Mødedato: 29.09.2022, kl. 16:00
Mødested: Rådhuset, 1. sal, værelse 87

Temadrøftelse om bæredygtighed

Se alle bilag

Kultur- og Fritidsudvalget har bedt om en drøftelse af bæredygtighedsområdet i forvaltningen, herunder specifikt om svømmehaller. Forvaltningen har som baggrund for drøftelsen fået udarbejdet et overblik over klimapåvirkningen relateret til forvaltningen samt identificeret en række mulige indsatser, der vil kunne reducere CO2-udledningen.

Indstilling

Kultur- og Fritidsforvaltningen indstiller,

  1. at Kultur- og Fritidsudvalget drøfter potentialet for arbejdet med bæredygtighed på kultur- og fritidsområdet og mulige indsatser, herunder for svømmehaller.

Problemstilling

Kultur- og Fritidsudvalget blev på udvalgsmøde den 11. februar 2022 orienteret om forvaltningens klima- og bæredygtighedsprogram og ønskede på den baggrund en temadrøftelse om klima- og bæredygtighed på kultur- og fritidsområdet, samt særligt fokus på bæredygtighed og svømmehaller.

Løsning

Forvaltningen har forud for temadrøftelsen bedt analysefirmaet Transition udarbejde et overblik over klimapåvirkningen relateret til forvaltningen. Beregningen medtager både CO2-udledningen og udledningen af øvrige drivhusgasser som metan og lattergas omregnet til CO2-ækvivalenter (CO2e). Mulige indsatsområder er opdelt i tre overordnede temaer:

1. Kultur- og Fritidsforvaltningen som virksomhed
2. Borgernes udledning og adfærd
3. Events

Miljøbelastningen fra kunstgræsbaner og status på biodiversitet er ikke medtaget i overblikket, da det ikke har været muligt at fastlægge en baseline på disse områder. Status på disse er kort beskrevet nedenfor.

Analysens overordnede konklusioner

Den samlede årlige udledning fra borgerne i Københavns Kommune er på omkring 7 mio. ton CO2e. Den samlede årlige udledning fra Kultur- og Fritidsforvaltningen udgør ca. 3 pct. af Københavns Kommunes samlede udledning eller omkring 15.000 ton CO2e.  Som sammenligning svarer en reduktion på omkring 0,2 pct. i borgernes udledning til Kultur- og Fritidsforvaltningens samlede udledning.

I forhold til Kultur- og Fritidsforvaltningen som virksomhed vurderes det, at der er størst potentiale i indsatser inden for: Energiforbruget i bygninger (23 pct. af forvaltningens udledning), Byggeri og anlæg (17 pct.) og Øvrige indkøb og ydelser - herunder elektronik, serviceydelser, kontorartikler og hvidevarer (46 pct.).

I forhold til borgernes udledning og adfærd vurderes det, at der er størst potentiale i indsatser, der adresserer borgernes forbrug af ’ting og sager’ (40 pct. af borgernes udledning) samt ’mad og drikke’ (32 pct. af borgernes udledning).

Mulige indsatser

Der er allerede på kommunalt og/eller nationalt niveau igangsat en lang række tiltag, der skal nedbringe udledningen af drivhusgasser. Forvaltningen har i samarbejde med Transition identificeret en række yderligere områder, hvor det vurderes, at der både er et betydeligt potentiale for at nedbringe udledningen og samtidig mulighed for at igangsætte konkrete indsatser. 

I forhold til Kultur- og Fritidsforvaltningen som virksomhed har forvaltningen ansvar for nogle af de mere energitunge faciliteter i Københavns Kommune, fx svømmehaller og skøjtehaller. Der kan her fokuseres på at gøre anlæg selvforsynende med energi (især svømmehaller) og sikre energirenovering og energioptimeret drift fx i forbindelse med renoveringsplan for svømmehaller. Forvaltningen vil udarbejde en innovationscase til Overførselssagen 2022/2023, som skal danne grundlag for databaseret energioptimering i driften samt afdække muligheder og potentialer for at mindske klimapåvirkningen fra svømmehallerne fx ved genanvendelse af vand og varme og anvendelse af solceller.

I forhold til borgernes udledning og adfærd har Kultur- og Fritidsforvaltningen via bydelene en meget stor kontaktflade til borgerne og derfor potentielt mulighed for at være særlig aktiv i forhold til at påvirke borgernes adfærd. Både i forhold til at dagsordensætte temaet i fx kulturhuse og biblioteker samt at indtænke det i udbud og forpagtningsaftaler ved fx cafédrift.

I forhold til events eksisterer der i dag ikke brugbare data for områdets udledning. Det er dog Transitions vurdering, at den største belastning skal findes i transporten især ved megaevents samt fødevareforbruget.

En organisering af faste steder til events vil kunne sikre infrastruktur til affaldshåndtering, vand/kloak, eltilførsel samt fornuftig placering i forhold til offentlig transport. Forvaltningen har mulighed for at understøtte arbejdet med bæredygtighed i støttede events og øvrige aktiviteter med fx krav og øget dialog om affaldshåndtering og reduktion af madspild. Der har på eventområdet været nedsat en arbejdsgruppe på tværs af Økonomiforvaltningen, Teknik- og Miljøforvaltningen og Kultur- og Fritidsforvaltningen, der har identificeret specifikke indsatser for bæredygtige events. Der skal til efteråret udarbejdes en strategi for megaevents, der vil kunne indeholde indsatser for mere bæredygtige events.

Der er udarbejdet en oversigt over indsatsområder og forslag til konkrete indsatser i bilag 1.

Specifikt om kunstgræsbaner og biodiversitet

Kunstgræsbaner påvirker miljøet igennem spredning af infill og ved bortskaffelse. Der er for nuværende ikke data til at opgøre miljøbelastningen fra kunstgræsbaner i København.

Kultur- og Fritidsforvaltningen arbejder løbende for at reducere miljøbelastningen fra kunstgræsbaner igennem affaldshåndtering af udtjente baner til genanvendelse, foranstaltninger der mindsker spredning af infill og tæt opfølgning på erfaringer med nye typer infill. For så vidt angår recirkulering af udtjente baner i forbindelse med udskiftning af kunstgræsbaner er udgangspunktet, at disse projekter udbydes med krav om genanvendelse. Der kan dog være tilfælde, hvor kunstgræstæppet eller infillet er i så dårlig kvalitet, at virksomheder ikke vil modtage produktet. I de tilfælde vil kommunen være nødsaget til at sende kunstgræs og dertilhørende infill til forbrænding. Endvidere pågår der EU-drøftelser om regler og rammer for anlæg af kunstgræsbaner, særligt med fokus på gummi-infill. Der forventes behandling af dette i EU i foråret 2023.

Biodiversitet: Der er ikke lavet opgørelser for biodiversiteten i København generelt eller specifikt for Kultur- og Fritidsforvaltningens område. En kortlægning forventes at indgå i den kommende strategi for biodiversitet i Københavns Kommune sammen med en række indsatser, der skal øge biodiversiteten i København.

Økonomi

Indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser.

Der er pt. ikke afsat budgetmidler til nye indsatser på området.

Videre proces

Forvaltningen vil på baggrund af udvalgets drøftelse arbejde videre med udvalgte klima- og bæredygtighedsindsatser.

 

Søren Tegen Pedersen /

 

                          Aravni Elisabeth Jakobsen

Beslutning

Kultur- og Fritidsudvalgets beslutning i mødet den 29. september 2022:

Kultur- og Fritidsudvalget drøftede sagen. 

Chef for myndighed og internationalisering, Aravni Elisabeth Jakobsen, serviceområdechef for Svøm KBH, Lars Amelang, og chefkonsulent i bæredygtighed og internationalisering, Mikkel Holst, deltog under punktets behandling.

Til top