Mødedato: 25.06.2015, kl. 19:00
Mødested: ABC-lokalet, Karens Minde Kulturhus, Wagnersvej 19, 3. sal, 2450 København SV

Intern Høring: Startredegørelse vedr. Teglværkshavnen (tillæg 7 til Lokalplan 310)

Se alle bilag
Kgs. Enghave Lokaludvalg skal bemyndige Bymiljøudvalget til at udarbejde udtalelse vedrørende startredegørelsen for Teglværkshavnen, som er sendt i intern høring den 12. juni 2015 med svarfrist den 12. august 2015.

Indstilling og beslutning

Forretningsudvalget indstiller til Kgs. Enghave Lokaludvalg:

1. at Lokaludvalget drøfter startredegørelsen for tillæg 7 til Lokalplan 310 vedrørende Teglværkshavnen

2. at lokaludvalget bemyndiger Bymiljøudvalget at udarbejde høringssvar på baggrund af lokaludvalgets drøftelser.

Problemstilling

Teknik- og Miljøforvaltningen har den 12. juni 2015 sendt startredegørelsen vedrørende Teglværkshavnen i intern høring med frist den 12. august 2015.

Høringen har ikke kunnet nå at blive forbehandlet i Bymiljøudvalget.
 
Formålet med tillægget til lokalplanen er at ændre anvendelsesbestemmelserne i tillæg nr. 4 til lokalplan 310 for "Pladehallen" fra kulturelle formål til boliger og for en ejendom syd for Frederiksholmsløbet fra hhv. serviceerhverv og/eller p-hus til boligformål.

Lokalplantillægget skal muliggøre en karrébebyggelse syd for Frederiksholmsløbet, hvor der med tillæg 4 til Lokalplan 310 var fastholdt eksisterende kontorbebyggelse og muliggjort en bygning på 9-10 etager med anvendelse til serviceerhverv og/eller p-hus. Lokalplantillægget udarbejdes i overensstemmelse med kommuneplanens rammer.

Teknik- og Miljøforvaltningen afholder møde om planen den 24. juni 2015 på Karens Minde, hvor alle lokaludvalgets medlemmer er inviteret til at deltage. På mødet deltager også grundejerne.

Løsning

Lokaludvalget drøfter høringsmaterialet og bemyndiger Bymiljøudvalget til at udarbejde høringssvar.

Økonomi

Indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser.

Beslutning

Ann orienterede om baggrunden for det ændrede tillæg til lokalplan 310, nemlig at grundejerne ikke kunne finde nogle, der ønskede at drive kulturelle aktiviteter i Pladehallen, hvorfor en større del af hallen udlægges til boligformål og erhvervsmæssige formål.

Der blev afholdt møde med TMF og grundejerne i går - deltagerne fra lokaludvalget kom med forskellige forslag til anvendelsen af friluftsarealerne og havnen.

Lokaludvalget bemyndigede BMU til at udarbejde forslag til høringssvar.

Til top