Mødedato: 23.11.2023, kl. 19:00
Mødested: Karens Minde, Stuen på 1.

Godkendelse af budget for puljemidlerne for 2024 (10 minutter)

Se alle bilag
Kgs. Enghave Lokaludvalg har fået tildelt 1.388.100 kr. i puljemidler til selvstændig varetagelse i 2024. Lokaludvalget skal vedtage et budget for puljemidlerne.

Indstilling

Forretningsudvalget indstiller til Kgs. Enghave Lokaludvalg:

1. at lokaludvalget godkender forslag til budget for puljemidlerne for 2023

 

Problemstilling

Der er nu udmeldt puljemidler til 2024-puljen

Kgs. Enghave Lokaludvalg har fået tildelt 1.388.100 kr. mod 1.296.100 kr. i 2023 i puljemidler.

Forretningsudvalget foreslår følgende budget for lokaludvalgets egne projekter og julepuljen i 2024:

Forretningsudvalget foreslår, at der udover 159.000 kr. til egne arrangementer afsættes 50.000 kr. af puljen reserveret til ansøgninger til julepuljen, så det sikres, at der er midler til rådighed til at støtte julerelaterede aktiviteter i Sydhavnen.

Bemærkninger: Julepuljen er i forhold til 2023 forhøjet med 10.000 kr. til 50.000 kr. Der afsættes 10.000 kr. til at booste lokaludvalgets aktiviteter på Facebook, Dette beløb er forhøjet fra 5.000 kr. i 2023 med henblik på en forøget annoncering/synliggørelse af lokaludvalgets aktiviteter på Facebook . Sekretariatet bemyndiges til at disponere over midler til facebookbosts. Der foreslås afsat 40.000 kr. til Høstpicnic. Det er samme beløb som i 2023.

Der er afsat 9.000 kr. til Sydhavnsprisen - 7.500 kr. til selve prisen, 1.200 kr. til blomsterbuket(ter) til prismodtager(e), samt 300 kr. til rammer til diplomer.

Ramme til lokaludvalgets eget juleprojekt

Formålet med projektet er at skabe bydelsidentitet på tværs af kvarterer

Der afsættes 50.000 kr. som ramme, svarende til beløbet i 2023.

Videre proces: Arbejdsgruppen der står for planlægning af projektet nedsættes på lokaludvalgsmødet i juni 2024. På lokaludvalgets møde i august 2024, skal lokaludvalget godkende et budget for brug af rammebeløbet til julearrangementet, som i 2024 forventes afholdt på Mozarts Plads.

Løsning

Lokaludvalget godkender ovenstående budget.

Økonomi

Kgs. Enghave Lokaludvalg råder over 1.388.100 kr. i 2024. Der afsættes 50.000 kr. til julepuljen og 159.000 kr. til lokaludvalgets egne projekter. Der vil herefter være 1.179.000 kr. i Kgs. Enghavepuljen  til uddeling til ansøgerne.

 

Beslutning

Budgettet for puljemidlerne blev godkendt.
Til top