Mødedato: 24.11.2022, kl. 19:00
Mødested: Karens Minde Kulturhus Stuen på 1.

Meddelelser

Følgegruppe om byudviklingen ved Ny Ellebjerg Station:

Joan og Ole deltog i møde på Rådhuset, hvor man bl.a. kunne høre om Valbys industrihistorie og hvorfor det er vigtigt for Valby at bibeholde den nuværende byggestil.

Det blev foreslået at det åbne kig bør bevares, og at der skulle indtænkes at det bliver en stor station hvorfor der bør blive plads til småbutikker, skomager, let mad, renseri ol, som pendlere kunne bruge. samt at der skal indtænkes at det også bliver internationalt trafikknudepunkt.

Joan deltager i arbejdsgruppen efter behov.

 

Lokaludvalgets julearrangement:

Lokaludvalgets julearrangement afholdes den 27. november kl. 16.30-17.45 på hjørnet af tranehavevej og H. V. Rolstedsvej i Bavnehøj. Der er klippe-klistre hygge for alle på Bavnehøj Skole fra kl. 14.30-16.30

 

Program for juletræsfest 2022

 

14.30 - 16.30: Klippe-klistre værksted på Bavnehøj Skole v. Sofie Illsøe Sjöblom fra HUSET 2450

16.30: Velkomsttale v.  Kgs. Enghave Lokaludvalgs forperson Joan Røge på Tranehavevej

16.35 – 16.47: Julekoncert v. Sankt Annæ Big Band

16.50 – 16.55: Lys-show v. Volantes-artist Daniel

17.00 – 17.15: Julemanden kommer på besøg, juletræet tændes og vi synger fælles (jule)sang

17.15-17.20: Uddeling af julegodter

17.30 – 17.40: Uddeling af Sydhavnsprisen

17.45: Tak for i dag og glædelig 1. advent.

 

Nyt fra Sekretariatet:

Marie Svan Olsen stopper som medarbejder i sekretariatet pr. 1. december 2022. Marie skal videre til en stilling som Kommunikations- og projektmedarbejder i sekretariatet for Vanløse Lokaludvalg.

Anja Kure er ansat som midlertidig medarbejder i sekretariatet fra 1. januar til 1. juni 2023 med ansvar for miljøopgaven. Anja skriver om sig selv:

Kære medlemmer af Kgs. Enghave lokaludvalg.

 

Da vi kommer til at se meget mere til hinanden i det nye år, hvor jeg er så heldig at tiltræde stillingen som miljømedarbejder i lokaludvalgssekretariatet, vil jeg benytte tiden til at præsentere mig selv. Hvis alt flasker sig, vil vi også komme til at møde hinanden til næstkommende lokaludvalgsmøde eller sekretariatsmøde. Det ser jeg meget frem til.

 

Jeg bor på Vesterbro, sammen med min partner, Tim, gennem 10 år. Vi bor i en lille andelsboligforening med et rigt naboskab og fællesskab, hvor naboens kat har et favoritsted i vores sofa og husets unger farer op og ned ad trapperne.

 

Vesterbro er min hjemmebane, hvor netværket er stort og hvor jeg kender hvert et hjørne. Sydhavnen er min baghave, som cyklen ofte fragter mig til for at besøge venner og de mange grønne spots.

 

Jeg kommer fra en ansættelse i Kultur- og Fritidsforvaltningen, hvor jeg bl.a. havde min daglige gang i Karens Minde og Kulturhuset i Lyrskovgade.

Derudover kender jeg til jeres store, engagerede arbejde i lokaludvalget, da jeg har været medlem af Vesterbro Lokaludvalg i forrige periode, hvor jeg repræsenterede Settlementet på Vesterbro. Mit engagement havde fokus på det levede miljø, det grønne miljø og kultur, og jeg ser derfor frem til at samarbejde med jer om de mange gode miljøindsatser i lokalområdet.

 

På gensyn og bedste hilsner,

 

Anja Agnethe Kure

 

Fra LUFT mødet 14.11.22

- der blev erfaringer med repræsentantskabsmødet, stor forskel mellem LUer

- erfaringsudveksling om bydelsplaner, trykt, pixi, og digitalt

- møde med formand kredsen i BR, ønskes ift borgerinddragelse og nærdemokrati

- el opladere karrebebyggelse, udrulning

- miljømedarbejder - manglende økonomi til 2 nye LUer til miljøopgaven

 

Borgermøde om affaldssortering (sorteringspunkter):

Der er borgermøde om sorteringspunkter tirsdag den 6. december på Karens Minde.

 

Borgermøde om ny skolestruktur:

Joan informerede om borgermødet, der blev afholdt på Ellebjerg Skole den 21. november.

Der var mødt ca. 20 borgere. Der var især fokus på det alternative forslag for Ellebjerg Skole/Skolen i Bådehavnskvarteret, hvorefter der skal være 2 selvstændige skoler fra 0-9 klasse. Der var ikke nogen af de fremmødte borgere, der støttede dette forslag, til gengæld var der bred opbakning til det oprindelige forslag om 0-3 klasse på Ellebjerg Skole og 4-9 klasse på den nye skole i Bådehavnsgadekvarteret og med en fælles ledelse.

Beslutning

.
Til top