Mødedato: 26.02.2026, kl. 19:00
Mødested: Karens Minde Kulturhus

Orientering: procesplan for tidlig inddragelse af lokaludvalget i forbindelse med lokalplaner for skole på Glucksvej samt ny bygning i Louis Pios Gade 12

Se alle bilag
Kgs. Enghave Lokaludvalg skal orienteres om processen for tidlig inddragelse ved planerne for ny skole på Glucksvej samt ny bygning på Louis Pios Gade 12.

Indstilling

Forretningsudvalget indstiller til Kgs. Enghave Lokaludvalg:

1. at lokaludvalget tager orienteringen om processen for tidlig inddragelse af lokaludvalget vedrørende nyt skolebyggeri på hhv. Glucksvej og Louis Pios gade til efterretning.

Problemstilling

Klima- Teknik- og Miljøforvaltningen (KTF) er begyndt på arbejdet med at få udarbejdet lokalplaner for den nye skole, der skal bygges på Glucksvej samt en ny bygning i Louis Pios Gade 12 som skal erstatte fritidsklubben Lupinen.

KTF har sendt intern høring vedrørende de to projekter til lokaludvalget og andre interessenter. Lokaludvalget har fået en særskilt høringsfrist den 8. april 2026. Høringsmaterialet er vedlagt som bilag.

Alle tre underudvalg - BMU, KU og SU skal behandle de interne høringer på deres møder i marts.

Repræsentanter fra Børne- og Ungdomsforvaltningen (BUF), KTF, BYK samt Kultur-, Fritids- og Borgerserviceforvaltningen (KFF) vil på mødet i Kgs. Enghave Lokaludvalg den 25. marts gerne involvere lokaludvalget i deres konkrete proces/projektstatus, og de vil orientere om indholdet af det kommende aflæggerbordsnotat, samt ønsker dialog om lokalplanerne og dialog om borgerinddragelse via lokaludvalget. 

Der bliver sat 45 minutter af på mødet til orienteringen, og mødet er af samme grund rykket en halv time frem, så det begynder den 25. marts kl. 18.30. (NB: Det er en onsdag).

På baggrund af bidrag fra de tre arbejdsgrupper, vil Sekretariatet sammen med FU udarbejde udkast til et høringssvar, som vil blive forelagt lokaludvalget til godkendelse på mødet den 25. marts som et selvstændigt beslutningspunkt. Hvis udkastet til høringssvar ikke kan godkendes uændret, skal ændringer godkendes af FU senest den 26. marts, da det er FUs sidste arbejdsdag. Alternativt skal Sekretariatet bemyndiges af lokaludvalget til at færdiggøre høringssvaret og indsende det inden fristens udløb den 8. april.

Forslag til lokalplaner og kommuneplanstillæg forventes sendt i offentlig høring efter sommerferien.

Processen er blevet som beskrevet, da KTF ikke kan vente til slutningen af maj med at orientere lokaludvalget. 

Løsning

Lokaludvalget tager orienteringen til efterretning.

Økonomi

Intet

Videre proces

Vil afhænge af aftaler på mødet den 25. marts mellem de involverede forvaltninger/enheder og lokaludvalget.

Til top