Danmarkskortet over omgørelsesprocenter på socialområdet for 2025

Resumé

Socialudvalget orienteres om danmarkskortet for 2025, der viser omgørelsesprocenter på socialområdet for sager behandlet af Ankestyrelsen. Danmarkskortet er opdelt i tre dele – hele det sociale område, børnehandicapområdet og voksenhandicapområdet. I Københavns Kommune er omgørelsesprocenten steget på hele socialområdet samt på børne- og voksenhandicapområderne i forhold til 2024, men den ligger fortsat under landsgennemsnittet på alle de tre områder. 

Indstilling

Socialforvaltningen indstiller, at Socialudvalget over for Borgerrepræsentationen anbefaler,

1. at tage orienteringen om danmarkskortet over omgørelsesprocenter på socialområdet for 2025 til efterretning.

Problemstilling

Hvert år udgiver Socialministeriet et kommuneopdelt danmarkskort, som indeholder statistik over antallet af sager, hvor en borger har klaget over kommunens afgørelse, som efterfølgende er omgjort af Ankestyrelsen. At en sag omgøres af Ankestyrelsen betyder, at en afgørelse enten hjemvises til fornyet behandling i kommunen, ændres eller ophæves (dvs. at afgørelsen er forkert, og at Ankestyrelsen har ophævet kommunens afgørelse). I mange sager hjemviser Ankestyrelsen en sag til fornyet behandling i kommunen, fordi den ikke er tilstrækkeligt oplyst. Kommunen skal så oplyse sagen yderligere og træffe en ny afgørelse. Det er dog erfaringen, at sagerne i mange tilfælde ender med samme resultat som den oprindelige afgørelse. Dette understreger, at der stilles høje krav til sagsbehandleren i forhold til at sikre, at sagen er tilstrækkeligt oplyst, før der træffes afgørelse. Det betyder, at omgørelsesprocenten kan være høj, uden at det nødvendigvis medfører, at flere borgere ender med at få en anden afgørelse eller en ændret støtte. Socialforvaltningen kan ikke trække data for udfaldet af de nye afgørelser, men det er erfaringen, at sagerne ofte ikke får et andet udfald end ved den oprindelige afgørelse. Omgørelsesprocenten er derfor ikke et entydigt mål for retssikkerhed eller sagsbehandlingskvalitet, da den alene afspejler, om kommunens afgørelser overholder lovgivningen, og ikke om borgeren har fået den rette hjælp.

Sundheds- og Omsorgsforvaltningen træffer også afgørelser, der kan indgå i opgørelsen. En sag herom fra Sundheds- og Omsorgsforvaltningen behandles parallelt i Sundheds- og Omsorgsudvalget og efterfølgende i Borgerrepræsentationen. I denne indstilling er der således kun fokus på de forhold, der er relevante for Socialforvaltningen.

Hjælpemiddelområdet blev den 1. juni 2026 overført fra Socialforvaltningen til Sundheds- og Omsorgsforvaltningen, som dermed overtog ansvaret for sagsbehandling, bevillinger og administration på området. Overførslen vil få betydning for næste års orientering, som tager udgangspunkt i sager fra 2026.

Selv et lille antal sager kan få omgørelsesprocenten til at fremstå høj, især på områder med få afgørelser. Det betyder, at procenten let kan svinge fra år til år, uden at det nødvendigvis afspejler ændringer i sagsbehandlingskvaliteten. Omgørelsesprocenten bør derfor altid vurderes sammen med det samlede antal afgørelser. Socialforvaltningen træffer årligt afgørelser i et stort antal sager, hvoraf kun en meget lille del efterfølgende bliver vurderet af Ankestyrelsen. Eksempelvis traf forvaltningen i 2025 13.787 afgørelser på udvalgte paragraffer på voksenområdet. I 2025 behandlede Ankestyrelsen i alt 861 klagesager fra Københavns Kommune. Danmarkskortene viser dermed ikke kommunens samlede antal afgørelser, og omgørelsesprocenten kan derfor ikke tages som udtryk for den generelle kvalitet i kommunernes sagsbehandling. 

I overensstemmelse med lovgivningen forelægges danmarkskortet over omgørelsesprocenter på socialområdet for Socialudvalget med henblik på, at udvalget anbefaler, at Borgerrepræsentationen efterfølgende tager sagen til efterretning.

Løsning

Danmarkskortet består af tre kort, der viser omgørelsesprocenterne for henholdsvis:

1. Hele socialområdet – vedrører alle bestemmelser i serviceloven og barnets lov, hvor der er klageadgang til Ankestyrelsen, dvs. både voksenområdet og børneområdet. Kortet indeholder de bestemmelser, der indgår i de specifikke danmarkskort for hhv. voksenhandicapområdet og børnehandicapområdet, men derudover indgår en række andre bestemmelser på tværs af børne- og voksenområdet.

2. Børnehandicapområdet 

Bestemmelser fra serviceloven:

• Pasningstilbud, hjemmetræning m.m. §§ 32, 32a, 36, 39-40
• Merudgiftsydelse § 41
• Tabt arbejdsfortjeneste §§ 42- 43
• Personlig hjælp og ledsagelse §§ 44 - 45

Bestemmelser fra barnets lov:

• Kompensationsberettigende udgifter - § 86
• Tabt arbejdsfortjeneste §§ 87, 88
• Hjemmetræning, særlige dagtilbud og klubtilbud §§ 82-85
• Ledsagelse § 89
• Afløsning og aflastning § 90, jf. serviceloven § 84
• Personlig og praktisk hjælp og vedligeholdelsestræning § 90, jf. serviceloven §§ 83 og 86

3. Voksenhandicapområdet 

Bestemmelser fra serviceloven:

• Kontante tilskud, jf. § 95 
• Borgerstyret personlig assistance, jf. § 96 
• Ledsageordning, jf. § 97 
• Merudgifter, jf. § 100

Danmarkskortet for 2025

Ifølge danmarkskortet for 2025 er Københavns Kommunes omgørelsesprocent på hele socialområdet på 43 pct., mens den er 44 pct. på børnehandicapområdet og 41 pct. på voksenhandicapområdet. Som det fremgår af tabel 1, ligger Københavns Kommunes omgørelsesprocent i 2025 på de tre kortområder under landsgennemsnittet.

På hele socialområdet afgjorde Ankestyrelsen i 2025 861 klagesager for Københavns Kommune, heraf udgjorde børnehandicapområdet 144 klagesager og voksenhandicapområdet 126 klagesager. På landsplan afgjorde Ankestyrelsen 10.815 klagesager i 2025.  

I gennemsnit blev 43 pct. af sagerne fra Københavns Kommune på hele socialområdet (alle bestemmelser i serviceloven og barnets lov, hvor der er kommunal klageadgang til Ankestyrelsen) omgjort af Ankestyrelsen, hvoraf:

• 4 pct. blev ændret, fordi kommunens afgørelse efter styrelsens afgørelse var forkert.
• 39 pct. blev hjemvist til fornyet behandling i kommunen.

Hvis Ankestyrelsen finder, at der mangler yderligere oplysninger i en sag, eller hvis der er tale om alvorlige sagsbehandlingsfejl (manglende parthøring, utilstrækkelig begrundelse, forkert anvendelse af lovgivning, manglende konkret og individuel vurdering osv.), vil sagen blive hjemvist til fornyet behandling i kommunen. Når kommunen har indhentet nye oplysninger eller rettet sagsbehandlingsfejlene, træffer kommunen en ny afgørelse. Det kan det ende med, at kommunen når frem til samme resultat som i den oprindelige afgørelse. Borgeren kan klage over den nye afgørelse.

Københavns Kommunes omgørelsesprocent for 2025 er steget i forhold til 2024 på hele socialområdet, børne- og voksenhandicapområderne, men kommunen ligger fortsat under landsgennemsnittet på alle områder. På landsplan ses en tilsvarende stigning i omgørelsesprocenten på alle tre områder – særligt på børnehandicapområdet, hvor den er steget fra 49 procent i 2024 til 59 pct. i 2025. Omgørelsesprocenten på børnehandicapområdet er også steget i Københavns Kommune, men ligger i 2025 fortsat under landsgennemsnittet. Stigningen i Københavns Kommune skyldes primært en større andel hjemviste sager, som er steget fra 28 pct. i 2024 til 41 pct. i 2025. Udviklingen skal blandt andet ses i lyset af, at børnehandicapområdet er et komplekst fagområde, der kræver en høj grad af specialisering og løbende opdatering af medarbejdernes faglige viden. Sagerne omhandler ofte individuelle og sammensatte problemstillinger, hvor der skal foretages konkrete vurderinger af barnets funktionsnedsættelse, støttebehov og familiens samlede situation. Det stiller store krav til kommunens sagsoplysning, dokumentation og anvendelse af lovgivningen.

Samtidig har Ankestyrelsens principmeddelelser væsentlig betydning for kommunernes praksis og bidrager løbende til at præcisere, hvordan lovgivningen skal fortolkes og anvendes. Det stiller krav til medarbejdernes faglige kompetencer og evne til at omsætte gældende lovgivning og praksis til korrekte afgørelser. Hjemvisninger kan eksempelvis skyldes, at Ankestyrelsen vurderer, at sagen ikke er tilstrækkeligt oplyst til, at der kan træffes en korrekt afgørelse. Kommunen skal i disse tilfælde oplyse sagen yderligere og træffe en ny afgørelse, som ikke nødvendigvis fører til et andet resultat end den oprindelige afgørelse. Den stigende andel hjemvisninger har dermed bidraget til den højere omgørelsesprocent.

Vedr. initiativer, der kan mindske antallet af hjemviste og ændrede afgørelser

Socialforvaltningen følger Ankestyrelsens afgørelser tæt, da afgørelserne indeholder et vigtigt læringsperspektiv i forhold til, hvad Ankestyrelsen lægger vægt på i sine afgørelser, herunder ændringer af kommunens afgørelser og hjemvisninger. Derudover arbejder forvaltningen løbende med indsatser, der kan øge kvaliteten i afgørelser og dermed nedbringe omgørelsesprocenten, f.eks. opnormering af antal sagsbehandlere, eller styrkelse af læringskulturen hos medarbejderne igennem undervisning. Forvaltningens indsatser bliver løbende revideret for at højne kvaliteten af sagsbehandlingen.

Endelig har forvaltningen konkret fået midler til at nedbringe sagsstammer hos sagsbehandlerne på voksenmyndighedsområdet i perioden 2026-2029.

Økonomi

Indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser.

Videre proces

Tiltrædes indstillingen i Socialudvalget, vil sagen blive forelagt Borgerrepræsentationen på deres møde den 17. december 2026.

Katrine Ring

      / Eva Stokbro Jensen