Intern høring: Forslag til ny mad- og måltidsstrategi
Indstilling
Det indstilles:
1. at Kgs. Enghave Lokaludvalg drøfter og godkender vedlagte forslag til høringssvar på Københavns Kommunes nye mad- og måltidsstrategi
Problemstilling
Økonomiudvalget har på sit møde den 9. juni 2026 besluttet at sende et forslag til Københavns Kommunes nye mad- og måltidsstrategi i intern høring. Referat af Økonomiudvalgets behandling af sagen kan findes her: Intern høring af Københavns Kommunes Mad- og Måltidsstrategi 2027-2032 samt håndtering af medlemsforslag vedrørende de offentlige måltider | Københavns Kommune
Hvis linket ikke virker, kan sagen findes på Københavns Kommunes hjemmeside kk.dk -> Politik ->Dagsordener og referater -> Økonomiudvalget -> Økonomiudvalgets møde den 9. juni 2026 -> Punkt 9.
Mad- og Måltidsstrategien 2027-2032 er udarbejdet i samarbejde mellem Københavns Kommunes syv forvaltninger. Strategien bygger videre på kommunens mangeårige erfaring med at sikre sunde, velsmagende og bæredygtige måltider i offentlige institutioner og har til formål at styrke både kvaliteten af de offentlige måltider og udviklingen af København som madby. Udviklingen af strategien har involveret bred inddragelse af borgere, medarbejdere og eksterne aktører, og strategien tilpasses løbende lokale behov og kommunens øvrige indsatser på bl.a. klima og folkesundhed.
Kernenedslag i strategien:
- Sunde, velsmagende og klimavenlige måltider til alle målgrupper i kommunens institutioner.
- Øget fokus på madglæde, fællesskab og borgerinddragelse i måltiderne.
- Styrket ernæring og fleksibilitet, så måltider tilpasses lokale og individuelle behov.
- Bæredygtighed gennem økologi, mindre madspild og kortere, mere gennemsigtige forsyningskæder.
- Understøttelse af en innovativ og bæredygtig madbranche og erhvervsudvikling i København.
- Implementering og opfølgning sker på tværs af forvaltningerne og tilpasses løbende.
Socialudvalget har behandlet høringen og skrevet vedlagte udkast til høringssvar, som Forretningsudvalget indstiller til godkendelse af lokaludvalget.
Der er frist for indgivelse af høringssvar den 22. september 2026.
Løsning
Kgs. Enghave Lokaludvalg drøfter og godkender vedlagte forslag til høringssvar
Økonomi
Intet
Videre proces
Sekretariatet indsender høringssvaret inden udløbet af fristen den 22. september 2026.