B-sag: Justering af model for FerieCamp
Kultur-, og Fritids- og Borgerserviceforvaltningen har siden 2011 afholdt gratis FerieCamps for børn og unge i og omkring udsatte boligområder i byen. Kultur-, Fritids- og Borgerserviceudvalget skal tage stilling til forvaltningens forslag til at justere modellen for FerieCamp for at øge kvaliteten og nå flere målgrupper.
Indstilling
Kultur-, og Fritids- og Borgerserviceforvaltningen indstiller,
- at Kultur-, og Fritids- og Borgerserviceudvalget godkender justeringen af modellen for FerieCamp.
Problemstilling
FerieCamp afholdes i de fem store skoleferier og består af gratis kultur- og idrætsaktiviteter målrettet børn og unge 3-17 år i og omkring de udsatte boligområder. Der er afsat 5,2 mio. kr. årligt i Kultur-, Fritids- og Borgerserviceforvaltningen (KFF) til FerieCamp i den ordinære ramme. Derudover er der afsat 1 mio. kr. årligt til FerieCamp med kulturfokus i Frederiksholm i 2026-2029 ifm. budgetpakken for udsatte boligområder. Da denne bevilling har et særskilt fokus og er i opstartsfasen, indgår den ikke i beskrivelsen af den generelle model.
FerieCamp har de seneste år haft omkring 45-50.000 fremmøder og tiltrækker især børn fra 6-12 år. Forvaltningen har de seneste år registreret en svingende kvalitet i de ca. 60 camps, der gennemføres hvert år. Udsvingene ses særligt at relatere sig til for stor sårbarhed på arrangørsiden. Det kan være en stor opgave for en frivillig forening at være hovedarrangør af camps. Det kan være svært for nogle camps at rumme hele målgruppen, ligesom brobygningen til en aktiv fritid mellem ferierne har været en udfordring. Desuden melder flere samarbejdspartnere, at tilskuddet pr. camp er for lille, og at det kan være svært at tiltrække foreninger og andre aktivitetsudbydere – især i visse områder og på visse tidspunkter.
Løsning
På baggrund af erfaringer, dialog med samarbejdspartnere og data fra de seneste år er det forvaltningens vurdering, at modellen med fordel kan justeres. Formålet med justeringen er, at børn og unge får bedre oplevelser med FerieCamp og en større tilknytning til FerieCamp-værterne/lokationerne.
I dag fungerer en lokal aktør som ”vært” ved hver FerieCamp. Det er typisk en frivillig forening, boligsocial helhedsplan, KFF-institution, selvejende idrætsfacilitet eller lign., som inviterer andre lokale aktører med til at afholde gratis aktiviteter for børn og unge. I den nuværende model er der en ansøgningsrunde hvert år, hvor ca. 50 forskellige aktører får tildelt får tildelt 1-2 camps pr. år hver.
Ti lokale aktører, der har været værter på FerieCamp i en årrække, har været med til at kvalificere og give input til den justerede model. Justeringen af FerieCamp-modellen (bilag 1) indebærer:
- At der indgår længerevarende aftaler med færre udvalgte samarbejdspartnere, som står for at arrangere alle camps i deres lokalområde eller indgår i en planlægningsgruppe, som sammen koordinerer og planlægger alle camps. Der vil være mulighed for skræddersyede løsninger afhængig af det enkelte lokalområde.
- At der tildeles flere midler pr. camp for at højne kvaliteten. Det betyder også, at der afholdes færre camps pr. år(forventeligt 30 camps i stedet 60).
- At der afholdes målrettede aktiviteter for henholdsvis unge (ca. 13-17 år) og småbørnsfamilier, mens hovedparten af de almindelige camps har aktiviteter målrettet 6-12-årige. Der afholdes aktiviteter for alle tre målgrupper (familier, børn, unge) i alle lokalområder i løbet af året.
- At der afsættes flere ressourcer pr. camp til at sikre gode ferieoplevelser af højere kvalitet under campen og mindre fokus på konkrete brobygningstiltag efter campen. Med flere ressourcer til aktiviteter og relationer på camps forventes den langsigtede tilknytning til FerieCamp, samarbejdspartnerne og kultur- og fritidslivet at have større effekt.
- At der indgås tæt samarbejde mellem vært og Idrætsudvikling i KFF for at sikre relevant understøttelse til værter og foreninger.
Foruden højere kvalitet og mere målrettede tilbud for børn og unge vil fordelene ved justeringerne være: mere langsigtet planlægning, bedre mulighed for at skabe ”den gode værtsrolle”, mere sparring på tværs, bedre koordinering lokalt og mindre bureaukrati og tidsforbrug på administration.
Ved færre camps i hvert lokalområde er det vigtigt at sikre, at børn og unge får viden om og reelt opsøger camps lidt længere væk. Denne udfordring løses bl.a. ved et tæt lokalt samarbejde med relevante aktører i lokalområderne.
Fordeling af midler
Der er afsat i alt 5,2 mio. kr. årligt til FerieCamp. Midlerne fordeles mellem de lokale værter/aktivitetsudbydere og den centrale koordinering i Idrætsudvikling (KFF). I den justerede model vil der være mulighed for at tildele flere midler til lokale aktører, som løfter en mere samlet FerieCamp-opgave hen over året.
Det foreslås, at hovedparten af midlerne tildeles camps for de 6-12-årige, mens der allokeres et mindre beløb til særskilte camps for udvalgte målgrupper (unge, småbørnsfamilier, børn med særlige behov).
Proces for justeret model
- Idrætsudvikling inviterer alle interesserede aktører til infomøde om den justerede model i marts 2026.
- Efterfølgende kan alle aktører sende en interessetilkendegivelse om at være vært eller samarbejdspartner fra efteråret 2026.
- På baggrund af dialog med interesserede aktører indgår Idrætsudvikling samarbejdsaftaler med udvalgte aktører.
- Planlægningen af FerieCamp fra efterårsferien 2026 og frem startes op i maj/juni.
Politisk Handlerum
Udvalget kan vælge at sende sagen retur til forvaltningen mhp. at få et ny forslag forelagt eller vælge at fortsætte den tidligere model for FerieCamp.
Økonomi
Indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser.
Videre proces
Hvis indstillingen godkendes, implementeres den nye model for FerieCamp i løbet af 2026 og træder endeligt i kraft ved efterårsferien 2026.
Kultur-, Fritids- og Borgerserviceudvalget forelægges resultaterne for FerieCamp ifm. den årlige orientering om status på de idrætssociale indsatser.
Mikkel Boje
/Jakob Heide Petersen