Mødedato: 18.12.2025, kl. 18:00
Mødested: Borgbjergsvej 52

Beslutning: Evaluering af lokaludvalgets spilleregler

Se alle bilag
Lokaludvalget skal evaluere de spilleregler for lokaludvalget som blev godkendt på LU-møde den 23. maj 2024 og evalueret på lokaludvalgets møde den 12. december 2024.

Indstilling

Forretningsudvalget indstiller til Kgs. Enghave Lokaludvalg:

1. at lokaludvalget gør status på de spilleregler for lokaludvalget, som blev godkendt den 23. maj 2024 og evalueret den 12. december 2024.

 

Problemstilling

På sit møde den 23. maj 2024 drøftede lokaludvalget et forslag fra en arbejdsgruppe om spilleregler for lokaludvalget.

Forslaget til spilleregler blev godkendt. 

På samme møde besluttede lokaludvalget at gøre status på spillereglerne efter ½ år samt at prøve at finde en anden betegnelse end "spilleregler" Spillereglerne blev evalueret på lokaludvalgets møde den 12. december 2024, der blev vedtaget enkelte ændringer. De opdaterede spilleregler er vedlagt denne indstilling. Der blev ikke besluttet et nyt navn til spillereglerne.

Forretningsudvalget har vurderet, at spillereglerne vil have gavn af at blive drøftet - et servicecheck - inden de skal forelægges det nye lokaludvalg på en workshop i løbet af 2026. Det kommende lokaludvalg kan frit ændre i spillereglerne.

Løsning

Lokaludvalget drøfter, om spillereglerne fungerer efter hensigten, eller om der er behov for justeringer.

Økonomi

Intet

Videre proces

Spillereglerne skal drøftes af det nye lokaludvalg i løbet af 2026.

Til top