Forvaltningens initiativer for at nedbringe andelen af omgjorte sager i Ankestyrelsen (Danmarkskortet)

Indstilling

Socialforvaltningen indstiller, 

1. at Socialudvalget drøfter årsagerne til Ankestyrelsens omgørelse af forvaltningens sager samt igangværende initiativer for at nedbringe andelen af omgjorte sager
2. at Socialudvalget drøfter udkast til budgetnotatet i bilag 2 om at nedbringe Ankestyrelsens omgørelsesprocent på handicapområdet

Problemstilling

Social- og Indenrigsministeriet udgiver hvert år Danmarkskortet, som viser andelen af omgjorte sager i Ankestyrelsen fordelt på landets kommuner. Omgørelsesprocenten beskriver den andel af sager, som borgerne har klaget over, hvor Ankestyrelsen enten ændrer eller hjemviser til fornyet behandling i kommunen. En hjemvisning er ikke ensbetydende med, at der er truffet en forkert afgørelse, men at sagen ikke er tilstrækkeligt oplyst til, at Ankestyrelsen kan vurdere sagen.

Socialudvalget blev orienteret om Danmarkskortet for 2019 den 11. november 2020. Det fremgik af sagen, at omgørelsesprocenten for socialområdet generelt (43 pct.) og børnehandicapområdet (52 pct.) er på samme niveau i Københavns Kommune som landsgennemsnittet i 2019. Andelen af omgjorte sager på voksenhandicapområdet (52 pct.) ligger dog over landsgennemsnittet. Udvalget blev samtidig orienteret om, at Socialforvaltningen løbende arbejder med initiativer, som har til formål at øge kvaliteten i afgørelserne, ligesom forvaltningen vedvarende har fokus på klager og afgørelser ud fra et læringsperspektiv.

På mødet bestilte udvalget en ny sag, som uddyber de væsentligste årsager til omgørelserne i Ankestyrelsen samt en beskrivelse af igangværende initiativer til at nedbringe omgørelsesprocenten. Der blev også efterspurgt en konkret model for, hvordan forvaltningen kan ansætte flere jurister i borgercentrene. Endelig bad udvalget om en oversigt over omgjorte klager og de konkrete årsager hertil. Svaret på denne bestilling er sendt i fredagsmail til Socialudvalget den 22. januar 2021.

Løsning

Afsnittene herunder uddyber de primære årsager til Ankestyrelsens omgørelser, igangværende initiativer for at nedbringe andelen af omgjorte sager samt forslag til budgetnotat om at nedbringe omgørelsesprocenten på handicapområdet.

Årsager til omgørelser i Ankestyrelsen
I fredagsmail den 22. januar 2021 fik udvalget en oversigt over omgjorte sager fordelt på børne- og voksenhandicapområdet (orienteringen er vedlagt som bilag 1). Her fremgår det, at omgørelsesprocenten på både børne- og voksenhandicapområdet er på 52 % i 2019. De 52 % er andelen af sager, som behandles i Ankestyrelsen, og som enten ændres eller hjemvises. Disse er kun en mindre del af kommunens afgørelser, der sendes til behandling i Ankestyrelsen. Der er tale om 159 sager ud af 1.353 (11,8 %) på børnehandicapområdet og 93 sager ud af 455 (20 %) på voksenhandicapområdet i 2019. Samlet set træffer Borgercenter Handicap årligt ca.14.000 afgørelser. Borgercenter Børn og Unge havde nul omgjorte sager i 2019, Borgercenter Voksne havde syv, mens Borgercenter Handicap havde 104 sager. I notatet fremgår en oversigt over årsager til omgørelsen i de enkelte sager. Borgercenter Voksnes sager er alle hjemvist grundet utilstrækkelig oplysning, som også er den primære årsag til omgørelser på handicapområdet.

Borgercenter Handicap har lavet en kvalitativ gennemgang af et udsnit af de omgjorte sager for at se nærmere på Ankestyrelsens begrundelser. For de sager, som Ankestyrelsen finder utilstrækkeligt oplyst, tegner der sig et klart billede af, at Ankestyrelsen og forvaltningen tillægger forskellige faktorer størst betydning i sager om støttebehov. Det gælder særligt i afgørelser vedr. merudgifter til voksne (servicelovens § 100). Borgercenter Handicap konstaterer, at Ankestyrelsen vægter såkaldte objektive oplysninger højere end sagsbehandlers socialfaglige udredning. Hertil er det en udfordring, at det ofte ikke er muligt at skaffe de oplysninger, som Ankestyrelsen efterspørger, fordi de ikke opgøres. Det kan bl.a. være data om sammenlignelige målgruppes købemønster for specifikke goder. Borgercenter Handicap har flere gange bragt denne uenighed op over for Ankestyrelsen. Fremover vil borgercentret dog have fokus på at skrive ind i selve begrundelse, når der ikke findes objektive oplysninger til at understøtte det socialfaglige skøn. Der vil altid være tale om en konkret og individuel vurdering, når borgerens behov skal udredes.

Fælles for mange af de omgjorte sager er desuden, at der er tale om paragraffer, der dels kræver komplekse udregninger (servicelovens §§ 41,42 og 100 om merudgifter og tabt arbejdsfortjeneste) og dels har skønsmæssige bestemmelser, hvor krav om oplysning ikke fremgår klart af lovgivningen.

Borgercenter Handicap har også set nærmere på omgjorte sager kategoriseret som mangelfuld begrundelse. Gennemgangen viser, at Ankestyrelsen ofte ændrer eller hjemviser sager, fordi argumentationen i afgørelserne ikke er tilfredsstillende. Det kræver øvelse og faglig sparring at skrive en god og velformidlet afgørelse, hvor argumentation samtidig kobles til lovgivning. Her er et forbedringspotentiale ift. at skrive denne kobling frem og ikke blot fokusere på resultaterne af vurdering og skøn. En anden pointe er, at forvaltningen ikke har været gode nok til at behandle sager om ophør eller reduktion af en ydelse, hvor der er skærpede krav til argumentationen.

Det skal afslutningsvis bemærkes, at faktorer, som forvaltningen ikke har kontrol over, kan have betydning for resultaterne. Der kan f.eks. være fremlagt nye oplysninger i sagen, som kommunen ikke har haft adgang til, eller der kan være tale om ny praksis fra Ankestyrelsen på baggrund af en principafgørelse. Ovenstående læringspointer bliver bragt videre i arbejdet med klagesager i Borgercenter Handicap.

Igangværende initiativer i arbejdet med klagesager
Forvaltningen arbejder løbende med at forbedre kvaliteten i afgørelser, herunder behandling af klagesager. Det vigtigste i den henseende er læringsaspektet og vidensdeling for at sikre, at forvaltningen bedst muligt tager ved lære af fejl, og at erfaring deles, drøftes og anvendes på tværs af forvaltningen. Borgercentrene arbejder alle struktureret med klagesager, hvor arbejdet planlægges lokalt, så det giver bedst mening for den enkelte enhed. Samtidig monitoreres data løbende af forvaltningens ledelse med fokus på, om der er behov for tværgående indsatser.

I Borgercenter Børn og Unge drøftes relevante afgørelser og temaer på møder for områdejuristerne bl.a. for at sikre en fælles tilgang på tværs af enhederne på børneområdet. Borgercenter Voksne har vidensdelingsmøder med juristerne i Staben, hvor særligt komplicerede sager bl.a. drøftes. Borgercentret har også god erfaring med, at jurister fra Staben er fysisk til stede i borgercentrets enheder for at kunne rådgive medarbejderne.

Borgercenter Handicap arbejder også med klagesagsbehandling - bl.a. ved brug af MiniFocus, som er en refleksionsmetode til at udtrække læring anbefalet af Borgerrådgiveren. Der vil desuden være fokus på, at borgercentres jurister løbende drøfter læringspointerne fra den kvalitative gennemgang af de omgjorte sager med de sagsbehandlere, der sidder med sager om merudgifter efter servicelovens § 100.

Nedbringelse af omgørelsesprocenten på handicapområdet
Udvalget har bedt om en konkret model for ansættelse af flere jurister mhp. at nedbringe andelen af sager, der omgøres i Ankestyrelsen. Forvaltningen har valgt at fokusere på handicapområdet, som har langt de fleste sager. Der er vedhæftet et udkast til budgetnotat, som udvalget kan drøfte om skal løftes ved forhandlingerne om Budget 2022.

Økonomi

Indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser.

Videre proces

Forvaltningen arbejder løbende med at forbedre kvaliteten i sagsbehandlingen. Udvalget kan formelt bestille budgetnotatet i bilag 2 frem mod Budget 2022.

Mikkel Boje

                                          / Mette Boskov Vedsmand og Eva Stokbro Jensen