Mødedato: 28.10.2013, kl. 17:30
Mødested: Lundtoftegade 87

Bevilling af 2014 midler til egne projekter – 48 TIMER åbningskoncert 2014

Se alle bilag

Indstilling og beslutning

Formanden indstiller til Nørrebro Lokaludvalg,

  1. at Lokaludvalget afsætter et rammebeløb på 130.000 kr. af 2014-midler til afholdelse af åbningskoncert i forbindelse med festivalen 48 TIMER. 

Problemstilling

I april 2013 samarbejdede de 3 kommunale kulturinstitutioner på Nørrebro (Blågården, VerdensKulturCentret og 2200Kultur) for anden gang om afholdelsen af en bydelsdækkende festival. Det bakkede Nørrebro Lokaludvalg aktivt op om ved at arrangere en stor gratis åbningskoncert for festivalen på Den Røde Plads, hvor op mod 3.000 deltog i løbet af dagen. 

48 TIMER festivalen er en del af virkeliggørelsen af Lokaludvalgets målsætning om et styrket og samarbejdende kulturliv på Nørrebro, som er beskrevet i Nørrebro Lokaludvalgs bydelsplan.

48 TIMER ad hoc arbejdsgruppen i NLU har holdt et indledende møde, og gruppen indstiller til udvalget, at Lokaludvalget gentager sin involvering i 48 TIMER i 2014. For at få optimale arbejdsbetingelser for planlægning af vores bidrag foreslår gruppen, at der allerede nu afsættes midler til koncerten i 2014.

Løsning

Lokaludvalget afsætter et rammebeløb på 130.000 kr. af 2014-midler til afholdelse af åbningskoncert i forbindelse med festivalen 48 TIMER.

Videre proces

Sekretariatet og hertil nedsat arbejdsgruppe forestår den videre proces.

Beslutning

Lokaludvalget afsatte et rammebeløb på 150.000 kr. af 2014-midler til afholdelse af åbningskoncert i forbindelse med festivalen 48 TIMER og arrangementet placeres på Nørrebrogade.
Til top