Mødedato: 29.09.2022, kl. 16:00
Mødested: Rådhuset, 1. sal, værelse 87

Orientering om resultat af budgetaftale 2023

Se alle bilag

Den 9. september 2022 blev der indgået aftale om budgettet for 2023. Kultur- og Fritidsudvalget orienteres om resultatet af Budgetaftale 2023 på kultur- og fritidsområdet. I budgetaftalen blev der afsat penge til en pulje til idrætsskabende initiativer, og udvalget skal godkende, at ansøgningsrunden til projekter i 2023 igangsættes.

Indstilling

Kultur- og Fritidsforvaltningen indstiller,

  1. at Kultur- og Fritidsudvalget tager orienteringen om resultatet af budgetaftale 2023 til efterretning, jf. bilag 1-3
  2. at Kultur- og Fritidsudvalget godkender at igangsætte ansøgningsrunde for puljen til idrætsskabende initiativer, herunder idræt på tage

Problemstilling

Den 9. september 2022 har Enhedslisten, Radikale Venstre, Det Konservative Folkeparti, Venstre, Dansk Folkeparti, Nye Borgerlige, Liberal Alliance og Alternativet indgået en aftale om Budget 2023. Kultur- og Fritidsudvalget orienteres med denne indstilling om indholdet af aftalen på kultur- og fritidsområdet.

Kultur- og Fritidsudvalget skal desuden godkende, at ansøgningsrunden for puljen til idrætsskabende initiativer for 2023 igangsættes, så midlerne kan udmøntes til foreninger mv. til anvendelse i 2023.

Løsning

På kultur- og fritidsområdet afsættes der i perioden 2022-2026 i alt 316,9 mio. kr. på anlæg, 147,0 mio. kr. på service og 0,9 mio. kr. på finansposter, jf. tabel 1. Der er desuden afsat samlet 1,2 mio. kr. til et innovationsforslag om bedre kapacitetsudnyttelse på idrætsområdet.

Tabel 1. Midler på KFU’s område i Budgetaftale 2023

2023 p/l

2022

2023

2024

2025

2026

I alt

Anlæg*

8,4

91,8

94,1

90,5

32,1

316,9

Service

6,4

30,9

37,7

33,8

38,2

147,0

Finansposter

0

0

0

0,9

0

0,9

Innovationsforslag

0

1,0

0,2

0

0

1,2

*Afledt drift af anlæg indgår som service i tabellen

Nedenfor er budgetønsker, der er finansieret i budgetaftale 2023 på Kultur- og Fritidsudvalgets område oplistet i en række kategorier.

Need to, rettidig omhu og specifikke udfordringer

  • KF001 Afhentning af pas i Borgerservice (need to - risikosag)
  • KF002 Merudgifter til International Citizen Service (need to - risikosag)
  • KF003 Merudgifter til Huslejenævnet som følge af lovændring og skæv DUT (need to - risikosag)
  • KF004 Færre indtægter som følge af indførelsen af det digitale sundhedskort (need to - risikosag)
  • KF007 Udskiftning af to nedslidte kunstgræsbaner i Valby Idrætspark (need to - renovering)
  • ØK54 Merudgifter til implementering af MitID (need to – risikosag)
  • KF008 Ombygning af Østre Kapel til teaterbygning (rettidig omhu)
  • KF010 Model for vedligehold af kultur- og fritidsfaciliteter (specifik udfordring)
  • KF011 Stigende sagspres i Folkeregisteret (specifik udfordring)
  • KF145 Foreningernes adgang til de københavnske svømmehaller (specifik udfordring.) Den specifikke udfordring blev delvist finansieret. Indtægtstab som følge af konvertering af svømmeskoler til foreninger blev ikke finansieret.

Bevillingsudløb

  • KF033b Restbevilling til FerieCamps og Sociale Partnerskaber (varigt finansieret)
  • KF036 Driftstilskud til Copenhagen Contemporary
  • KF038 Service- og tryghedsrunderinger på Kultur- og Fritidsforvaltningens faciliteter mellem kl. 15.00-24.00 (mindste scenarium)
  • KF041 Weekendåbent i Tingbjerg svømmehal (varigt finansieret)
  • KF044 Fri adgang til pensionister og førtidspensionister til Thorvaldsens Museum og Nikolaj Kunsthal. Forvaltningen vender tilbage med en indstilling om fri adgang for pensionister til Københavns Museum.
  • KF045 Ungdommens Demokratihus
  • KF046 Karens Minde Kulturhus - Udvidet åbningstid
  • KF047 Fortsat vagtrundering på Kløvermarkens idrætsanlæg
  • KF049 Øget bevilling til Mosaisk Nordre Begravelsesplads

Idrætsmilliarden
På et møde i budgetprocessen blev partierne i Borgerrepræsentationen enige om at udmønte samlet 90,5 mio. kr. i 2023 under idrætsmilliarden. Hertil kommer en hensigtserklæring om de hovedgreb, som Kultur- og Fritidsudvalget har besluttet for den fremtidige udmøntning. Det er indarbejdet  i den indgåede budgetaftale med forligsparterne.

Forvaltningen vil i forbindelse med næste års budget fremlægge status på udmøntningen samt forslag til kommende udmøntning med afsæt i den omfattende borgerinddragelse, der blev gennemført i foråret 2022.

Det anvendte anlægsmåltal i idrætsmilliarden med Budget 2022 og Budget 2023 for perioden 2022-2030 fremgår af nedenstående tabel 2. Det resterende måltal for perioden fremgår også. Tiltag der falder inden for idrætsmilliarden fremgår af bilag 1, tabel 2.

Tabel 2. Idrætsmilliard måltal

 

2022

2023

2024

2025

2026

2027

2028

2029

2030

Måltal i idrætsmilliarden

20,0

105,0

105,0

105,0

105,0

105,0

105,0

105,0

105,0

Måltal anvendt i Budget 2022

-19,1

-22,1

-1,7

-1,5

0,0

0,0

0,0

0,0

0,0

Måltal anvendt i Budget 2023

-1,4

-90,5

-89,6

-76,7

-28,9

0,0

0,0

0,0

0,0

Resterende måltal

-0,4

-7,6

13,7

26,8

76,1

105,0

105,0

105,0

105,0

 Temadrøftelse om klubhuse

Som en del af drøftelserne om udmøntning af idrætsmilliarden blev det besluttet, at Kultur- og Fritidsudvalget skal afholde en temadrøftelse om klubhuse i løbet af efteråret 2022.

Øvrige bevillinger

  • KF84/KF147 Relancering af Charter for et fair natteliv (Oslo-model mod diskrimination). Der blev afsat 1 mio. kr. i 2023, hvilket adskiller sig fra budgetnotatet.
  • KF088 LGBT+ medborgerhus
  • KF100 Renovering og modernisering af Kulturhuset Indre By – planlægningsbevilling
  • KF131 Gartnerarbejde på Mosaisk Nordre Begravelsesplads
  • KF132 Mere offentlig adgang til havnebadene uden livredning
  • KF133 Pigepartnerskaber med idrætsforeninger. Der blev afsat 1,2 mio. kr. i 2023, hvilket adskiller sig fra budgetnotatet.
  • KF144/SO78 Social indsats målrettet socialt udsatte og psykisk sårbare på biblioteker og kulturhuse. Der blev afsat midler til pilotprojekt på ét bibliotek i to år.
  • KF153 Pulje til strategisk erhvervsudvikling og kreative bymiljøer og understøttelse af kreative erhverv
  • Bedre tilgængelighed på Den Frie Udstillingsbygning

Nye hensigtserklæringer

Den fulde ordlyd for nedenstående hensigtserklæringer fremgår af aftaleteksten.

  • KF025b Hensigtserklæring om investeringsplan for idrætsmilliarden
  • KF106 Kunstgræsbaner i Godsbaneterrænet
  • KF149 Hensigtserklæring om samarbejde med Frederiksberg Kommune om idrætsmilliarden
  • KF028 Udmøntning af hensigtserklæring om øget international viden, netværk og branding
  • KF056 Anvendelse af øgede indtægter ved ændrede lejeforhold i kulturbygninger
  • ØK83 Internationale events til København

Initiativer, der ikke blev finansieret med budgetaftale 2023

Budgetønsker henvist af Kultur- og Fritidsudvalget og Borgerrepræsentationen, der ikke blev finansieret med budgetaftale 2023, fremgår af bilag 2.

Tre af Kultur- og Fritidsudvalgets bevillingsudløb blev ikke finansieret. Det omhandler KF043 Tilskud til Grønt Marked, KF48 Sammenslutningen af Lokalhistoriske Foreninger og Arkiver i København og KF042 Cph Volunteers. På denne baggrund vil Cph Volunteers ophøre med udgangen af 2022.

Derudover blev KF026 Driftstilskud til Musikhuset København fra 2025 og frem ikke finansieret med Budgetaftale 2023.

I forhold til KF052 Arealtilpasning af svømmehal på Beauvaisgrunden bemærkes, at planlægningen af svømmehallen fortsætter som vedtaget af Kultur- og Fritidsudvalget den 5. maj 2022. For at kunne udvide planlægningsbevillingen, som vedtaget af Kultur- og Fritidsudvalget, så kræver det godkendelse af både Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen. Forvaltningen vender tilbage med en indstilling.

 

Budgetønsker i andre forvaltninger med relevans for Kultur- og Fritidsudvalget fremgår af bilag 4.

Igangsættelse af ansøgningsrunde for puljen til idrætsskabende initiativer, herunder idræt på tage

Som parterne var enige om i forbindelse med udmøntning af idrætsmilliarden i budgetaftale 2023, så afsættes der med initiativet KF035 Pulje til ny foreningsdrevet idrætskapacitet en anlægspulje på henholdsvis 5 mio. kr. i 2023 og 7,5 mio. kr. årligt i perioden 2024-2026. Puljen har til formål at understøtte foreninger og andre aktører i at gå forrest og skabe nye og tidssvarende idrætsfaciliteter i takt med befolkningsudviklingen.

Parterne er endvidere enige om, at 1 mio. kr. af puljen i 2023 som udgangspunkt reserveres til at etablere idrætsanlæg på tagene af nybyggerier.

Såfremt udvalget godkender at igangsætte ansøgningsrunde, vil forvaltningen facilitere denne proces med ansøgningsfrist den 1. november 2022 og herefter forelægge en udmøntningsindstilling for udvalget på mødet i december.

Økonomi

Indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser.

Videre proces

Forvaltningen udarbejder en oversigt over, hvilke af ovenstående initiativer udvalget forelægges igen forud for implementering. Oversigten sendes til udvalget.

Borgerrepræsentationen andenbehandler budgetforslag 2023 den 6. oktober 2022.

Forvaltningen vil afvikle temadrøftelsen om klubhuse i løbet af efteråret 2022.

 

Søren Tegen Pedersen

/Annegrete Vallgårda

Beslutning

Kultur- og Fritidsudvalgets beslutning i mødet den 29. september 2022:

Kultur- og Fritidsudvalget godkendte indstillingen.

Kultur- og Fritidsudvalget besluttede, at der på udvalgets møde den 11. oktober 2022 forelægges en sag vedrørende benyttelse af kommunens ejendom Halmtorvet 17. 

Økonomi- og digitaliseringschef Annegrete Vallgårda, kontorchef i budget og opfølgning, Kristian Bay Knudsen og plan- og tilskudschef Mads Kamp Hansen deltog under punktets behandling.

Til top