målsætningen.

Borgernes lave betalingsevne og den nye kontanthjælpsreform udgør en yderligere udfordring for at nå målsætningen. Med reformen reduceres rådighedsbeløbet yderligere for en del af målgruppen. Det betyder, at forvaltningen i højere grad vil have vanskeligt ved at anvise boliger til borgere, som modtager de laveste forsørgelsesydelser.

Indsatsområde 2: Unge med komplekse psykiske udfordringer

Socialudvalget fastsatte følgende målsætninger:

• At gennemsnitsalderen ved opstart af første foranstaltning falder
• At flere udsatte unge består folkeskolens afgangseksamen
• Udsatte børn og unge trives bedre i folkeskolen.

Målsætningerne er opnået, da der er sket et fald i gennemsnitsalderen for første foranstaltning. Der er sket en moderat fremgang i antallet af udsatte unge, der består folkeskolens afgangseksamen. Der er ikke data tilgængelig til at konkludere på udsatte børn og unges trivsel. Forvaltningen har iværksat flere indsatser med fokus på trivsel, og samarbejder med de øvrige forvaltninger via Trivselsstrategien. Status på trivselsstrategien i 2025 har vist en stabilisering af trivslen i folkeskolen.

Jo tidligere det opdages, at et barn ikke trives, jo større chancer er der for, at barnet kan hjælpes til at trives bedre. Socialforvaltningen har af denne årsag fokus på indsatser, der arbejder med tidlig opsporing og hjælp til børn og familier i udsatte positioner. Herunder fx Det lettilgængelige tilbud under Sundheds- og Omsorgsforvaltningen, der er etableret med én indgang – Indgang til bedre mental sundhed - hvor københavnske børn og unge i psykisk mistrivsel og deres familier kan henvende sig og hjælpes til det rette tilbud. Som resultat heraf har gennemsnitsalderen for første foranstaltning været faldende over de seneste fem år. Børnenes gennemsnitsalder ved første foranstaltning er aktuelt 10,1 år sammenlignet med 2022 hvor gennemsnitsalderen var 12 år.

Forvaltningen arbejder på at understøtte et stabilt fremmøde og et skoleunderstøttende miljø i hjemmet. Indsatsen sker i et tværgående samarbejde med Børne- og Ungdomsforvaltningen fx igennem eksisterende indsatser som Skoleflex-ordningen og U-Start.

Siden skoleåret 2022/2023 har Socialforvaltningen observeret en moderat stigning i andelen af udsatte unge, der består folkeskolens afgangseksamen. I 2022/2023 var andelen 62 %, og i 2024/2025 var den 66 %. Der er observeret en tilsvarende stigning for andelen, der består med en adgangsgivende eksamen (karakter 2 eller derover i dansk og matematik), som er steget fra 53 % til 57 %.

Socialforvaltningens målgruppe indgik som et særskilt udtræk af "Børnesundhedsprofilen for 2023”. Rapporten viste, at børn med en sag i Socialforvaltningen lå 14 til 20 procentpoint under andre børn, når der måltes på hvor mange der havde svaret, at de havde det godt i skolen.

Forvaltningen afventer Børnesundhedsprofilen for 2025, der kan afdække udviklingen på dette område. Forvaltningen har dog en række initiativer målrettet børn og unges trivsel, som forvaltningen vurderer, er effektfulde.

Indsatsområde 3: Sammenhængende social- og beskæftigelsesindsats

Socialudvalget fastsatte følgende målsætninger:

• At flere borgere på voksenområdet påbegynder uddannelse eller beskæftigelse (herunder også fleksjob o.l.)
• At de mest udsatte borgere hurtigere får en afklaring af deres forsørgelsesgrundlag

• At de mest udsatte borgere oplever en større sammenhæng i deres social- og beskæftigelsesindsatser og dermed følger sig inddraget i egen sag

Målsætningerne er delvist indfriet. Afgangen fra kontanthjælp til arbejde eller uddannelse er relativt stabil fra 2021 til 2024, men den specialiserede taskforce, der blev iværksat mellem BIF og SOF som følge af overførselssagen 2024/2025, har haft succes med at sikre en målrettet afklaring af de mest udsatte borgere. Afklaring til førtidspension har været stigende i Københavns Kommune, og der er sket en stigning på 40 % i antal af tilkendte førtidspensioner fra 2020 til 2024. I samme periode ses en stigning på 30 pct. på landsplan. Der er ligeledes sket et fald i varigheden af ressourceforløb i indsatsområdets virkningsperiode. På trods af stigningen i tilkendelser til førtidspension, er andelen af borgere på førtidspension stadig relativt lav i København. København har den klart laveste andel af 6-byerne. Andelen af fuldtidspersoner på førtidspension i pct. af den københavnske befolkning udgjorde 3,4 pct. i 2024. Til sammenligning var andelen 6,4 pct. i hele landet.

Socialforvaltningen arbejder tæt sammen med Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen og Region Hovedstaden for at skabe en sammenhængende social- og beskæftigelsesindsats for byens udsatte borgere. Samarbejdet om de mest udsatte borgere er samlet i den tværsektorielle udsatteenhed, som har modtaget finansiering til og med 2026. Som konsekvens af ressortopdelingen i Københavns Kommune overgår det samlede ansvar for kommunens opgaver i den tværsektorielle udsatteenhed til Socialforvaltningen i 2026, herunder budget, medarbejdere og borgerforløb. Myndighedsdelen af indsatsen kan dog ikke ressortflyttes til Socialforvaltningen før år 2030 som følge af beskæftigelsesreformen.

For den bredere målgruppe understøttes den sammenhængende social- og beskæftigelsesindsats af en række indsatser, som fx Step Up-indsatsen, der styrker kendskab og brobygning mellem medarbejdere i de to forvaltninger med det formål at skabe sammenhængende og helhedsorienterede borgerforløb.

I forbindelse med kontanthjælpsreformen samarbejder Socialforvaltningen og Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen om at støtte udsatte borgere i at komme i job, under uddannelse eller vurdere mulighederne for fleksjob eller førtidspension. Målet er at forebygge udsættelser fra boliger og dermed undgå hjemløshed for borgeren samt reducere presset på herberger, krisecentre og lignende tilbud.

Den Specialiserede Taskforce, der startede op i maj 2025, omfatter borgere, der har været ledige i 80 % af tiden de seneste 10 år. Taskforcen arbejder målrettet med at afklare disse 2.737 borgeres muligheder for job, uddannelse, fleksjob og førtidspension. Med udgangen af september 2025 er 66 % af sagerne gennemgået, og målsætningen for 2025 er dermed indfriet. De resterende sager vil blive gennemgået i første halvår af 2026. 12 % af borgerne i taskforce-målgruppen er afklaret til førtidspension, 3 % er afklaret til fleksjobordningen, mens 2 % af borgere er kommet i job eller uddannelse. Fra indsatsens start og frem til ultimo september har 72 % af borgerne i den aktuelle målgruppe haft lønnede timer og/eller deltaget i mindst ét beskæftigelsestilbud. 

Københavns Kommune har i en årrække haft fokus på hurtigere afklaring af borgernes forsørgelsesgrundlag, og der tildeles nu flere førtidspensioner end tidligere. I 2022 var der 1.644 personer, der fik tilkendt førtidspension i København, mens det i 2024 var steget til 2.727 personer, hvilket er en stigning på 65,9 %.

Indsatsområde 4: Fastholdelse og rekruttering af medarbejdere

Socialudvalget fastsatte følgende målsætning:

• At forvaltningens personaleomsætning falder.

Målsætningen er indfriet, hvis man ser bort fra den høje personaleomsætning på det administrative område i 2024. Personaleomsætningen kan tilskrives den administrative besparelse og den omfattende omorganisering af det administrative område, som blev besluttet samme år.

Socialforvaltningen har i en årrække arbejdet fokuseret på fastholdelse og rekruttering af medarbejdere. I forvaltningen var den samlede personaleomsætning 22,8 % i 2024, hvilket dækker et spænd fra 41,7 % på det administrative område til 20,0 % på myndigheds- og udførerområdet. Dette skal ses i lyset af besparelsen på 53 mio.kr. på administration, hvilket har påvirket forvaltningens samlede personaleomsætning. I 2021 var personaleomsætningen 24,2 % og der er således sket et fald på 1,4 procentpoint i perioden 2021 til 2024. De foreløbige tal for 2025 viser dog en svag stigning til 23,5 %.

Ses der på personaleomsætningen for medarbejdere med under 1 års anciennitet, som der arbejdes med fastholdelse af i form af onboarding og mentorer det første halve år af ansættelsen, så er personaleomsætningen faldet for de fleste faggrupper i forvaltningen. Socialforvaltningens sygefravær er ligeledes faldet fra 15,3 dagsværk i 2023 til 14,1 i 2024.

I Socialforvaltningen er der fortsat rekrutteringsudfordringer i lighed med resten af landet. Rekrutteringssituationen på plejeområdet er dog forbedret fra 2023 til 2024. Således er andelen af opslag uden ansættelse på plejeområdet faldet fra 38,7 % til 24,6 %, mens andelen af opslag uden ansættelse på det pædagogiske område er stort set uændret og ligger på 18,9 %. Forvaltningen arbejder fortsat med at styrke rekrutteringen, bl.a. ved brug af målrettede rekrutteringsmetoder som f.eks. koordineret rekruttering, som er en fælles rekrutteringspraksis understøttet af rekrutteringskonsulenter, så den enkelte personaleleder ikke står alene med rekrutteringsopgaven.

Økonomi

Indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser.

Videre proces

Socialudvalgets strategiske indsatsområder udløber sammen med valgperioden ifm. årsskiftet.