Mødedato: 22.05.2025, kl. 19:00
Mødested: Karens Minde Kulturhus

Godkendelse af høringssvar Tillæg 12 til lokalplan 310 Teglværkshavnen Scandiagade 15

Se alle bilag
Kgs. Enghave Lokaludvalg skal godkende et høringssvar til forslag til tillæg 12 til lokalplan 310 Teglværkshavnen. Kontorbyggeri på Scandiagade 15.
 

Tidligere beslutninger

Sagen er tidligere drøftet på møde i Kgs. Enghave Lokaludvalg den 24. april 2025. 

Indstilling

Forretningsudvalget indstiller til Kgs. Enghave Lokaludvalg:

1. at lokaludvalget godkender vedlagte udkast til høringssvar.

Problemstilling

Høringen blev drøftet på lokaludvalgets møde den 24. april. På dette møde blev Forretningsudvalget bemyndiget til at kunne indsende høringssvaret med eventuelle ændringer som følge af borgermødet den 29. april. Fristen for at indsende høringssvar er siden forlænget fra den 19. maj til den 23. maj.

Forretningsudvalget har på baggrund af de oplysninger, der kom frem på borgermødet samt en præsentation fra entreprenøren på Forretningsudvalgets møde den 12. maj valgt at forelægge det endelige udkast til høringssvar for lokaludvalget til godkendelse.

På borgermødet, der blev afviklet som en byvandring i området omkring Scandiagade/Teglholmsgade den 29. april, deltog der ca. 15 borgere. Joan deltog for lokaludvalget.

Der deltog både borgere fra forskellige naboejendomme og repræsentanter fra Friluftsrådet, der her deres lokaler i den ejendom, der kommer til at ligge tættest på det nye byggeri. Friluftsrådet protesterede mod byggeplanerne, der vil medføre gener i form af skygge, mere trafik og manglende grønt i deres ende af byggeriet, altså ud mod Teglholmsgade.

Der var bekymring for skyggeeffekter ved det nye byggeri og at udsigten vil blive ødelagt.

De træer, der udgør det grønne område fra Teglholmsgade ned til Parkeringshuset vil blive fældet. Der vil blive plantet nye store træer i samme antal, som dem der bliver fældet. Træerne bliver plantet i et nyt gårdrum mellem to nye bebyggelser samt i området omkring den Grønne Kile.

Der er lavet en arealreservation for senere at kunne lave enten en bro over Scandiagade eller en tunnel under gaden for bløde trafikanter i forlængelse af den Grønne Kile.

Forretningsudvalget blev på deres møde den 12. maj orienteret af entreprenøren om planerne for byggeriet. Den del af projektet, der vedrører nye etager ovenpå P-huset ud mod Scandiagade er pt. sat i bero, da grunden delvis ejes af Friluftsrådet, og der er aftale med dem om, at der skal være enighed om byggeriets udformning, før det kan iværksættes. Den øvrige del af projektet forventes igangsat i løbet af 2026, hvis lokalplantillægget godkendes.

 

Den nye høringsfrist er den 23. maj

 

Løsning

Lokaludvalget godkender vedlagte forslag til høringssvar som er udarbejdet med bidrag fra Joan og fra Bjarne.

Økonomi

Intet

Videre proces

Sekretariatet indsender høringssvaret den 23. maj.

Til top