Mødedato: 28.11.2022, kl. 15:30
Mødested: Se mail

Høring om Sundby Portaler

Se alle bilag
Høring af Sundby Portaler

Indstilling

Sekretariatet indstiller, at Rådet for Visuel Kunst afgiver høringssvar til Teknik- og Miljøforvaltningen vedr. en mere permanent placering af Sundby Portalerne.  

Problemstilling

SUNDBY PORTALER består af tre skulpturelle og serielle værker, SEA, SOIL, SKY, der er designet og produceret af kunstnerne Bonnie Hvillum og Louis Alderson By-Thell.

Områdefornyelsen Sundbys styregruppe valgte i december 2021 at støtte projektet Sundby Portaler med 348.500 kr. til etablering af tre offentlige skulpturer på tværs af Sundby. Projektet blev støttet som et midlertidigt projekt, der skulle stå i kvarteret i et år.

I processen med at få byggetilladelse blev kunstnerne stillet højere krav end forventet til fundering af skulpturerne, hvilket sammen med generelle prisstigninger fordyrede projektet med 100.000 kr. Til gengæld muliggør den forstærkede fundering nu at skulpturerne - ud fra ingeniørens vurdering – er stærke nok til at stå i op til 10 år.

I september 2022 ansøgte kunstnerne derfor Områdefornyelsens styregruppe om en tillægsbevilling på 100.000 kr. Styregruppen bevilligede denne under den forudsætning, at det blev undersøgt og arbejdet for at skulpturerne kan stå mere end et år. Nærværende byggetilladelse udløber i august 2023.

Udkast til høringssvar

Rådet for Visuel Kunst finder, at der er tale om tre værker, der kunstnerisk og med deres placering fint understøtter Områdefornyelsens ønske om at lede folk igennem området med et nyt blik. Rådet finder på den baggrund, at værkerne gerne kan blive stående i en længere periode. Rådet gør dog opmærksom på, at der skal tages højde for løbende vedligehold og pleje. Endelig er Rådet positiv over for brugen af natur- samt genanvendelige materialer og den kunstneriske inddragelse af beboere.   

Beslutning

Beslutning

Høring Sundby Portaler

Rådet godkendte følgende høringssvar:

Til top