Mødedato: 31.05.2021, kl. 17:30
Mødested: Udskolingen, Heimdalsgade 29-33

Naboorientering: Dispensationer fra lokalplan 541 - Fremtidens Sølund

Se alle bilag

Indstilling

Formanden indstiller til Nørrebro Lokaludvalg,

  1. at Lokaludvalget godkender udkast til høringssvar vedr. naboorientering om dispensationer fra lokalplan 541 - Fremtidens Sølund, udarbejdet af Byrum-, Miljø- og Trafikarbejdsgruppen.

Problemstilling

Bygherren, der bygger det nye Sølund, har indsendt en ansøgning om dispensation fra lokalplanen til Teknik- og Miljøforvaltningen. Bygherren ønsker at dispensation til: 

  • at reducere antallet af parkeringspladser til biler og cykler
  • at reducere arealet på tagterrassen fordi der skal etableres solceller på taget
  • at der fældes og beskæres 24 træer på grunden

Deadline for indsendelse af høringssvar: d. 1. juni.

Udkast til høringssvar:

Det er uheldigt, at entreprenøren ikke tidligere har kunnet se, at det skulle være nødvendigt at fælde de ekstra træer. Lokaludvalget er indforstået med, at de mindre træer er nødt til at blive flyttet eller fældet - prioriteret i den rækkefølge. Det bør derfor vurderes hvor mange af de mindre træer, der kan flyttes til andre steder på matriklen eller til andre steder på Nørrebro.

Lokaludvalget mener ikke, at ansøgningen om dispensation til beskæring af de store og meget værdifulde træer, er begrundet, hvilket er et krav for dispensation. En gammel beskadiget gren på det 150 år gamle Gingko-træ er ikke en gyldig faglig grund til at beskære et bevaringsværdigt træ, som ellers ikke trænger til beskæring. Træerne skal beskyttes i hele drypzonen og ved at reducere kronens størrelse, bliver drypzonen mindre og det vil være muligt for entreprenøren at køre tættere på træernes stamme. Så skaden på rodnettet vil være den samme, da rodnettet ikke reduceres ved at beskære kronen.

Entreprenøren har før haft store udfordringer med at beskytte bevaringsværdige træer på matriklen, f.eks. Hjørnebøgen. Det er billeddokumenteret. Vi kan frygte, at dispensationsansøgningens dårligt begrundede ønske om beskære de bevaringsværdige træer, vil føre til overdreven styning eller andre skader på træerne, inkl. rodnettet. Vi vil derfor anbefale et afslag og fastholde krav om beskyttelse ud til den eksisterede krones drypzone.

Løsning

Lokaludvalget godkender udkast til høringssvar vedr. naboorientering om dispensationer fra lokalplan 541 - Fremtidens Sølund, udarbejdet af Byrum-, Miljø- og Trafikarbejdsgruppen.

Beslutning

Lokaludvalget godkendte udkast til høringssvar vedr. naboorientering om dispensationer fra lokalplan 541 - Fremtidens Sølund, udarbejdet af Byrum-, Miljø- og Trafikarbejdsgruppen.

Der blev stillet et ændringsforslag om at tilføje et afsnit om at Nørrebro Lokaludvalg ikke bakker op om en afvigelse fra den parkeringsnorm for biler der er fastsat i lokalplanen.
For stemte: Alexander van Deurs, Bjarke Kværnø, Brita Fabricius, Charlotte Mejlshede, Gitte Kristensen, Jette Nielsen, Mie Brandstrup, Rasmus Grønborg og Troels Glismann.
Imod stemte: Erik Brandt, Jens Villadsen, Jonathan Ries, Majbritt Svensson og Åsmund Kverneland.
Undlod at stemme: Claus Årestrup.

Forslaget blev vedtaget, og afsnittet tilføjes høringssvaret.

Til top