Mødedato: 22.06.2021, kl. 17:30
Mødested: Udskolingen, Heimdalsgade 29-33

Høring: Sikker skolevejsprojekt i Rådmandsgade

Se alle bilag

Indstilling

Formanden indstiller til Nørrebro Lokaludvalg,

  1. at Lokaludvalget godkender udkast til høringssvar vedr. høring af forslag til sikker skolevejsprojekt i Rådmandsgade, udarbejdet af Byrum-, Miljø- og Trafikarbejdsgruppen.

Problemstilling

Teknik- og Miljøforvaltningen har, efter dialog med Rådmandsgade Skole og Nørrebro Lokaludvalg, udarbejdet et forslag til hvordan man kan gøre skolevejen til Rådmandsgade Skole mere sikker. 

Der er fokus på to steder: krydset Rådmandsgade/Nannasgade og krydset Thorsgade/Mimersgade. 

Ved krydset Rådmandsgade/Nannasgade foreslås det at der bliver etableret et fodgængerfelt og at der kommer mere cykelparkering og at der opsættes bomme.

Ved Krydset Thorsgade/Mimersgade foreslås det at fortovene udvides i hjørnerne, så vejarealet der skal krydses bliver mindre.

Deadline for indsendelse af høringssvar d. 28. juni.

Udkast til høringssvar:

Nørrebro Lokaludvalg er rigtig glade for at projektet er blevet rettet til efter første gang vi så det. Vi mener at det er en god ide med en fodgængerovergang i Rådmandsgade og at man gør noget ved bredden af Thorsgade der hvor den krydser Mimersgade. Vi håber at de to forslag vil for børn at komme sikkert til og fra skolen.

Løsning

Lokaludvalget godkender udkast til høringssvar vedr. høring af forslag til sikker skolevejsprojekt i Rådmandsgade, udarbejdet af Byrum-, Miljø- og Trafikarbejdsgruppen.

Beslutning

Lokaludvalget godkendte udkast til høringssvar vedr. høring af forslag til sikker skolevejsprojekt i Rådmandsgade, udarbejdet af Byrum-, Miljø- og Trafikarbejdsgruppen.

Til top