Orientering om Københavns Doughnut 2025

Resumé

Københavns Doughnut 2025 viser udviklingen inden for indikatorer, som henvender sig til enten de planetære grænser eller det sociale fundament. Nærværende indstilling fremhæver de indikatorer, som er særligt relevant for socialområdet. Dette inkluderer:

• Andelen af børn, der vokser op i økonomisk fattigdom - Arbejde og indkomst
• Andelen af borgere, der lever i økonomisk fattigdom - Arbejde og indkomst
• Antal hjemløse pr. 1.000 borgere - Bolig
• Ventetid i den boligsociale anvisning til billige boliger - Bolig
• Andelen af børn og unge, der underrettes om - Fred og retfærdighed
• Andel elever med lav elevtrivsel - Uddannelse
• Andelen af voksne københavnere, der rusdrikker ugentligt - Sundhed
• Andelen af voksne københavnere, der har tegn på ensomhed - Sundhed

Indstilling

Socialforvaltningen indstiller,

1. at Socialudvalget tager resultaterne fra Københavns Doughnut 2025, der er særligt relevante for socialområdet, til efterretning.

Problemstilling

Københavns Doughnut 2025, jf. bilag 1, er udarbejdet af Økonomiforvaltningen i samarbejde med de øvrige forvaltninger. Københavns Doughnut 2025 er den sidste af i alt tre afrapporteringer, som har været udarbejdet siden 2023, hvor rapportudarbejdelsen blev vedtaget som et treårigt pilotprojekt.

Doughnutmodellen er en model for bæredygtig udvikling, hvor både menneskers og naturens behov tilgodeses. Modellen er formet som en doughnut og kombinerer koncepterne de planetære grænser, som beskriver de klima- og miljømæssige begrænsninger, og det sociale fundament, som beskriver det, der får borgerne til at trives. Modellens formål er, ud fra definerede kriterier og indikatorer, at tydeliggøre, hvor de planetære grænser overskrides, samt hvor det sociale fundament ikke opnås. Socialforvaltningens primære fokus er indikatorer inden for det sociale fundament.

I rapporten vil en indikator være markeret med et særligt løsningsbehov, hvis indikatoren er mere end 30% fra at opfylde målsætningen på området.

Parametre, der er særligt relevante for socialområdet

Andelen af børn, der vokser op i økonomisk fattigdom - Arbejde og indkomst

Opgørelsen strækker sig fra 2017-2023 og viser, at der i 2023 var 1,5 procent af børnene i København, der tre år i træk kunne betegnes som økonomisk fattige, hvilket er det laveste i perioden. Børnefattigdommen i København er 0,1 procentpoint højere end i Danmark generelt, hvor 1,4 procent af børnene kunne betegnes som fattige i 2023. Forskellen har dog været faldende i hele perioden fra en forskel på 0,7 procentpoint i 2017 til en forskel på 0,1 procentpoint i 2023. Både i København og i Danmark generelt er fattigdommen steget i perioden 2017-2019, men der har siden 2019 været et markant fald. Andelen af børn, der tre år i træk kunne betegnes som økonomisk fattige, er således steget fra 1,7 procent i 2017 til 2,3 procent i 2019 for så at falde til 1,5 procent i 2023.

Der laves en årlig afrapportering om børnefattigdommen i København, som mere dybdegående viser børnefattigdom på baggrund af forskellige metoder, sammenligner med andre kommuner samt på tværs af Københavns forskellige bydele, jf. bilag 2. Afrapporteringen forventes færdig februar 2026.

Andelen af borgere, der lever i økonomisk fattigdom - Arbejde og indkomst

Opgørelsen strækker sig fra 2017-2023 og viser, at i 2023 kunne 1,6 procent af borgerne i København tre år i træk betegnes som økonomisk fattige, hvilket er det laveste i perioden. Fattigdommen i København er 0,3 procentpoint højere end i Danmark generelt, hvor 1,3 procent af borgerne kunne betegnes fattige i 2023. Forskellen har dog været faldende i hele perioden. Både i København og i Danmark generelt er fattigdommen steget i perioden 2017-2019, men der har siden 2019 været et fald. Andelen af borgere i København, der tre år i træk kunne betegnes som økonomisk fattige, steg således fra 1,8 procent i 2017 til 2,1 i 2019 for så at falde til 1,6 i 2023.  

Socialforvaltningen udarbejdede i 2023 en oversigt over områder, hvor Københavns Kommune inden for gældende lovgivning kan hjælpe børn, der lever under fattigdomsgrænsen. Listen indeholder både initiativer, som kan afhjælpe fattigdom blandt børn og voksne, jf. bilag 3.

Antal hjemløse pr. 1.000 borgere - Bolig

Opgørelsen strækker sig fra 2015-2024 og viser, at 2,1 ud af 1.000 indbyggere i København i 2024 var hjemløse, mens dette kun var tilfældet for 1,1 ud af 1.000 indbyggere for gennemsnittet af de øvrige 6-byer. I 2015 var der 2,7 hjemløse borgere pr. 1.000 indbyggere i København, og der har altså været et fald i hjemløsheden i perioden i København. For de øvrige 6-byer har der været et fald i hjemløsheden siden 2017. For både København og de øvrige 6-byer har hjemløsheden været uændret fra 2022-2024.

I Københavns Doughnut 2025 er denne parameter markeret med et særligt løsningsbehov grundet det højere antal hjemløse i København i forhold til de øvrige 6-byer. Den forholdsvis høje hjemløshed i København forsøges håndteret med de indsatser, som blandt andet er igangsat som følge af bolig- hjemløseaften. Der blev ved budgetforhandlingerne for budget 2025 bevilliget midler til fortsat implementering af bolig- hjemløsereformen, jf. SO18 Rettidig omhu - Fortsat implementering af bolig- hjemløsereformen, med henblik på yderligere investering i nedbringelse af hjemløsheden i København.

Ventetid i den boligsociale anvisning til billige boliger - Bolig

Opgørelsen strækker sig fra 2019-2024 (med undtagelse af 2022) og viser, at ventetiden i 2024 lå på 271 dage. Dette er markant højere end niveauet i 2019, som var på 153 dage. 2019 er dog et særligt år, da Københavns Kommune fik ekstraordinært mange ungdomsboliger, der forårsagede et markant fald i ventetiden. Niveauet i 2024 er faldet i forhold til 2023, men steget sammenlignet med den øvrige periode. En af de primære årsager til stigningen i ventetiden er, at kommunen de seneste par år har modtaget færre boliger end tidligere til boligsocial anvisning. Målsætningen er at komme ned på niveau med ventetiden i 2021, som var på 252 dage.

Indikatoren påvirkes i høj grad af antallet af tilgængelige boliger. Der har de seneste år været et faldende antal tilgængelige boliger grundet lavere omsætning af almenboliger i København. Denne tendens forventes at fortsætte de kommende år.

Andelen af børn og unge, der underrettes om - Fred og retfærdighed

Opgørelsen strækker sig fra 2015-2023 og viser, at der i 2023 var underretninger vedr. 8,2% af Københavns børn og unge, hvilket er 0,7 procentpoint højere end året før. Både i København og resten af landet har der været en stigning i andelen af børn og unge, der underrettes om i perioden. København har alle år haft en højere andel børn og unge, der underrettes om end resten af landet, men forskellen er blevet markant mindre over årene og udgør i 2023 kun 0,2 procentpoint.

Socialforvaltningen gør opmærksom på, at antallet af underretninger ikke i sig selv er positivt eller negativt. Det vigtige er, at der underrettes, når det er nødvendigt, og at kvaliteten af underretningerne er høj nok til, at det hurtigt kan føre til de rette foranstaltninger. Københavns Kommune arbejder derfor med at højne kvaliteten af de professionelle underretninger gennem daginstitutions- og skolesocialrådgiverordningerne.

Andel elever med lav elevtrivsel - Uddannelse

Opgørelsen strækker sig fra 2020-2024 og viser, at der i 2024 var 14,5% af eleverne i Københavns skoler, der havde lav trivsel. Der er en markant stigning i lav trivsel på tværs af perioden, og andelen var i 2020 kun 9,5%.

I Københavns Doughnut er denne parameter markeret med et særligt løsningsbehov grundet den markante stigning siden 2020. SOF har sammen med BUF, SUF og KFF udarbejdet en ny trivselsstrategi, jf. bilag 4, for at højne trivslen hos Københavns børn og unge. Strategien er tværfaglig og har til målsætning både at arbejde forebyggende samt omfavne indsatser til håndtering af både lettere og markant mistrivsel. Der blev ved budgetforhandlingerne 2025 bevilliget midler til indsatser, der har til hensigt at forbedre trivslen blandt børn og unge. Dette inkluderer bl.a. SO53 Pulje til mentorprojekt for udsatte og sårbare børn, SO74 Forebyggelse og håndtering af mistrivsel hos børn og unge med autisme og ØK06 Barnets ven.

De to parametre Andelen af voksne københavnere med lav score på den mentale helbredsskala – Sundhed og Andel elever med højt fravær – Uddannelse, der begge er markeret med et løsningsbehov, kan blive positivt påvirket af indsatser for bedre trivsel hos børn og unge.

Andelen af voksne københavnere, der rusdrikker ugentligt – Sundhed

Opgørelsen indeholder data fra 2013, 2017 og 2021 og viser, at der i 2021 var 15% af de voksne københavnere, der rusdrikker ugentligt, hvilket er et markant fald på 7 procentpoint siden 2013. Faldet betyder, at Københavns Kommune nu opfylder målsætningen om at være under niveauet i 2017, som var 19%.

Andelen af voksne københavnere, der har tegn på ensomhed - Sundhed

Opgørelsen indeholder data fra 2017 og 2021 og viser, at der i 2021 var 14% af de voksne københavnere, der viste tegn på ensomhed, mens dette tal i 2017 kun var 10%.

Socialforvaltningens brugertilfredshedsundersøgelse fra 2021 viser, at Socialforvaltningens målgrupper er i særlig risiko for ensomhed. 46% af borgere, der har været i kontakt med forvaltningens myndigheds- eller udførerfunktioner, oplever at være alene, selvom de mest har lyst til at være sammen med andre. Undersøgelsen vidner om, at ensomhed er et problem på tværs af alle forvaltningens målgrupper, men at det i særdeleshed er et problem hos udsatte voksne og borgere med sindslidelsesproblematikker.

I Københavns Doughnut er denne parameter markeret med et særligt løsningsbehov grundet den markante stigning siden 2017. I 2024 er der flere foreninger, der har modtaget §18-midler til projekter, der har til formål at bekæmpe ensomhed.

Økonomi

Indstillingen har ikke økonomiske konsekvenser.

Katrine Ring

/ Anders Johannes Kristensen