Status på Værdighedsreformen og Gadens Hus

Indstilling

Socialforvaltningen indstiller,

1. at Socialudvalget tager status på Socialforvaltningens forberedende arbejde med implementering af værdighedsreformen til efterretning.
2. at Socialudvalget drøfter de tre potentielle modeller for Gadens Hus, som Socialforvaltningen har udarbejdet. 
3. at Socialudvalget godkender, at Socialforvaltningen arbejder videre med model 1 ”netværksmodellen”, jf. bilag 5. 

Problemstilling

I januar 2026 indgik den daværende regering sammen med Socialistisk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti en aftale om en værdighedsreform. Aftalen indeholder en række initiativer, der skal forbedre vilkårene for samfundets mest udsatte borgere – herunder etableringen af Gadens Hus i de større byer samt initiativet Borger i Danmark. Staten arbejder endnu på at få lovgivning og puljeopslag på plads, så i det følgende tages udgangspunkt i den viden, der er at hente fra den politiske aftale samt udkast til lovforslag, som forventes 1. behandlet 6. november 2026.

Socialudvalget er tidligere blevet orienteret om aftalen og Socialforvaltningens høringssvar til lovforslag om gennemførelse af initiativerne i værdighedsreformen via fredagsmail (bilag 1 og 2). Denne sag giver en status på det forberedende arbejde og præsenterer tre potentielle modeller for implementering af Gadens Hus til brug for, at Socialudvalget kan sætte retning for forvaltningens videre arbejde. Endelig beslutning om implementering afventer vedtagelse af lov samt puljeopslag. Udvalgets beslutning og perspektiver vil indgå i forvaltningens videre forberedende arbejde.

Løsning

Høring af lovforslag vedr. initiativerne i værdighedsreformen

Socialforvaltningen sendte ultimo august 2026 et høringssvar til lovforslaget vedr. initiativerne i værdighedsreformen. Forvaltningen støtter generelt ambitionen om at styrke indsatsen for de mest udsatte borgere, men opfordrer til præcisering af rammerne for organisering, samarbejde og ledelse – herunder en afklaring af, hvordan civilsamfundsaktør(er) skal udvælges, samt hvordan udbudsreglerne håndteres i denne proces. Ministeriet har efterfølgende præciseret, at der ikke er krav om udbud.

Til Socialudvalgets orientering vedlægges også Udsatterådets høringssvar (bilag 3), hvoraf det fremgår, at der bør være mulighed for flere Gadens Huse, satellitter eller mobile enheder i København for at dække byens forskellige områder og behov. Rådet understreger desuden vigtigheden af tydelig målgruppeafgrænsning, så fx borgere med socialt frikort og migranter ikke udelukkes. Derudover fremhæves betydningen af brugerinddragelse, klageadgang, integrerede sundhedsindsatser og koordinering med eksisterende sociale og sundhedsfaglige tilbud, så Gadens Hus bygger videre på byens nuværende indsatser. Det er efterfølgende præciseret i lovbemærkningerne, at beskæftigelse via socialt frikort ikke udelukker borgere fra målgruppen.

Dialog med civilsamfundsorganisationer og Region Hovedstaden

Socialforvaltningen afventer opslag af ansøgningspulje til Gadens Hus. Forvaltningen ønsker et tæt samarbejde med Region Hovedstaden, civilsamfundsaktører samt Beskæftigelses-, Integrations- og Erhvervsforvaltningen og Sundheds- og Omsorgsforvaltningen om etablering af Gadens Hus. I henhold til lovforslaget skal Gadens Huse udgøre et formaliseret og ligeværdigt samarbejde mellem kommune(r), region og civilsamfundsorganisation(er). Forvaltningen er i dialog med regionen om, hvordan de ser deres rolle og bidrag til Gadens Hus, idet Gadens Hus, ifølge lovforslaget, skal tilbyde sundhedsfaglig hjælp samt systematisk brobygning og koordinering til mere specialiseret hjælp som fx behandling i psykiatrien og det øvrige sundhedsvæsen. Herudover er forvaltningen i dialog med udsatterådene i Københavns Kommune og i Region Hovedstaden samt Københavns Kommunes Frivilligråd, og har fokus på at inddrage brugernes erfaringer og perspektiver.

På opfordring fra udsatterådene blev der således i marts 2026 afholdt en workshop med deltagelse fra regionen, Socialforvaltningen, udsatterådene (herunder brugerorganisationerne) og Frivilligrådet. Her blev erfaringer og perspektiver i relation til Gadens Hus drøftet med udgangspunkt i forvaltningens eksisterende tilbud. En kortlægning viser, at mange af forvaltningens eksisterende tilbud til målgruppen er placeret på hhv. Amager/Christianshavn, Nørrebro/Bispebjerg og Vesterbro. Workshoppen resulterede i et inspirationskatalog (bilag 4), der samler civilsamfundets forslag og opmærksomhedspunkter for disse bydele samt for en mobil løsning, efter ønske fra civilsamfundet. Kataloget fremhæver bl.a. behov for døgnadgang, lettere adgang til sundhedstilbud, afsætningssteder efter sociolancebehandling, støtte til udsatte kvinder, mulighed for at medbringe dyr, etablering af brugerråd og forslag om udvikling af et Gadens Hus-logo. Inspirationskataloget er ikke viderebehandlet eller kvalificeret i Socialforvaltningen.

I dialogen med Københavns Kommunes Udsatteråd og Frivilligråd har rådene bl.a. også fremhævet behovet for følgende konkrete tilbud i Gadens Hus: adgang til substitutions- og abstinensbehandling, uvildig juridisk rådgivning, hjælp til MitID og andre digitale barrierer, formidling af job på socialt frikort, opbevaring af ejendele, adgang til computer samt mulighed for bad, mad og hvile.

Overordnede modeller for implementering af Gadens Hus

I bilag 5 præsenteres tre potentielle modeller for implementering af Gadens Hus i København. Fælles for modellerne er, at de skal fungere som en samlet, tværsektoriel og tværfaglig indgang for de mest udsatte borgere, hvor flere eksisterende indsatser på tværs af kommune(r), region og civilsamfund samles. Socialforvaltningen anbefaler netværksmodellen (model 1), hvor eksisterende indsatser og tilbud kan styrkes og blive en del af Gadens Hus. Samlet set vil netværket dække alle de funktioner, som Gadens Hus som minimum skal tilbyde. Denne model gør det muligt at dække et større geografisk område og giver samtidig mulighed for, at de enkelte lokationer kan tage hensyn til forskellige målgruppers behov. Alternativt kan der vælges en model, hvor der etableres ét centralt Gadens Hus. Ved model 2 stiller en civilsamfundsaktør lokaler til rådighed for det centrale Gadens Hus, og kommune(r) og region kan være til stede med relevante indsatser. Alternativt kan Gadens Hus placeres i kommunale lokaler (model 3), hvor kommunen efterfølgende kan stille lokaler til rådighed for region og civilsamfundsaktører. Model 2 og 3 indebærer således, at der arbejdes videre med en model hvor et centralt Gadens Hus etableres i eksisterende kommunale lokaler eller hos en civilsamfundsaktør. Ved begge modeller etableres Gadens Hus i et tæt samarbejde på tværs af region, kommune og civilsamfund. Forvaltningen er ved at afsøge relevante lokaler til formålet.

Eksisterende udgående indsatser og støtte kan kobles til Gadens Hus, så hjælpen også når ud til borgere, der ikke nødvendigvis møder fysisk op i Gadens Hus. Samtidig kan Gadens Hus fungere som fast base for indsatserne. Derudover kan én eller flere eksisterende tilbud fungere som satellitter dvs. mindre, lokale enheder under Gadens Hus. På den måde bringes hjælpen ud i nærmiljøet, hvilket gør det lettere for de mest udsatte borgere at benytte tilbuddene. For at tydeliggøre samarbejdet kan der anvendes et fælles logo. For alle tre modeller foreslås en styringsstruktur bestående af en styregruppe, følgegruppe og et brugerråd.

Baggrundsafsnit om Gadens Hus

Med Gadens Hus etableres en samlet indgang for de mest udsatte borgere. Målgruppen er borgere over 18 år med lovligt ophold, der står uden for arbejdsstyrken og oplever mindst to af følgende udsathedsproblematikker: hjemløshed, misbrug og svær psykisk lidelse. I det første udspil til en værdighedsreform fra maj 2025 vurderes målgruppen på landsplan at omfatte ca. 12.000 personer, heraf ca. 3.800 i de fire største byer. Opgørelsen omfatter hjemløse, der har lovligt ophold i Danmark, herunder EU-borgere med opholdsret. Ifølge VIVEs seneste hjemløsetælling fra 2026 er der 1.572 hjemløse, der er hjemmehørende i Københavns Kommune, hvilket er flere end i de øvrige store byer i Danmark. På landsplan har 40 % af personerne i hjemløshed både en psykisk sygdom og rusmiddelafhængighed, jf. VIVEs hjemløsetælling 2026. Hvis denne andel også gælder for København, svarer det til ca. 629 personer, der oplever alle tre problematikker (hjemløshed, psykisk sygdom og rusmiddelafhængighed) samtidig. Da målgruppen for Gadens Hus også omfatter borgere, som oplever to af de tre problematikker – hjemløshed, svær psykisk sygdom og rusmiddelproblematikker – må den samlede målgruppe for Gadens Hus i København forventes at være større end de 629 personer.

I Gadens Hus vil målgruppen få adgang til civilsamfundsaktiviteter, sundhedsfaglig hjælp, socialpædagogisk støtte, sagsbehandling, rusmiddelbehandling samt brobygning til bl.a. psykiatri og sygehusvæsen. Gadens Huse udmøntes via en ansøgningspulje, hvor Københavns Kommune, Region Hovedstaden og en eller flere civilsamfundsaktører i fællesskab etablerer og driver Gadens Hus samt eventuelle satellitter. Gadens Hus skal som udgangspunkt etableres i eksisterende lokaler tilhørende en af de ansøgende parter, og de ansøgende parter skal hver især supplere puljemidlerne med eksisterende årsværk/ressourcer. På landsplan afsættes, jf. aftaleteksten, i alt 197 mio. kr. i 2026 og 264 mio. kr. fra 2027 og frem til initiativerne i værdighedsreformen – heraf 66 mio. kr. i 2026 og 100 mio. kr. fra 2027 og frem til Gadens Huse. Herudover har regeringen i forbindelse med finanslovsforslaget for 2027 annonceret yderligere 100 mio. kr. årligt i 2027-2030 til at styrke værdighedsreformen.

Initiativet Borger i Danmark kobles til Gadens Hus som en treårig national forsøgsordning, der gør det muligt for kommunale sagsbehandlere i Gadens Hus at iværksætte akutte, midlertidige sociale indsatser for de mest udsatte borgere – uafhængigt af borgerens hjemkommune. En fasttrack-ordning i Ankestyrelsen indebærer, at Ankestyrelsen både hurtigere skal træffe afgørelse om handlekommuneansvar og ved modtagelse af sagen skal udpege en midlertidig handlekommune, så hjælp og støtte kan iværksættes.

Økonomi

Der er ingen økonomiske konsekvenser forbundet med nærværende sag. Forvaltningen forventer, at der afsættes puljemidler, som kommunen kan søge til at etablere Gadens Hus. Eventuelle afledte udgifter vil blive vurderet i takt med, at implementeringen konkretiseres. 

Videre proces

Socialforvaltningen afventer opslag af puljer samt vedtagelse af lov om værdighedsreformen, og vil vende tilbage til Socialudvalget med en sag, når de nationale rammer er nærmere afklaret. Socialudvalgets beslutning og perspektiver i relation til de foreslåede modeller vil indgå i det videre forberedende arbejde.

Katrine Ring

  / Eva Stokbro Jensen